Scuba DK weblog

Søndag var Søren og jeg en tur på stenrevet ved Tisvilde. Søren skulle prøve sin nye Santi dragt og jeg havde i solidaritetens navn også taget min Santi med. Vejret var lidt blæst fra vest og overskyet, så vi havde stranden næsten for os selv. Sigten var ok, 5-6 meter, men der var ikke rigtig nogen fladfisk. Dog var der masser af liv i form af diverse havkarusser, savgylter og småyngel, så en lille time blev det til på 5-8 m vand. 

2.Pnsedag tog vi en tur til Kullen. Det skulle have været Martina, men da Lasse og Rene havde brugt 10 minutter på at svømme 10 m fra båden til bøjen, kunne vi ligesom vurdere at strømmen var pænt kraftig, så vi futtede op til Paradishamn. Jeg dykkede med Pia og vi havde et fantastisk dyk, hvor vi fik set alt: Hummer, Taskekrabbe, Eremitkrebs, Maskeringskrabbe, Tunge, Torsk og en Hårhvarre. Hårhvarren er speciel, fordi den suger sig fast på klipperne, ofte på lodrette flader.

Bagefter var det den store "Lav sjov med Søren dag", som startede med at Lasse lavede en bombe fra klipperne, samtidig med at jeg havde krænget tørdragten af overkroppen for at lade vandet. Lidt senere, stod jeg i agterstavnen på Frøen og prøvede at få min dragt på, da Jakob gav fuld gas, så jeg lige fik en baglæns kolbøtte. Til sidst var det Kenneths tur, da han lige gav mig en tur med vandslangen, mens vi vaskede båden. Anyways, det var en rigtig fin dag og Kullen anbefales netop nu.

Jeg har endelig fået lavet en liste over det udstyr jeg har til salg.

Se den her: http://www.scuba.dk/index.php/dykkerudstyr/brugt-dykkerudstyr-guide/146-brugt-dykker-udstyr-til-salg.html

Skærtorsdag skulle vi på Vapper. Allerede fra morgenstunden var der løfter om den perfekte dykkerdag, høj sol, næsten ingen vind og en mild temperatur. Ved slæbestedet i Rødvig var der trængsel, idet ikke mindre en 4 RIB's skulle søsættes, vi måtte vente til sidst, hvilket også var meget rimeligt, eftersom vi havde langt den største båd. I mellemtiden gik vi rundt og sagde, at idag ville alle tage til Vapper og der ville blive overfyldt, i håb om at nogle ville vælge andre destinationer. Det skulle senere vise sig at være den rigtige strategi. 8 mand og 21 flasker i Frøen og afsted det gik med 28 knob.

Vel ankommet til positionen kunne vi konstatere, at vi havde området for os selv og få minutter senere havde vi også Vapper på loddet. Mens vi smed ankeret ud, kunne vi kigge ned på toppen af styrehuset 7 meter under os, sigten var altså ikke helt tosset. Meget hurtigt blev der delt hold og aftalt tider og i løbet af 8 minutter var Jakob og jeg på vej nedover vraget. Sigten var glimrende, mindst 10 m i overfladen. Vi gled ned foran styrhuset og drev ned over dækket, mens vi nød oplevelsen. Henover dækket og jeg var et smut nede i en lille luge i styrbord side. Der var dog ikke meget plads, så vi svømmede videre, forbi en meget stor revne, der løb i hele vragets bredde, enten den direkte årsag til forliset eller opstået ved landingen på bunde af Østersøen. Undervejs fik vi et kig ind på nogle køleribber, formentlig fra en ismaskine.

Videre til den store luge midskibs, hvor vi gik ind i vraget. Inde (nede) i fiskefabrikken var der god sigt. Jeg var forrest og kunne ane lys fra en luge længere agten i bagbords side, så vi svømmede ud i siden og bagud. Undervejs passerede vi rustfri stålborde med transportbåd, hvor mandskabet engang havde stået og renset fisk. Det var meget nemt at komme til at hvirvle silt op, så det var med små finneslag og armgang vi nåede frem til lugen, hvor vi kunne konstatere at der ikke var plads til at komme op med både dobbeltsæt og stageflasker. Vi vendte om og svømmede tilbage til indgangen og op på dækket.

Vi krydsede dækket mod bagbord og fandt lugen, denne gang udefra og fortsatte så bagud mod den store slidske. Vi lå omkring 14-20 meter og sigten var endnu bedre her end i overfladen. Solen spillede henover agterskibet og vi drev dovent nedover slidsken og ned mod skruen. I mørket under skroget, kunne vi kigge ud på den lyse bund og sigten syntes, om muligt, endnu bedre. Når vi kiggede op langs styrbord side, kunne vi tydeligt se Martin og René 15 meter væk. Vi svømmede op og frem langs bagbordsside og man fik virkelig indtryk af hvor stor Vapper er.

Tilbage ved styrehuset skulle Jakob lige have hoved (og det meste af kroppen) ind i alle huller, inden vi svømmede helt ud til stævnen. Solen gennemtrængte vandet og badede hele sceneriet i et varmt skær, med der var stadig vinterkulde i vandet og da vi havde været i vandet omkring 35 minutter, kunne jeg begynde at mærke at jeg nok alligevel ikke skulle have valgt en sommerunderdragt. Vi svømmede op på toppen af styrehuset, hvor vi gassede af en passende tid, mens vi legede med en lille stenbiderhan i den kendte røde dragt.

Efter samlet 45 minutter i vandet, dukkede vi op få meter fra Frøen, hvor Henrik og Gert ventede utålmodigt på at komme i vandet. I rekordfart blev vi hevet op i båden og mens Jakob bryggede stempelkaffe, forsvandt sidste hold i vandet. Vi nåede at få et par bidder af en frokostklemme, inden holdende begyndte at dukke op. Alle havde samme begejstrede blik og kommentarer til turen. Søren B. var dog lidt mindre begejstret, men det skyldtes nok at hans DUI efterhånden har det man kalder "en diffusionsåben overflade", og han i den forbindelse var blevet afkølet til et niveau der ikke tillader naturlig forplantning. Han livede dog lidt op, da han fik lov til at sprænge turbudgettet ved at sejle retur for fuld hane. Det var svært at høre gennem motorlarmen, men flere var dog enige om at der flere gange lød små frydeskrig, hver gang knobindikatoren på GPS'en steg med en eller 2 decimaler.

Tilbage i havnen fik vi hurtigt ryddet op og hevet Frøen på traileren. Inden vi futtede tilbage til Roskilde nåede vi at dele historier med Holbæk dykkerklub, mens vi mæskede os med is på den lokale havnekafe. Samlet pris for dagens dykning: Kr 120,-, hvilket må siges at være et fund til prisen, når Søren B. sejler.

Søndag d. 10/4 var der repræsentantskabsmøde i Dansk Sportsdykker Forbund. Mødet forløb uden særlige hændelser og man enedes om følgende (med forbehold for fejl og misforståelser, dette er ikke et officielt referat) :

Fra bestyrelsen
Beretninger godkendt
Regnskab godkendt
Budget godkendt

Indkomne forslag:
 Afskaffelse af 80/20 reglerne blev vedtaget
 Oprettelse af et dykkerudvalg blev vedtaget
 Ligestilling af uddannelser blev forkastet
 Kontingent
  - Justering af kontingent blev vedtaget
  - Oprettelse af ny kontingent gruppe blev vedtaget
  - Ændring af opkrævnings terminer blev vedtaget

Yderligere kommentarer:

Referatet vil fremover kun komme som beslutningreferat på skrift. Desuden lægges en lydfil med hele rep.mødet på forbundets hjemmeside.
Bestyrelsen vil kigge velvilligt på en forøgelse af fotoudvalgets budget.
Deltagerbetaling bør fremgå af budgetter for arrangementer.
TC i CMAS forventes af udgive en ny standard for dykkeruddannelse, der giver mulighed for at CMAS * dykker med CMAS *.

