Jeg kan li' det




Banner

Who's Online

Vi har 5 gæster online
Dykkersteder i Danmark PDF Udskriv Email
Skrevet af Søren Arnvig   
Onsdag, 21 Januar 2009 15:37
Dykkersteder i Danmark fra Dansk Sportdykker Forbund er netop det titlen angiver. Opdelt i landsdele er her en samling beskrivelser af gode og velbesøgte stranddyk lokaliteter. Hver dykkersted i samlingen er består af en beskrivende tekst, en række fakta oplysninger, som f.eks, dybder, position, tilkørselsforhold og ikke mindst billeder af området. Stranddykkene er suppleret med nogle beskrivelser af de gode dykkersøer, så der altid er muligt at finde et dykkersted uanset vejr og sted.

Udover beskrivelserne er bogen krydret med små faktabokse, både anekdoter og historier i relation til det beskrevne dykkersted, men også med gode råd og ideer til dykning generelt.
Bogen er et fint redskab til at opnå det stedkendskab, man ellers kun finder hos de lokale dykkere. Selvfølgelig kan beskrivelserne ikke blive udtømmende på det der svarer til en a5 side pr. lokalitet, men bogen kan fint bruges som inspiration til at prøvet et andet sted, end det man plejer.
Man bør dog huske at bog og især billeder er taget på et tidspunkt/årstid og forholdene kan nemt se anderledes ud når man selv når frem. Ligeledes er der nogle af billederne som er utidssvarende, f.eks. viser billederne af Twin (Padi-vraget) et styrehus på vraget, som ikke findes længere.

Bogen er skrevet af en stor del af de faste skribenter fra Sportsdykkeren og krydret med fotografier af nogle af Danmarks mest erfarne uv-fotografer. 

Alt i alt er det en fin bog til en meget rimelig pris. Når man ved hvor mange dykkersteder der findes i Danmark, som ikke er med i bogen, så er det ikke usansynligt at der kommer både en 2'er og en 3'er.


Redaktør: Helle Hynkemejer
110 sider. ISBN: 978-87-90305-26-0

Senest opdateret ( Lørdag, 06 Februar 2010 10:42 )
 
Valid XHTML & CSS | Template Design Mod 68 | Copyright © 2009 by Søren Arnvig