| Avansert apparatdykking |
|
|
|
| Skrevet af Søren Arnvig |
| Lørdag, 02 Januar 2010 15:37 |
|
NDF har her leveret mere end broderparten af det samarbejde, som er aftalt de nordiske forbund imellem. Avansert Apparatdykking er rigtig godt opbygget og fylder mere end rigeligt standarden for den moderne P3 uddannelse. Kapitlet omkring dekompression er helt moderne og undertegnede lærte et par nye ting under læsningen. Kildehenvisningerne fortæller, at man har været langt omkring for at hente materiale og viden, hvor både internationale lærebøger, kompendier fra dykkerforbund og fagmagasiner står på listen. Teksten er faktabaseret, med mange lister og skemaer, men der er masser af "blå bokse", dvs. tekst som ikke direkte indgår i pensum, men som er med til at uddybe forståelsen og gøre stoffet mere alsidigt. Bogen er let at gå til og i en tid hvor mange valfarter til dykning i Norge, er det måske en god ide at læse den norske udgave og samtidig få styr på de norske betydninger af pusteluft, kran og skjelving. Ved læsning af denne norske udgave, skal man være særlig opmærksom på, at dykkeruddannelse i Norge er reguleret af lovgivningen og at NDF tillader anvendelse CMAS *** dykkere som hjælpeinstruktører. Jeg ser frem til, at vi får den danske oversættelse og bearbejdning, hvor bl.a. de nyeste regler omkring brug og vedligehold af kompressor er indarbejdet. Skrevet af Torill Meistad, Sælges gennem Norges dykkeforbund: http://www.ndf.no |
| Senest opdateret ( Lørdag, 02 Januar 2010 15:42 ) |



Dette er den norske udgave af tredie bog i en serie af 3 der er blevet til i et samarbejde mellem Sverige, Danmark og Norge.