Der søges ny formand for 4 udvalg:

• Teknisk udvalg
• UV-Rugby udvalget
• UV-Jagt udvalget
• Dykkerudvalget

Maria Kaspersen er ny formand for Biologiudvalget

Ny bestyrelse:
Formand: Michael A. S. Hansen
Næstformand: Jesper Risløv
Økonomiansvarlig: Stig Lyngby
1. Bestyrelsesmedlem: Søren Arnvig
2. Bestyrelsesmedlem: Jens S. Nielsen
3. Bestyrelsesmedlem: Pia Borneland
4. Bestyrelsesmedlem: Flemming Holm

1. Suppleant: Kurt Lykke Larsen
2. Suppleant: Ole Aggerholm

Forleden var jeg en tur i Trykkerdammen. Vejret så pænt ud hjemmefra, men ved stranden var der tåge, blæst og småregn. Jeg havde taget min nysamlede 2x15 med, så der var ingen vej udenom, den skulle bare prøves. Min planlagte makker havde været så smart at glemme sin hætte, så jeg hoppede i sammen med et par af pigerne (eller er det damer ? De har vist efterhånden alderen til det).

Sigten var den sædvanlige øresundssigt 2-4 meter og vi svømmede rundt på 5-6 meter, mens jeg checkede trimmet på mit nye setup. Jeg havde i forvejen smidt et par klodser og det viste sig at være netop det rigtige, så jeg kunne ligge helt stabilt uden at røre en finger. Vi så lidt fisk og andet sjovt, men kvinderne var kolde efter 30 minutter, så vi rykkede ind på lavt vand og legede find-Margits-finne-som-hun-lige-havde-i-hånden-for-et-øjeblik-siden en 10 minutters tid. Margit vandt selv. 

Efterfølgende var der både kaffe, kage og romkugler på stranden. Romkugler fordi "nogen" havde smækket sig selv ude og nøglerne inde i kompressorrummet og måtte ringe efter hjælp.

11/12 Marts: DSF bestyrelsesmøde i Korsør. Kørte lige rundt om TZ for en sludder og en god handel. 

20 Marts: Tur til Dragør gamle færgleje. Gennemsnits havn med lidt liv. Fangede en enkelt skrubbe og fik set Najaden nedefra sammen med Karsten.

25 Marts: Besøg hos Ribe dykkerklub. Meget fornøjelig aften, hvor der blev diskuteret Dansk Sportsdykker Forbund fra uddannelse til økonomi.

30 Marts: Afleverede flasker til trykprøvning hos Force i Brøndby og besøgte forbundskontoret til en kop kaffe og en snak.
I dykkerklubben om aftenen, fremvisning af oplæg til klubbens nye hjemmeside. Foreslog at vi kunne bruge min silhuet i profil med laurbær i guld som nyt klublogo. Blandede tilbagemeldinger.

2 April: Har samlet min 2x15 rig, med ny OMS vinge og DUX bagplade harness. Venlige tanker til http://www.dir-shop.dk og http://www.nortechdiving.dk for gode priser.

I søndags var RF en tur på Øresund. Vi havde planlagt at tage på Cimbria og vejret indikerede at det skulle blive den perfekte tur. Vores nye 6.5 m XS RIB var pudset, tanket og klar og slæbestedet i Helsingør var rimeligt isfrit.

På vej ud af havnen opstod der nogen diskussion. Jakob havde plottet Cimria ind, men ifølge andre var kursen ikke korrekt. I bedste RF stil var der 3-4 kaptajner og en forvirret styrmand, men efter at have trykket på et par knapper, kunne vi konstatere at Cimbria åbenbart var flyttet lige op bag Helsingør bådudlejning. Vi valgte dog at søge længere sydover og forsøge os på Ceylon. Her var strømmen dog så stærk at de 2 første hold  blev smidt af vraget og vi valgte i stedet at gå i strømlæ af Hven og tage en "netsafari".

Vi gik på skrænterne mellem 15 og 30 meter, hvor sigten var moderat og temperaturen omkring de 4 grader. Henrik 2m og jeg holdt os i nærheden af båden og fotograferede alt hvad der rørte sig. Jeg havde i forvejen testet min blitz opsætning, som havde drillet mig sidste vi var afsted og det så ud til at det virkede rimeligt, dog var der ikke meget liv at fotografere. Nogle af de sædvanlige nord-for-Hvem-gigant-mutant søstjerner og lidt konksnegle på æg var det vildeste vi oplevede. Vandet i overfladen var -0,7 grad og 3 minutters sikkerhedsstop var pludselig lang tid, inden vi kunne gå op i 10 cm slushice. Henrik havde fået en eller anden form for funktionsfejl på sine hænder, i hvertfald måtte han have hjælp til at få udstyret af og han lavede nogle mærkelige lyde og ansigter, da han igen fik gang i blodomløbet.

Suunto kører en agressiv pris på HELO2, en fuld trimix computer til ca. 4.7k eller 6.6k med transmitter.

VR3 er kommet i en ny VRx udgave i et lækkert design og mulighed for en billig ombytning og lillebror VR NHeO3 sælges for ca 5k

Shearwater Predator ville jeg nok kigge efter personligt , pga. det store farvedisplay og den nemme betjening, men til 7.3k for basis modellen, så har Suunto en vægtig fordel.

Uemis lovede trimix software og multitransmitter på op til 8 gasser i 2010, men datoen er vist endnu ukendt og til en pris på 10k skal de nok til at skynde sig inden markedet flytter sig.

Uwatec Sol/Luna kan opdateres med trimix software gratis ifgølge flere dykkermagasiner, men der står ikke noget på Uwatecs hjemmeside.
Flere steder har de annonceret efter betatestere, men man skal allerede have en computer og man får en sweatshirt for ulejligheden. "Fesent tilbud", ville mine teeangedrenge nok kalde det. Modellerne er ellers pakket med flere fancy features som multitransmitter, kompas og pulsmåler, så kan man vurdere om man synes det er pengene værd, ellers er prisen stadig til Suuntos fordel.

Liquivision X1, personligt synes jeg displayet er for lille og jeg har hørt fra flere, at de har det med at gå i udu. Med en pris på +8k er X1 modellen nok ved at blive hægtet af.
Men Liquivision kommer med et gennembrud til februar: Xeo trimix med op til 10 gasser, stort display og farver til en introduktionspris på $999 for OC udgaven og rykker dermed tilbage i front.

Alt i alt, betyder det at en basis trimix computer med 4-8 gasser, opgraderbar software og uden transmitter, nok ikke skal koste meget mere end 5k for at kunne konkurrere.

Bagud igen. Jeg får som regel opdateret webloggen, når jeg har været i vandet, men med den skrevne log går det lidt trægt. Jeg er vist en 5-6 dyk bagud i øjeblikket. Før jeg fik webloggen var jeg mere pernitten med at få skrevet hurtigt, inden jeg glemte alle detaljerne. Nu kan der godt gå et par måneder inden jeg får den opdateret og samtidig skriver jeg mindre detaljeret i den skrevne log, for alle detaljerne står jo i webloggen. Må huske at få taget en backup .... ved lejlighed.

Dagens tip til reservedele: http://www.watersafetyshop.com/. De har næsten alle dimserne og giver en hurtig ekspedition.

