Anvendelse af makkerline er et kildent emne. I mange år har det været de facto obligatorisk at anvende makkerline i mange danske sportsdykkerklubber. Ligeledes er der masser af dykkere som aldrig har anvendt makkerline og finder at konceptet er farligt.

• Hvis makkeren laver en hurtig opstigning (kontrolleret eller ukontrolleret), risikerer jeg at blive trukket med op
  Dette er fuldstændig korrekt, hvis man er uopmærksom. Derfor skal en makkerline været forsynet med en mekanisme som gør, at man hurtigt kan "koble fra".
• Man glemmer at holde øje med sin makker
  Brug af makkeline fritager ikke for makkerdisciplin. Du skal stadig holde øje med din makker og han med dig. Det er derfor man dykker sammen.
• Man risikerer at hænge i vrag o.l.
  Det er rigtigt. Derfor er det vigtigt at anvende en line som nemt kan "kobles fra" og at træne brugen

I nogle lande har der været tradition for at anvende en kort makkerline, som er fæstet til dykkerens håndled. Denne form for makkerline bør ikke anvendes, da den i høj grad begrænser bevægelsesfriheden og fratager dykkeren muligheden for at afmontere makkerlinen med et greb.
Den sikre makkerline består af 3 stykker: Hver dykker har en basis line omkring livet og disse kan så kobles sammen med en mellemline. Mellemlinen kan evt. være forsynet med et flåd på midten, som holder den fri af bunden.
Som altid er det nødvendigt at overveje fordele mod ulemper.
Som illustration vil jeg anvende to selvoplevede situationer.

1. På et dyk i Sverige til ca 20 m, fik min makker problemer med tørdragten og startede på en ukontrolleret opstigning. Takket være makkerlinen var jeg istand til at bremse ham, indtil han fik kontrol over sin dragt, og dermed redde ham fra en mulig dykkersyge.
2. På et dyk ved Als observerede jeg den samme situation mellem to andre dykkere, men i dette tilfælde havde de ikke mellemline på. Dykkeren med problemer prøvede at få kontrol over tørdragten, mens makkeren holdt ham nede. Det lykkedes desværre ikke for makkeren, så dykkeren med problemer fortsatte op, men ville ikke slippe makkeren og trak ham med op. Resultatet var at begge fik en helikoptertur til riget.

Pointen er klar:

1. En makkerline kan lige så godt være en hjælp som en ulempe.
2. At undlade makkerline er ingen garanti for at din makker ikke bringer dig i fare

Makkerlinens primære funktion er naturligvis at holde kontakten mellem dykkerne.
Jeg vil medgive, at for erfarne dykkere, som har fuldt check på udstyret og som dykker i god sigt (+8 m), har makkerlinen mindre betydning og i situationer hvor man har meget udstyr at holde rede på, f.eks. stageflasker, kamera o.l. så er ulempen større end fordelen. Hvis man har etableret og indøvet andre måde at bevare kontakten, f.eks. i form af lygtesignaler og faste positioner, så er makkerline mindre nødvendig.Men alle disse eksempler handler om kontakt mellem erfarne dykkere. Det tager tid at opnå tilstrækkelig rutine til at kunne holde en position i forhold til makkeren, og derfor er makkerlinen et nyttigt redskab mellem instruktør og elev på de indledende niveauer.
Ved dykning med elever er det en stor fordel med en makkerline, fordi du som instruktør har snor i din elev. Dette gælder selvfølgelig kun hvis instruktøren er alene om eleven. For de uddannelsesorganisationer som tillader op til 4 elever pr. instruktør vil dette selvfølgelig ikke være praktisk muligt at administrere og makkerline i den situation kan naturligvis ikke anbefales. Man kan så diskutere om forholdet 4:1 er sikkert nok, når vi snakker om typiske danske forhold, men den hører til under et andet emne.
Det er nødvendigt at træne anvendelse af makkerline. Som alt andet udstyr skal man lige vænne sig til hvordan den virker, men når man har styr på den, er det min erfaring, at man finder den helt naturlig og en stor fordel på de fleste dyk.

I nogle tilfælde kan en makkerline redde liv. For nogen år siden omkom en sportsdykker under et natdyk ved lynetten. Hun blev separeret fra sin makker i hårdt vejr og druknede. Det er min overbevisning, at hun ville have overlevet, hvis makkeren havde været der til at hjælpe hende og dette kunne være sikret ved anvendelse af en makkerline.

Man kan godt anvende makkeline i god sigt og hvis man har vænnet sig til den og ved hvordan den bruges, så kan man også anvende den i dårlig sigt. Dykkere som ikke er bekendt med anvendelsen af mellemline, må oftere opgive et dyk fordi sigten er dårlig. Desuden er det ikke altid at sigten er dårlig når man starter, men man kan være uheldig at skabe dårlig sigt for sig selv, hvor man bogstaveligt talt ikke kan se en hånd for sig. Hvis et makkerpar svømmer hver sin vej i sådan en "sky", så finder de først hinanden i overfladen. Sigten kan også være meget forskellig igennem vandsøjlen.

Under et dyk i god sigt (+30 m), havde jeg en uerfaren makker, som bogstaveligt talt stak af, for at se hvor dybt hun kunne komme. Det var næppe sket, hvis vi havde anvendt mellemline.

Mange modstandere af mellemline, mener at man har lang større risiko for at komme til skade, hvis makkeren laver lort i den. Jeg kan godt lide at anskue det modsat, jeg har langt større chance for at kunne hjælpe, hvis min makker er uheldig, og omvendt.

Hvis man dykker uden mellemline er man nødt til at have makkerkontakt uafbrudt, hvis man skal nå at reagere på en situation. Med mellemlinen har man styr på makkeren, også i de minutter, hvor man prøver at få et godt billede af en hummer eller sidder i en sky af mudder og forsøge at frigrave et koøje (som er faldet uden for vragets omrids).

For mig er mellemlinen blevet et stående tilbud, som jeg giver min makker, og hvis han/hun helst er fri er det ok med mig. Men hvis jeg har ansvaret, f.eks. i en undevisningssituation, så er der ingen vej udenom mellemlinen.

Hvis man håner folk, som anvender makkerline, så er det i mine øjne en eksponering af ens manglende evne og/eller vilje, til at give sin makker en hjælpende hånd.