| Hvad er teknisk dykning ? |
|
|
|
| Skrevet af Søren Arnvig |
| Torsdag, 19 Marts 2009 09:19 |
|
Tidligere definerede man teknisk dykning, som dykning der involverede en eller flere af følgende ting.
Idag er nogle af de discipliner der tidligere blev anset for teknisk dykning ved at være så almindelige, at de nu anses for at høre til almindelig rekreativ dykning, f.eks. er der ikke længere nogen der anser brug nitrox for at være teknisk dykning. I Skandinavien og flere af de omgivende lande blev dekompression tidligere undervist og anvendt på begynder niveau, men er siden hen blevet flyttet til pensum for de mere avancerede certifikater. Mange ældre dykkere synes ikke, at dekompression er teknisk dykning, men det bliver ofte betegnet sådan af flere organisationer.PADI har ikke teknisk dykning, men har puttet alt hvad dertil hører over i deres søster organisation DSAT. HOS PADI går grænsen ved 30 m dybde, dekompression og brug af helium. IANTD definerer alt ikke-kommerciel dykning som sportsdykning, som igen opdeles i rekreativ og teknisk dykning, men grænserne er lidt flydende set i traditionel optik. CMAS definerer ikke teknisk dyknng, men har standarder for de discipliner, som traditionelt opfattes som tekniske, f.eks. Trimix, samt hel og halvlukkede systemer. Dansk Sportsdykker Forbund, som er udsteder af CMAS certifikater i DK, regner nitrox med til den tekniske del, idet Basic Nitrox instruktører betegnes tekniske dykkerinstruktører. Robert Palmer definerede teknisk dykning som "Brug af avanceret og specialiseret udstyr og teknikker til at nå dybder, dykketid og specifikke undervandsomgivelser mere sikkert, end ellers muligt" ("the use of advanced and specialised equipment and techniques to enable the diver to gain access to depth, dive time, and specific underwater environments more safely than might otherwise be possible”) En definition som er så tilpas generisk, at den altid er gyldig, men samtidig er så åben for fortolkning, at hvem som helst kan kalde sig teknisk dykker eller det modsatte. Som man kan se er der ikke 100% overenstemmelse mellem de forskellige organisationer, når det kommer til definitionen på teknisk dykning. Måske skal definitionen tage udgangspunkt i dykkerens tilgang til dykningen, mht. planlægning og gennemførsel af dykket. Når planlægning og gennemførsel involverer meget nøjagtige målinger af gas, dykkertider og dybder, så er dykningen blevet teknisk. |
| Senest opdateret ( Fredag, 24 Juni 2011 08:55 ) |