Man bør blive ekstra forsigtig, når ålegræset ved trykkerdammen ligger vandret. Vi var ude for at køre advanced nitrox kursus og søgte ud på 14-15 meter vand for at lave øvelser. Så længe man kan se bunden, så er det muligt at holde næsen op mod strømmen, men når man først ligger på 6 meter i en dekobøje, så følger man vandmasserne. Resultatet: et par meget lange svømmeture og ømme lægmuskler i de efterfølgende dage. Det er ikke tilfældigt, at strøm ender på øm.

I Søndags var vi med TopDyk en tur til Arild. Arild er en lille by på nordsiden af Kullen, hvor der er en fin parkeringsplads og nemt at komme i vandet via et lille betonbassin. Jeg havde Sicha med og vi startede med en lille snorkeltur. Havet var helt roligt og sigten god på det lave vand. Vandets temperatur gjorde dog at det kun blev til ca. 15 minutter, inden Sicha begyndte at fryse. Efterfølgende tog jeg en tur med Stenn, hvor vi kom ud på grusbunden omkring 12 m. Sigten var dårlig under springlaget i 10 m og der var ikke meget at kigge på. Jeg havde mit nye G12 med og prøvede at få nogle reje-billeder. Rejerne var villige nok, men jeg var ikke helt forberedt på indstillingerne på kameraet, så det var ikke særligt gode fotos jeg fik i kassen.

Så er NDF Norges Dykker Forbund også kommet med en rammeplan for juniordykning / dykning med børn: http://www.ndf.no/index.php?articleid=421 

Der er sindsygt travlt i klubben Roskilde Frømandsklub ( http://www.r-f.dk ) . I efteråret har vi kørt både CMAS *** kursus og Nitroxblenderkursus. I øjeblikket er vi igang med at afvikle et adv. nitroxkursus, bl.a. med to gæster fra Københavns SportsdykkerKlub. I december er der planlagt et nitrox kursus, så der er virkelig tilbud til medlemmerne. Kompressorrummet er blevet top moderniseret og vores nye båd er ved at være færdigmonteret, så det er med god samvittighed om et godt dykkerår, at vi kan gå til julefrokost d. 4 December.

Dagens ord er Instruktørtrænerseminar. Faktisk var det i Lørdags, at 26 af Dansk Sportsdykker Forbunds instruktørtrænere mødtes i Idrættens hus for at forberede sig på næste års sæson. På agendeaen var en opdatering på de ting Teknisk Udvalg har gået og syslet med det sidste år og hvilke nye tiltag der ligger i 2011. Chefinstruktørtræner Ivan Maimann gennemgik årets kurser og de tilbagemeldinger der er givet fra kursisterne. Generelt ser det rigtig flot ud. Alle kurser scorede i gennemsnit 4,5 ud af 5 mulige på spørgsmål om instruktørtrænernes faglige og menneskelige kvalifikationer. Dagen sluttede med et fint indlæg fra Mogens Braae omkring kommunikations- og konflikt-modeller.

Det kan være svært at hitte rede i alle de nye mix. Her er en vejledning citeret fra dykker-forum:

Nitrox: Oxygen og Nitrogen
Heliox: Oxygen og Helium
Trimix: Oxygen, Helium og Nitrogen
Heliair: Oxygen, Helium og Nitrogen, forholdet mellem oxygen og nitrogen er 21/79
Helitrox: Min 20% Oxygen, Max 25% Helium
GasMix: Propan og Butan (uegnet til åndingsmiddel)
Helligtrox: Max 21 % Oxygen, Max 20% salmesang og bønner
Truckmix: Max 16% Oxygen, min 2% Co2
Powermix: Lakridsblanding fra Toms
TomMix: til cowboydykning
Quadouplemix: til Dubde Dukning max 10% oxygen, Max 90% He, Min 20% lattergas
CavoOx: Gas til huledykning, max 10% læderfedt.
OntheRox: Velegnet til topside dekompression
Eatfrox: Gasblenderen er franskmand.
Lyskebrox: Til meget tunge flaskesæt
Detox: meget brugt området omkring LA, USA
Gocrox: hvis man ikke har brug for svømmefødder

Mit Gamle Canon A-70 kamera er blevet sendt på pension. Det har taget en masse gode billeder, men teknologien har udviklet sig temmelig meget siden dengang i starten af årtusindet og nu er mit valg faldet på det nyeste skud på G stammen fra Canon, nemlig G-12 i Canons eget hus WP-DC34.

Nu mangler jeg bare at finde en passende blitz. Det ender nok med en Ikelite AF35

4 klubber (Vedbæk Sportsdykkerklub, Nikon, Roskilde Frømandsklub og Grevedykkerne) er indgået i et samarbejde, hvor vi hver især kører et af fire moduler, som tilsammen giver deltagerne det fulde pensum til CMAS *** (P3) certifikatet. De fire moduler er

• A: Almene færdigheder
• B: BÃ¥d og Kompressor
• C: Dykkerledelse
• D: Dekompression

Instruktørene i RF har påtaget sig at køre dekompressionsmodulet. Allerede i foråret gik vi igang med at udvikle helt nye lektionsplaner og præsentationer. Meningen var, at vi ville udvikle et dekompressionsmodul, som alle med interesse for dekodykning kunne gennemføre og som samtidig kunne dække det nødvendige P3 pensum. Sidste fredag (d. 22) kunne vi starte på dekompressionsmodulet. Fra 17:00 til 22:00 gik vi løs på teorien og fik snakket fysik, fysiologi, dekoteori og modeller, dekompressionsskader, udstyr, dekocomputere og dekoplanlægning. Det hele sluttede med en teoriprøve, som viste at alle havde fulgt godt med.

Lørdag havde vi planlagt at lave 2 dyk, først et dyk på lavt vand, hvor vi især trænede og kontrollerede afbalancering, evne til at holde dybde og opsendelse af dekobøje, derefter et dybt dyk til 30m med simuleret dekompression. Vind og vejr var ikke rigtig med os og da alle eleverne tidligere havde lavet 30m dyk i forbindelse med dykkerleder modulet, valgte vi at fokusere på at lave øvelserne helt perfekt. Da RF er godt forsynet med instruktører, kunne vi give hver elev en instruktør med i vandet. Det gav mulighed for at hver elev kunne få de optimale udbytte og instruktørene kun skulle koncentrere sig om en elev.

Sidste Torsdag (d. 21) var vi ude at træne. I forbindelse med P3 uddannelsen var der nogen der lige skulle have pudset tingene helt af, inden vi kunne gå i gang med dekompressionsdykning, så vi mødtes ved stejleplads kl 16 og hoppede i vandet. Vejret var moderat godt, lidt blæst fra sydvest og solen kiggede frem i korte glimt.

Henrik, vores lokale mester i trim og afbalancering, gik med John i vandet for at checke vægtfordeling mv. og jeg trænede ophentning af bevidstløs dykker med Dannie. Han havde været så forudseende selv at medbringe Anne med som figurant. Vi svømmede ud på 10-11 meter og konstaterede en let sydgående strøm, dog ikke noget af betydning. Der var lidt "fnuller" i vandet, men ellers var sigten ok, omkring 3-5 meter. Anne lagde sig ubevægeligt på bunden og Dannie bjærgede hende til overfladen, de første par gange lidt vel hurtigt, men til sidst i et passende tempo, så prøven kunne godkendes.

Efterfølgende svømmede vi langsomt mod stranden og kiggede lidt på dyrelivet. Efterhånden var klokken blevet henad 18 og mørket var begyndt at sænke sig. Da vi kom til overfladen var vinden drejet længere mod syd og det var begyndt at blæse op. Anne havde været den perfekte figurant igennem alle redningerne, men de flere gange redning op og ned havde trukket lidt hårdt på bihulerne, så hun kunne tømme en pænt blodig maske på vejen op af trappen.

