| Forsvar for DIR |
 |
 |
 |
| Skrevet af Søren Arnvig |
| Onsdag, 24 September 2008 12:58 |
 Lad mig starte med at indrømme: Jeg er ikke DIR-dykker, Jeg tror heller ikke at jeg nogensinde bliver det. Men jeg kan godt lide DIR filosofien, fordi den lærer mig at tænke over hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det. De første 14 år jeg dykkede, gjorde jeg bare det jeg havde lært, uden at tænke over det. Mit udstyr var nonfigureret, d.v.s. at det stort set sad, som da det kom ud af butikken.
Godt nok havde jeg selv flyttet lidt rundt på placeringen af slangerne i 1’ste trinnet, men det var mest for at undgå at have manometeret hængende hen over hovedet. Udstyret var i overenstemmelse med den af forbundet foreskrevne, halsvest og trækstangsreserve. Første gang jeg mødte en DIR-dykker opdagede jeg det slet ikke. Det var i ’96 , mens jeg boede i Tyskland, at jeg blev medlem af MESS (Munich English Speaking Sportsdivers), en blandet forsamling mennesker fra hele verden, heriblandt Michael Döelle som oprindelig kom fra Lübeck, men nu havde slået sig midlertidigt ned i München. Vi var ude at dykke sammen i foråret i en lille sø, Ilse see vest for Augsburg. Han havde et dobbeltsæt med 2 automater og indbygget vingvest, som han kaldte for en ”Cave-rig” og han fortalte at han havde været på hule kursus i Florida. Mens jeg hjalp ham udstyret på, bemærkede jeg at alle hans slanger var filtret ud og ind mellem hinanden, til en kompakt masse. Jeg gav mig til at rede alle slangerne ud, for han havde åbenbart ikke lært at gøre tingene rigtigt, på det der hulekursus. Michael gav mig selvfølgelig et rap over nallerne og forklarede mig, at hver eneste slange sad på en bestemt måde og efter nøje gennemtænkt plan. Efter dykket spurgte han mig hvorfor jeg havde mit manometer i højre side. Mit svar: ”Der har det altid siddet, så ved jeg hvor det er”. ”Men du ved ikke hvorfor ?” sagde han. ”Du er højrehåndet og derfor vil du bruge højre hånd til at samle ting op eller række ind i huller. Din højre side er langt mere udsat, for at komme i kontakt med skarpe ting, klipper, koraller eller vrag. Hvis du sætter manometeret på venstre side, så mindsker du risikoen for at noget går galt”. Jeg var ikke istand til at udsætte noget på han argument og satte mit manometer over på den anden side. Men han var stadig ikke tilfreds ”Selvom det sidder på venstre side, så hænger det stadig og slasker. Du aner i virkligheden ikke hvor det er. Du er nødt til at sætte det fast”. En karabinhage og en elektrikerstrip senere, smilede han. ”Nu mangler du bare at gøre det samme med resten af dit udstyr”. Den lille seance startede en længere proces for mig, hvor jeg i tankerne gennemgik både mit udstyr og min måde at dykke på. I løbet af kort tid, var jeg nødt til at forkaste trækstangsreserven. Det var tydeligt at den gav en falsk sikkerheds fornemmelse. Jeg havde jo reelt ikke en reserve, kun en ubehagelig indikation af at der kun var 50 bar tilbage og det var uanset om det var 1x7 eller 2x12. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde er blevet advaret af min ”reserve”. Derimod jeg har vidst at det var på tide at trække den, det kunne jeg se på manometeret. Hele tiden har jeg haft i baghovedet at jeg skulle huske at trække reserven, og det var ikke det der var meningen med den. I tankerne gennemgik jeg alle de dyk, jeg kunne huske, for at vurdere om min makkerline havde givet mig problemer. Kun en gang i en hule i Spanien, hvor jeg, som midtermand på et 3 mands hold, var ved at blive en dårlig efterligning af en rullepølse. Jeg har to gange været udsat for at blive væk fra en anden dykker under dykning uden makkerline, men kun i rigtig dårlig sigt. Konklusionen for mig blev at makkerlinen er til gavn, under de rigtige forhold og at den sjældent gør skade. Min computer er 2 gange gået i udu i forbinelse med dykning. En gang efter et dyk i en bjergsø, hvor den viste 0,6 meter i 5 dage efter. Havde jeg checket tabellen inden ? Nix ! En anden gang gik den i udu på 18 meter i Kattegat og viste 26 meter, så dykket blev ”bare” lidt kortere, men hvad hvis det havde været den anden vej. Havde jeg checket tabellen inden ? Nix ! Man kan ane hvor det bærer henad. Siden da har jeg haft en tabel med i lommen og checket inden dykket. Sådan forsatte jeg med at gennemgå mit udstyr og dykning, med mine egne erfaringer som referenceramme. Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet omkring DIR, så er det netop det jeg forstår ved grundtanken eller filosofien i DIR: At man tænker over hvorfor man gør dette eller hint, hvorfor ens udstyr sidder på netop denne måde. Hvis man bruger sine egne erfaringer som reference ramme, så bliver det selvfølgelig ikke så fuldstændigt, som hvis man bruger erfaringen fra tusinder af dykkere på tusinder af dyk. Man kan vælge at indtage en mere eller mindre dogmatisk position, i forhold til dem som definerer 100% DIR, eller man kan erkende at man ikke aldrig bliver 100 % DIR. Måske kan man ikke blive 100% DIR, uden blindt at lade sig diktere 100% hvordan man skal dykke, og så er man i virkligheden ikke bedre end den som aldrig har tænkt over det. Derfor vedkender jeg mig DIR-Filosofien, men ikke 100% DIR-dykningen. Nogen vil argumentere at man ikke kan det ene uden det andet og det er sikkert sandt, men så tillad mig i det mindste at anerkende DIR for at vise en fornuftens vej. En vej som ikke alle magter at følge til enden. Lad mig slutte med endnu engang at påpege at jeg ikke er ufejlbarlig. Hvis du kan bruge denne post til at tænke lidt over tingene, så er det helt fint. Hvis du synes det er en gang bræk og du har en helt anden holdning, så er det også ok. Skrevet til DK.FRITID.DYKNING |
| Senest opdateret ( Fredag, 03 April 2009 19:08 ) |