| Alene under overfladen |
|
|
|
| Skrevet af Søren Arnvig |
| Tirsdag, 02 Februar 2010 07:20 |
|
Fra starten gør han opmærksom på at han forventer at læseren har en hvis erfaring, siden man sidder med bogen og det er jo en ganske rimelig antagelse. Problemet er, at han ikke forbliver tro mod sin antagelse og giver læseren stof, fx. gasplanlægning, som man må forvente, at en erfaren dykker har styr på. Kapitlet om udstyskonfiguration beskriver kun delvist de mulige alternativer, som kan overvejes og noget udstyr præsenteres uden nærmere forklaring på brug og relevans. Alt i alt kommer dele af bogen til at virke ufærdigt og halvhjertet. Jeg læste de 70 sider på 2 timer og undervejs blev jeg glimrende underholdt at Joachims oplevelser og personlige overvejelser. Jeg fik lyst til at høre flere historier og fornemmer at forfatteren har mange flere gode i baghånden. På det plan fungerer bogen rigtigt godt. De steder hvor bogen optræder som lære- eller håndbog, er der ikke noget nyt at hente for den erfarne dykker og det er ikke noget jeg vil vende tilbage til eller anbefale til andre. Køb den hvis du har styr på self-sufficiency og overvejer at tage det fulde skridt til også at være alene under overfladen. Forfatter: Joachim Steenstrup |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 02 Marts 2010 16:17 ) |




Bogen beskriver sig selv som en "Introduktion til Solodykning", men den fungerer bedst som "filosofiske overvejelser omkring solodykning".