Sorte skyer lurede i horisonten og vi skyndte os at komme op og få klædt om. Vi havde overvejet at snuppe et natdyk på resten af luften, men vejret taget i betragtning valgte vi at køre hjemad i stedet. På vejen mellem Hillerød og Roskilde begyndte det at styrtregne.

Hvor var det synd for alle dem der ikke var ude at dykke i Søndags. Vejret var det bedste der fås. Høj sol og ingen vind. Vi var på Øresund og dykke Landgangsbåden og Anemonevraget. Der var praktisk taget ingen strøm og sigten var acceptabel.

På landgangsbåden høstede vi lidt pirke til lysfiskervennerne. Nye havpirke står i 30-40 kr stykket , så man kan hurtigt lave en plovmand på de gode vrag. Bunden ligger omkring 32 meter og da flere var på luft og vi skulle have et dyk mere, blev det kun til 17 min på bunden.

Anemonevraget ligger lidt lavere, omkring 22 m, så vi benyttede lejligheden til at træne lidt ophentning af bevidstløs dykker for vores P3 elever. Godt det samme, får der var ikke så meget liv at kigge på denne gang.

Stor tak til Vedbæk Sportsdykker Klub, som lagde både skib og mandskab til en hyggelig dag på sundet.

Så var der lige Nitrox blender kursus i klubben. I forbindelse med vores P3 samarbejde, skulle Søren Bergh holde kompressorkursus og han havde valgt at lave et fuldt Nitrox blenderkursus. Ganske smart, idet blenderkurset giver en varig kvalifikation i form af et certifikat og indeholder mere end pensum til P3-kompressorlektionerne. Det betød at vi kunne holde kursus for 11 personer fra 4 forskellige klubber og det er det, der er hele essensen i P3 samarbejdet, nemlig at samle ressourcer, instruktører og kursister i nogen større puljer. Jeg gav en hånd med og udøste tips og tricks af min uendelige erfaring, herunder i at udbære pizzaæsker til skraldespanden. Anyways, et godt kursus, hvor alle var aktive og bestod.

Jeg blev opmærksom på Gladsaxe Sportsdykkerklub's hjemmeside http://www.gsdk.dk/index.php?content=sub/content.php&id=3 , fordi de tilbyder gratis dykkerkursus. Vi har i Roskilde Frømandsklub overvejet at gøre det samme. I princippet har undervisningen altid været gratis, idet eleverne kun betaler for materialer og kontingenter. Vi har dog aldrig markedsført undervisningen som gratis, men det er måske en god model, for at understrege at instruktørene i klubberne som oftest arbejder frivilligt og ulønnet.

I går var jeg i svømmehallen og træne juniordykkere i alderen 11-14 år. I forhold til voksne, har børn en meget anderledes tilgang til dykning. Børnene tager instruktioner til sig meget hurtigt og de er mindre betænkelige ved at kaste sig ud i øvelser. Hvis man retter på dem, er de superglade for at vise hvor gode de er til masketømning, afbalancering og andre øvelser. De er propfulde af energi og bruger enhver lejlighed til at lege. Hvis man fokuserer kortvarigt på 2-3 stykker i en øvelse, så er der straks 3 andre som er i gang med at svømme om kap eller sprøjte med vand. Børn har en mindre avanceret humor, det giver altid smil og latter, når man viser tømning af snorkel, så det sprøjter 3 meter op i luften. På nogen områder er de fuldstændig ligesom voksne. De kan nemt finde en fejl i udstyret, som forhindrer dem i at udføre netop den øvelse, de har svært ved. På et punkt er de klart underlegne i forhold til voksne: De er meget dårlige til at rydde op efter sig.

Det meste af weekenden er gået med at kigge...  på dykkere. Advanced Nitrox øvelser og prøver for at være lidt mere specifik. 4 topmotiverede elever og en endnu mere motiveret instruktør fra Korsør Frømandsklub brugte fredag, lørdag og søndag på at gennemgå teori og praksis til et af de mest krævende kurser i DSF paletten. Ikke fysisk krævende, selvom det kræver både ben- og armkræfter at kravle ombord i en kutter med 2x12 på ryggen og en 80 cf stage i siden, mens båden hugger i en 6-8 sm vind.

Kurset er teknisk krævende både i teori og praktik. Det kræver øvelse at kunne foretage maskeskift, stage håndtering, ventilhåndtering, regulatorskift og SMB opsendelse, altsammen fritliggende uden at ændre dybde. Planlægning af multidyk med flere gasser kræver omhu og der er adskillige muligheder for at begå fejl. Jeg havde fornøjelsen af at kigge instruktøren over skulderen og det var en fornøjelse at se alle gå til opgaven med entusiasme og nysgerrighed. Der stilles høje krav og der blev uddelt både ros og ris. CMAS Adv. Nitrox er ikke et bevis man får, det er et man opnår.

Jeg har været på A-instruktørkursus i weekenden. A-instruktørkursus er delt i 3 dele: Teori, svømmehal og åbentvand, fordelt over 3 dage. Vi blev indkvarteret på Århus Idrætshøjskole og startede fredag morgen med teori fra både 1,2 og 3 * pensum. Det var et rigtig godt hold med præstationer over middel, så det var en fornøjelse at give tilbagemelding og rette de små skønhedsfejl.

Lørdag tog vi til Kaløvig og hyggede os med diverse åbentvandslektioner. Området ved stranden har et rigt dyreliv, så udover at observere 7 forskellige undervandslektioner, fik jeg set både torsk, fladfisk, eremitkrebs, søanemoner og ca. 1.000.000 strandkrabber. Igen viste holdet format og gav gode lektioner over gennemsnittet. Om aftenen snakkede vi om de udfordringer der ligger i at være nybagt instruktør og komme tilbage i klubberne med en masse nye ideer og inspiration.

Søndag var der lektioner i svømmehallen. Allerede kl 7:45 kunne vi starte på de første lektioner og de kørte fortræffeligt og overbevisende, lige fra første maske tømning til de afsluttende nødsituationer. Der var enkelte øvelser og momenter, som skulle finjusteres, men ikke mere end at alle kom tilfredstillende fra dagen. Alt i alt betød det, at kursuslederen kunne give et kursusbevis og et bekræftende håndtryk til hver enkelt elev og klubberne har fået 7 nye A-instruktører.

I forrige weekend var vi en tur i Lysekil. Som noget nyt prøvede vi denne gang Fossen Camping, istedet for vore gamle stamsted Sivik. Det gode ved Fossen er, at man kan få nogle gode dyk direkte fra campingpladsen, hvilket sparer en del tid især på natdykket. Første dyk var ved Hellebäck, hvor der er fin parkering til bilerne og et par broer at komme i og op fra. Vi tog den vinkelret ud fra kysten og svømmede direkte ned til mudderbunden på 41m. Vi ville gerne prøve at finde nogen søfjer og jomfruhummer og fra ca 35 m begyndte begge dele at dukke frem. Sigten var rimelig, ca 4-5 meter, men det var meget overskyet og derfor noget mørkt på bunden. Jomfruhummerne virkede ikke særlig sky. De trak sig lidt ned i deres bundhuller, men havde ikke noget imod at komme op og hilse, hvis man bare lå stille. Vi blev på dybden 4-5 minutter og søgte så mod vest, hvor vi fandt klipperne og tog en langsom opstigning, mens vi pillede ved og fotograferede lidt af det hele. Der var dog ikke meget liv i 20-40m zonen. Gasskifte i 20 m dybde og derefter op igennem springlaget i 16 meter, hvor vi mødte alle brandgoplerne. Der begyndte at komme lidt mere liv og jeg fik drillet et par tunger og nogle eremitkrebs. Vi sluttede på helt lavt vand, med en svømme tur tilbage til broen og nåede at se en meget stor gylte på måske 2-2,5 kg.

Eftermiddagen gik med shopping, sushi frokost og besøg i Havets Hus i Lysekil, hvor både børn og voksne kunne pille,rode,rave ved en mængde havdyr.

Om aftenen stod menuen på Spaghetti Bolognese ala Arnvig, dog havde jeg forregnet mig lidt med pastamængden og vi kunne nok have bespist omkring 25 personer istedet for de 12 vi var. Pastaen fik lige lov til at lande og så ville Nicolaj og jeg lige have et natdyk. Der var ikke rigtig andre der var med på ideen, men Jeannette kunne dog overtales til at køre os de 300 m ned til vandkanten og blive og holde øje. Vi havde et fint dyk på en næsten lodret væg med masser af små terrasser og sprækker. Vores maxdybde var omkring 20 m og vi nåede at se et utal af hummere og torsk på de 45 minutter vi var i vandet. Et par troldhummere sad også og tittede frem og en enkelt fladfisk blev forstyrret i nattesøvnen. Vinden havde lagt sig lidt og det var stjerneklart da vi kom op af vandet og pakkede bilen. jeg var pænt træt da jeg kom tilbage til hytten ved midnatstid, men skulle dog lige smage en af Sandy's muffins med både hvidchokolade og brombær. Det var usammenligneligt bedre end den blege blomkålssuppe, vi plejer at få.

Søndag morgen skulle vi lige nå et hurtigt dyk inden vi skulle pakke hytter. Både Henrik 2m og jeg havde vores døtre med, så vi kørte til Ormestad og startede med lidt snorkeldykning på 1-3 meter vand, hvor der blev kigget på muslinger, småfisk og en enkelt ørred. Der var brandgopler over det hele, så både Sicha og jeg nåede at få et stik på overlæben. Vi fik sat pigerne i land og tog derefter en tur fra bådebroen mod øst. Vi havde fået lidt anvisninger fra Gert, som dykkede før os og fulgte nu grænsen mellem klippe og sandbund ned mod bunden. Vi havde aftalt en dybde på max 42 m og nåede ned til et lille plateau omkring 41 m, hvorfra væggen gik lodret ned. Jeg lyste så langt ned jeg kunne, men det så ikke ud til at der kom mere bund de første 5-8 meter. (Det må udforskes nærmere på et tidspunkt, med en lidt bedre gas til dybden). Anyways, vi gik op langs klipperne, mens vi fortsatte mod øst. Snart gik klippen over i lodrette vægge og efter 25 minutter vendte vi og fortsatte op og tilbage. Igen var der masser af liv i de øverste 10-20 meter af vandsøjlen. Vi kom op lige under bådbroen og det passede med at min dekoregulator var blevet noget tung at trække i.  Hurtig pakning og hjem til hytterne, hvor der heldigvis allerede var blevet pakket og rengjort.

 I sidste uge skulle jeg have fyldt Nitrox 32 på mit dobbeltsæt, men desværre var klubbens oxygenlager tømt, så jeg fik lige fat i Karlsen, Karlsen og Karlsen fra Scansub.dk. Jeg kunne da godt få fyldt flasker, hvis de var i oxygenservice. Uuups, hvornår var det nu det var. Fat i logbogen og konstatere at de blev renset i marts 2009, så der var ingen vej udenom. Splitte det hele ad og gå igang med vaskningen. Selvom der er mange dele i en bro med 2 ventiler og iso-manifold, så tager det kun 10 minutter at skille den ad komplet. Ligeledes med flaskerne, vask og tørring tager ikke lang tid, sammenlagt omkring 1½ time med det hele. Og bagefter har man god samvittighed. I øvrigt "Street Cred", som det hedder nu om dage, til Scansub for at køre en konsekvent linie omkring flaskeservice.

Så var vi lige en tur på Øresund. Claus Lund (aka Pu-pu, den sorte teletobby) havde snakket med VSK og fået en invitation til en tur med Triton. Da vi ankom til Vedbæk, brændte solen igennem de sidste morgenskyer og vinden kunne knap mærkes. Første destination var landgangsbåden, som har ry for at være et mørkt vrag med dårlig sigt. Jeg dykkede på andet hold med Jeppe Trolle og vi kom ned til et vrag, hvor sigten var ganske god 5-6 meter og ingen strøm. Det var mit første dyk på Landgangsbåden, men vraget er ikke større end at man kan nå at se det hele på et dyk. Vraget var overbegroet med søanemoner, men næsten ingen sø-nelliker, som man finder det på vragene i det langt mere salte Kattegat. Et væld af slangestjerne var overalt på vraget, men det der mest tiltrak sig opmærksomhed var det virvar af fiskeliner og pirke som sad fast over alt. Frontklappen er faldet ned og man kan kigge ind under den flade stævn, hvor flere torsk stod og dovnede. Største dybde er 32 m og vi havde aftalt en bundtid på 20 minutter. Jeppe have luft på flasken og da vi ville have et dyk mere, ville vi gerne undgå alt for stor dekobelastning. Efter 30 min var vi tilbage i overfladen.

På vejen tilbage blev vi enige om Sinne Nordfisk som næste destination. Sinne har jeg dykket på flere gange tidligere og det er interessant at følge med i udviklingen, eller måske skulle man sige afviklingen af et vrag. Vi kom ned midskibs og her lignede vraget sig selv, men længere agterude, hvor trawl omgiver styrehuset, så det ud som om styrehuset er blevet trukket helt skævt, skrådt bagud mod styrbord. Vi tog turen rundt om vraget og fik forstyrret en lille tunge som lå på bakken. Strømhullet under stævnen var større end jeg husker det og jeg målte 22,7 meter ved bunden, som var ganske mudret med en dårlig sigt. Jeppe havde ikke været på Sinne før, så jeg ventede pænt udenfor alle lugerne, mens han mavede sig ind i stort set alle huller og luger. Også Sinne har beholdt sin del af fiskernes blink og pirke og jeg snuppede et par stykker til uddeling blandt venner. Vi kom tilbage til bundtovet efter 25 minutter og startede opstigning. Uheldigvis have jeg fået en fiskeline med mig og men vi lå lige i springlaget, kikkede jeg først ned for at fjerne linen og rettede derefter ansigtet op i den største brandgople i Øresund. Overskægget skærmede for det meste, men en brændende fornemmelse bredte sig straks på overlæben. Men vi lå på stop, benyttede vi lejlighden til at vaske Jeppe, så hans tødragt igen kunne blive blå, i stedet for den gennemgribende rustfarve, han havde pådraget sig på vraget.

Vi var tilbage i havnen omkring kl 15 og det havde virkelig været en super sommerdag på Øresund.

Der sker en masse event på dykkerfronten

Diveline åbner nyt dykkercenter på Bornholm: http://diveline.dk/
Dykker-forum.dk holder fødselsdagstræf sammen med dykkerklubben Aktiv: http://dykker-forum.dk/traef/2010/
Stevnsdykkerskole udvider dykkercenteret: http://www.stevnsdykkerskole.dk/Billeder/aabningsfest.pdf

Jeg synes at der burde være flere dykkertræf. Inspireret af DSF ungdomssommerlejr, burde man kunne lave en skattejagt både for snorkel og flaskedykkere.

Sportsdykkerens hjemmeside har fået nyt layout. Som flere af de andre udvalg i DSF, har kommunikationsudvalget valgt deres egen løsning, i dette tilfælde "CMS made simple" og det er blevet et pænere og mere struktureret layout end det forrige. Det ser ud til at den nye webmaster i DSF er ved at få sat skik på tingene.

Når man som jeg har dykket siden 5 klasse og haft overskæg siden 1.g, så ved man at overskæg og dykkermasker er en historie for sig selv. Der er rigtig mange gode råd i omløb om hvordan man får masken helt tæt under næsen, bl.a. indsmøring i scilikone og vaseline.
Det er dog helt unødvendigt, hvis man finder den rigtige maske. Hele hemmeligheden er, at masken skal have et smalt næsestykke. Nogle få millimeter i et blødt materiale er nok til at slutte tæt. De sidste 6-7 år har jeg brugt en Mares Opera maske, men på sommerlejren blev den nødrepareret efter at være blevet trådt på, så jeg har kigget efter en ny maske. Valget er faldet på en Beaver Atomic og det bliver spændende at se om den er så god som den gamle Opera.

Mares Opera    Beaver Atomic

Fredag var vi en tur ved Paradise beach, Rødvig. Vi mødtes ved tre-tiden og kiggede lidt på vandet. Umiddelbart virkede det ikke lovende. Vinden var (trods løfter om det modsatte) lige ind på kysten og der lå en masse tang i vandkanten. Sigten synes at være meget begrænset. Mens vi (Jakob, Doktor og yours truely) ventede på de sidste ,(Kenneth og Henrik, som kom direkte fra arbejde), fik vi lige fortalt de sidste sladderhistorier fra klubben. Hurtig omklædning og så i vandet.

Heldigvis havde vi forregnet os, sigten var ganske god mellem 5 og 7 meter og en let strøm førte os elegant ud over sandbunden til den mere spændende kridtbund. Igen og igen kan man blive facineret af dette undervandslandskab, hvor lange furer er skåret ned i kridtbunden og mængder af liv kravler og svømmer overalt. Vi så ingen større fisk (nej, Kenneth, en død torsk tæller ikke), men i stedet meget store stimer af små fisk, formentlig kysttobis (Ammodytes tobianus). Kutlinger vrimlede overalt og en enkelt eller to strandkrabber kiggede frem.  Efter at have drevet afslappet med strømmen 40 minutters tid, var det på tide at vende snuden mod land. Med lidt større anstrengelse svømmede vi tilbage mod kysten og nåede undervejs at se diverse gamle bundgarnspæle og tabt tovværk. 61 minutter blev det til i vandet og efterfølgende et par hyggelige timer sammen med tøserne, mens Kenneth var dagens Grill-bill og Christina serverede nyopgravede kartofler under lindetræet i forældrenes sommerhus ved Højerup.

Nå, så fik Jesper og Co fra DYK strikket en ny hjemmeside sammen. Det ser da meget godt ud:

http://www.dyk.dk/

I dag ville jeg have skrevet noget om det fornuftige i at have nogle internationale standarder, som er med til at fremme god og sikker dykning. Så kom jeg til at tænke M26 gevind standarden (DS/EN 144-3) og så faldt det hele ligesom til jorden.

Det danske landshold fra Dansk Sportsdykker Forbund vandt guld ved VM i fridykning i Okinawa, Japan.

Det afsluttende resultat efter dynamisk :

1. Danmark 839,6 point
2. Japan 808,9 Point
3. Finland 744,5 Point
4. Frankrig 703,8 Point
5. Norge 614,4 Point

Link http://blog.aida2010.net/?eid=151

Dansk Sportsdykker Forbund har sendt et landshold til AIDA verdensmesterskaberne i Okinawa, Japan. Konkurrencen løber i disse dage fra d. 30/6 til 10/7. Desværre får vi ikke rigtig nogen resultater offentliggjort måske fordi konstant vægt konkurrencen har været udsat nogle dage pga. dårligt vejr.
Yours truely har dog på flydende Japans fået oplyst følgende danske resultater i konstant vægt:

Dato: 3/7   Navn: Jesper Stechmann  Dybde: 90m
Dato: 6/7   Navn: Jakob Hansen         Dybde: 90m
Dato: 6/7   Navn: Rune Hallum           Dybde: 70m

Konkurrencen føres af Will Trubridge, New Zealand, 105 m  samt Guillaume Nery, Frankrig og Ryuzo Shinomiya, Japan, begge 102 m.

Guillaume Nery vendte ved 98m pga af et sammenfiltret reb og fik i første omgang ikke anerkendt den meldte dybde. Efter protest fra Guillaume Nery blev dybden på 102m dog anerkendt.

Den samlede hold stilling:

1. Japan 255 point
2. Danmark 250 Point
3. Frankrig 243 Point
4. Finland 205 Point
5. New Zealand 193 point

I dag skal atleterne i kokurrence i statisk, hvilket i praksis betyder, at man ser hvem der kan holde vejret længst under vandet.

Opdateret: Stillingen efter statisk:

1. Danmark : 506.6 Point
2. Japan : 501.4 Point
3. Frankrig : 488.8 Point
4. Finland : 456 Point
5. USA : 415.6 Point
 

Så blev det fredag og det betyder skattejagt. I et 300 x 400 m stort felt bliver der udlagt "skattesten" og præcis kl 10:00 bliver området givet fri og jagten går ind. 140 juniorer kaster sig ud i vandet og jagter de eftertragtede sten, som udløser en præmie til den heldige finder. Udenfor konkurrencen fik jeg lov til at inspicere feltet inden starten og jeg nåede at finde 3 sten på dybder fra 1 - 3 meter. Sigten var ca 2,5 meter, så der skulle virkelig dykkes for at finde de dybeste sten. Ialt bliver der udlagt omkring 60 sten og det lykkedes juniorerne at finde ca 2/3. Efterfølgende er det ledernes tur til at gennemsøge feltet for resten af stenene. Dette bragte flere til overfladen, men der ligger endnu nogen stykker derude.

Eftermiddagen gik med afslapning indtil kl 16:30 hvor vi var på madholdet. Vi blev sat til at lave dressing til kartoffelsalat (vi er rigtig glade for kartofler, er vi) og det var en varm omgang at stå i køkkenteltet, når det samtidig var 27-28 grader udenfor. Menuen bestod iøvrigt af grillpølser og blandet salat.

Efter aftensmaden var der afslutningsaften med underholdning, dels diverse sketch og musiske numre og dels en lang række af personer som røg i "Baljen". Der var bevisuddeling , hvor alle modtagere af et *** bevis måtte op og sidde i en murerbalje med koldt vand, de fleste frivilligt og enkelte blev hjulpet. Jeg blev også hjulpet en tur i baljen, vist nok fordi jeg ikke har haft det store held til at forklare, hvorfor jeg er fritaget for morgenbadning i havet.

Der blev også uddelt præmier for diverse dyder og vi fik en 2.præmie for bedste teltorden.

Nogen er måske nysgerrige efter at vide hvordan det gik med kongespils tureneringen i går aftes. Vi spillede sammen med Nuser fra Vejle på team sasqumaticumataz og vandt vores indledende kamp mod "Team Mongolejr", Desværre tabte vi vores næste kamp og røg ud af turneringen.

Klar til skattejagt

En af de eftertragtede skattesten

I går aftes var der natdyk. Jeg var makker med Thomas fra Nikon og vi havde et ok natdyk, selv om sigten igen var meget begrænset under 1 meter. Vi var først færdige ved midnat, hvor der blev serveret gullaschsuppe i køkkenet. Køkkenet klarer det ganske godt. Hver morgen bliver der skåret 50 franskbrød og lavet 10-12 kg havregrød og tilsvarende øllebrød. Til ialt 230 lejrdeltagere.
Imorges fik vi lov til at sove til kl 8 og så var det store vanddag. Det betyder at alt forbundets materiel, (gummibåde, en speedbåd og en lånebåd) bliver sat på vandet med diverse efterhæng. 2 "bananer" og diverse badering og flyboards har nu sejlet rundt i 5 timer og juniorerne har hængt på så godt de kunne.
Her til aften er der kongespils turnering. Jeg er på hold "Sasquamaticatumaz" håber at vi får point, ihvertfald for navnet.

 TV2 Syd har en reportage fra sommerlejren : http://www.tvsyd.dk/artikel/52804:Sommerlejr-paa-Als---under-vandet

Klokken der kalder til spisning

Kokken der laver havregrød

Der skæres franskbrød

Spiseteltet: Længde 35 m

Vejret er blevet lidt mere blæsende og skyerne lidt tungere. I går sent fik vi en kort byge henover campingpladsen, men dog kun så lidt at ungerne næppe ænsede det, mens de spillede bold.
Gårsdagens aftensmåltid var karryret med kartofler og der bliver serveret kolde kartofler til morgenbordet. I det hele taget synes der at være en stor forkærlighed for kartofler.

Anyways, idag var vi så en tur ved Ærskov strand. Sigten var igen kun 1-1,5 m, men der var masser af liv at kigge på. Jeg var dykkerleder om formiddagen og på et tidspunkt havde vi 20 hold i vandet, hvilket kræver en del opmærksomhed. Heldigvis er alle tilpas kompetente til at der ikke opstår nogle uheldige episoder. Et af holdende må have været særdeles tilfredse med stedet, de var i vandet i 1 time og 20 minutter. Stor ros iøvrigt til de særdeles tålmodige standbydykkere og bådførere, som gør det hele sikkert og nemt for de andre.

Rygtet siger at vi til aften skal have hamburgryg med.... rigtig gættet: Kartofler. Gad vide om man kan få bragt en pizza fra Sønderborg.

Flædbækstrand var målet for dagens dykning. En fin stenstrand på det nordøstlige Als. Solen skinnede, behageligt afbrudt af enkelte lette skyer. Vinden var svag og sigten omkring 2 meter. Juniorerne var hurtigere til at klæde om end i går, sansynligvis fordi rutinen nu er der. Jeg dykkede med Buster og vi tog 40 minutter på kryds af dykkerområdet. Undervejs fik vi set adskillige fladfisk og krabber og det lykkedes Buster at finde nogle flintafhug, guderne må vide hvordan. Undervejs kom vi lige over yderkanten af dykkerområdet, men straks blev vi vinket tilbage af følgebåden. Sikkerheden er helt i top.

Lidt stemningsbilleder fra dagen

Den obligatoriske morgendukkert. Vandet er 17,5 grader


Dykkermand bruges for at checke om alt dykkerens udstyr er tilstede og klar til brug


2 juniorer klar til dyk

I dag har vi været ved Lusigskov, et dejligt lokalt bade/dykkersted på vestsiden af Als. Vejret er perfekt, med skyfri himmel og svag vind. Sigten var desværre ikke imponerende, kun ca 1,5 meter, til gengæld var der masser af liv og der blev fanget strandkrabber i stor stil. Aftensmaden var frikadeller og brun sovs, samt en frisk pastasalat.

Solnedgang over Augustenhof camping

Dansk Sportsdykker Forbund har fået nyt logo.

Fra: Til:

Check det på hjemmesiden http://www.sportsdykker.dk

Tirsdag aften var vi ved trykkerdammen. Flere fra klubben vil lave et aftenhyggedyk og give "de nye" lidt dykkererfaring. Samtidig skulle Sicha lave prøver til sit CMAS * snorkeldykkerbevis. Sigten var ikke overvældende, kun ca 3 m, men vi kunne ligge på lavt vand og kigge på dyrelivet. Fiskene er blevet lidt mere livlige, man mærker, at de er ved at få lidt kød på kroppen og at vandet er blevet varmere. Vi tog 30 minutter, så blev det for koldt... for mig. Jeg havde ikke fået strammet min indblæsningsventil på tørdragten, så jeg blev småvåd fra brystet og ned til tæerne.

Denne weekend var jeg kursusleder for et hold CMAS ** instruktører. Allerede ved velkomsten fredag aften kunne vi se at vejret nok ikke rigtigt ville være med os. Lørdag skulle vi arbejde med dykning fra båd, men vi måtte blive i Hundested havn pga. vindstyrker mellem 12 og 17 m/s. Holdet arbejdede dog godt og effektivt på trods af regn og blæst.

Søndag var det lidt bedre. Den stærke vestenvind fortsatte, men da vi skulle arbejde fra stranden, kunne vi køre til Babylone strand ved Humlebæk og afvikle vores lektioner i dejlig roligt vand. Mens holdet arbejdede, tog jeg en snorkeltur på 3-4 m vand. Sigten var ikke optimal, små 3 meter. Det lykkedes dog at indsamle et par fladfisk til nærmere artsbestemmelse. En skrubbe og en rødspætte, som dog stadig var lidt forårstynde og derfor røg tilbage i sundet.

Så fik jeg opdateret Diving in Denmark med billede og lidt udvidet tekst.
Mangler der nogen gloser i ordbogen ?

http://www.scuba.dk/index.php/dykning/artikler-om-dykning/96-diving-denmark-scandinavia-europe.html 

Søndag skulle vi have været ved Kullen, men vejrmanden var ikke rigtig med os. 8-11 m/s fra Nordvest er bare ikke godt på Kullen. Da vi bare skulle have et hyggedyk, valgte vi at tage ned til Rødvig i læ for vinden. Vandet i bugten var helt roligt og sigten var helt i top 8-10 m. Personligt fik jeg en god gang motion, da et par af eleverne skyldte en svømme og navigationsprøve. Vi tog den ud fra kysten en 5-600 m og en kompaskurs retur. Under vandet var der dog ikke meget liv og kun enkelte småfisk viste sig. Til gengæld kunne vi så nyde den fine sigt og de karakteristiske kalkformationer i bunden. Efterfølgende var jeg bådfører, mens vi holdt øje med de sidste hold. Vi lå 3-400 m fra kysten på 4-5 meter vand og kunne oppe fra båden, tydeligt se de gamle bundgarnspæle liggende på bunden. Efter dykket var det tid til den traditionelle herresize Texasburger på den lokale grill.

Min datter Sicha på 11, er blevet en ganske habil snorkeldykker. Torsdag var vi en tur ved trykkerdammen og kigge på lidt af hvert på 2-3 meter vand. Vi så en del tangnåle og jeg har ikke tidligere været opmærksom på den variation i farver og mønstre de har. Undervejs fangede vi et par skrubber med hænderne, den ene havde en kæmpe mave af rogn og den anden havde tilsyneladende lige gydt, for den havde helt slapt skind og meget lidt kød på kroppen. På tilbageturen fik vi også ryddet lidt op i naturen. Vi indsamlede lidt plastik og en coladåse, som røg i skraldespanden. 35 minutter i vandet, som var 11-12 grader, det er meget godt klaret af en 11 årig i en 6.5 mm våddragt.

Kr. Himmelfartsdag var vi ude at sejle med det gode skib Hydrofobia http://www.hydrofobia.dk/. Først gik turen til Hven prammen, hvor sigten var moderate 2-3 meter og en let strøm stod henover vraget. Masser af flotte sønelliker og en del eremitkrebs på bunden. Under vraget sås en del små torskefisk, vistnok hvillinger. Jeg havde lånt en Shearwater Predator af Christian fra Soleq http://www.soleq.com/, som blev testet for alle funktioner.

Andet dyk gik til Indfødsretten, hvor bundloddet stod lige ved siden af en af de små kanoner. Et spændende vrag, som dog er meget splittet ad. Jeg havde ikke fået sat min krave korrekt, så allerede under nedstigningen, kunne jeg mærke Øresunds klamme, kolde fingre krybe ned over bryst og mave. Efter 20 minutter var det nok og jeg kom i overfladen med klaprende tænder.

I søndags var det for vådt til at slå græs, så i stedet tog vi med eleverne til Munkholmbroen, for at lave lidt øvelser. "Ophentning af forestilt besvidstløs dykker" blev gennemført i fin stil, hvorefter vi tog turen under broen. Der var usædvanligt mange fiskere på broen, så vi hold os tæt til bropillerne og fik kigget på et mylder af liv. Masser af søpunge, små sønelliker, nøgensnegle og et par pænt store søanemoner. Hvis jeg var havbiolog med interesse for invertebrater (hvirvelløse), så ville jeg bruge lang tid her.

Søndag var vi en tur i Tisvilde. Eleverne skulle have lidt mere vand under maven, så vi sejlede 3-400 meter ud fra kysten og trænede lidt navigation, mens vi kiggede efter fisk på 6-8 meter vand. Selv fik jeg et par skrubber i pæn, men ikke prangende størrelse og Peter fik en pæn stor pighvarre. Sigten var ikke imponerende, omkring 3-4 meter, men temperaturen var blevet helt behagelig. Vi var færdige allerede ved 13:30 tiden, så jeg smuttede lidt vestpå ad kysten og besøgte Henrik, Lisa og Kåre, som var igang med et CMAS ** instruktørkursus (B1-kursus). Her fik jeg hilst på holdet jeg skal være kursusleder for til eksamen (B2-kursus) i Juni. Det virkede som en kompetent og engageret flok, så det skal nok blive fornøjeligt.

Uofficielt og uden ansvar 

Dagsorden

Rep.møde 2010 var en succes for bestyrelsen i DSF. Efter nogle kritiske spørgsmål fra salen, kunne man godkende både formandens beretning, regnskabet og budgettet uden ændringer. Der er således fuld opbakning fra repræsentantskabet til bestyrelsens politik og dispositioner. Økonomiansvarlig Stig Lyngby lovede samtidig at formand Michael af egen lomme, ville betale overskridelser i budgettet til det internationale arbejde.

Følgende forslag blev vedtaget:

• - ændring af vedtægter vedr klubber i kontingentrestance.
• - ændring af regler for forældelse af instruktør certifikater.
• - oprettelse af en fridykkeruddannelse

Følgende forslag blev forkastet

• - ændring af retningslinier for uddannelse af 1* sportsdykkere
• - ændring af retningslinier for uddannelse af 3* sportsdykkere
  TU lovede dog at revidere den danske udgave af retningslinier for uddannelsen, således at den er i overenstemmelse med CMAS standard og der ikke længere findes en elev pr. instruktør regel pålagt af DSF. 
• - ændring af vedtægter vedr. klubbers optagelse
    Bestyrelsen påtog sig at revidere kontingentstrukturen

Fandt lige dette sjove link: http://www.jlab.dk/2008/skattejagt/ om skattejagt. Et par gode historier fra skattejagt under overfladen. Jeg sejlede flere gange på togt i Kattegat med Dynamit-åge og Ternen i midten af 80'erne.

Jaja, jeg ved det godt. Bloggen har stået stille for længe, men det er fordi jeg har haft for meget andet at se til.

Jeg var en tur i Dahab,Rødehavet sammen med Klaus Hamkens og Flemming Holm, hvor vi kørte et kombineret B1 og B2-kursus. Meget effektivt og lærerigt, men også nogle lange arbejdsdage. Henrik Dohlmann har lavet et fotoalbum: http://picasaweb.google.dk/henrik.dohlmann/BKursusDahab# .

I slutningen af Marts startede vi i åbent vand med klubbens CMAS */** elever. Første tur gik til Amagerstrandparks dykkerbane, hvor vi bl.a. fandt et par hundrede golfkugler spredt udover bunden.

I lørdags var jeg sammen med Goplerne og Hydrofobia en tur på Øresund og lave Advanced Nitrox eksamen. En fornøjelig dag, selv om nordenvinden gav en del dønninger ned gennem sundet og "nogen" måtte ofre til Poseidon. Jeg fik dog set kanonerne på Indfødsretten, som jeg ikke har dykket på tidligere.

I går Søndag var det igen klubbens CMAS */** elever der skulle en tur til Trykkerdammen og kigge på fisk. Vi havde fat i mindst 8 flade på 25 minutter, men kun en var stor nok til stegepanden.

På Søndag skal vi til DSF's Reppræsentantskabsmøde 2010 i Middelfart og vejret vil som sædvanligt være perfekt til dykning. Jeg synes stadig, at vi burde flytte mødet til primo Marts.

Søndag var vi en tur på Cimbria. Jakob ville ud og prøve sin nye computer og fik overtalt Lars, Karsten, Nicolaj og your truely til et dyk i Øresund.

Vejret var koldt , men vinden svag, så sejlturen var hurtig og behagelig. Vi slog vraget på loddet indenfor et minut og kort efter kunne vi sende vores reckon-team afsted. De kom op efter 30 minutter og kunne fortælle at ankeret stod midt i vraget, men at der ikke var meget at kigge på. Jakob og jeg hoppede i vandet og var hurtigt nede på vraget. Sigten var 5-6 meter og strømmen ganske svag. Temperaturen på bunden var lun,  6-7 grader. 

Cimbria er næsten helt tilsandet og kun maskinen i midten rager 1-2 meter op over sandbunden på 17 meters dybde. Grunden til at vi kunne slå noget opå ekkoloddet, er et 4 meter dybt strømhul langs nordvestsiden af vraget. Man kan tydeligt fornemme vragets størrelse, når man følger bagbordside hele vejen fra stævn til agter. Det ene skovlhjul, formentlig styrbord, står stadig halvt op af bunden, men der skal kun et enkelt trawltræk til at flå det i stykker. Enkelte steder omkring maskinen og i agten, kan man kigge ind og flere steder ligger dæksspant og rester af dækket lige under sandet. Det kunne være et spændende projekt at tage på Cimbria med en sandsuger.

Vraget vrimlede med liv, masser af eremitkrebs, strandkrapper og en enkelt taskekrabbe. På et dæksspant lå en buskhoved og en del småfisk svømmede omkring. Jeg så måske halen af en torsk, der forsvandt ind i et hul. Efter 35 minutter havde vi set nok og vendte snuden opad. Ved 10 meter mødte vi det kolde overfladevand og vi var glade for at vi ikke skulle bruge længere tid på stop.

Allan Jensens beskrivelse af Cimbria

Jeg har læst og anmeldt Joachim Steenstrups bog "Alene under overfladen": http://www.scuba.dk/index.php/boghylde/andre-boeger/136-alene-under-overfladen-solodykning.html

Isen har ligget tungt over de danske vande og jeg gider ikke isdykke. En bidende nordøstenvind har holdt mig i svømmehallen de sidste 2 måneder. I går var det tøvejr og en kollega havde været ude at fiske og fortalte at der var isfrit ved Trykkerdammen. Følgelig lokkede jeg Henrik og Rene med ud på en ekspedition.

Dagen startede fint med, at min Aladin Air 2 Nitrox bigshot fancypants trådløse computer var løbet tør for strøm.  Jeg fiskede et analog manometer frem af bunken med antikviteter og monterede det på min ATX-200 og konstaterede at det virkede fint. Samtidig konstaterede jeg at mit 2.trin ligesom ikke rigtig ville holde op med at give luft, når det blev overladt til sig selv. Det var underligt, jeg mente bestemt, at jeg havde fået det serviceret for nyligt. Ved hovedregning kom jeg frem til, at det nok ikke var mere end 3 år siden og jeg havde ihvertfald skyllet det i ferskvand 3-4 gange siden. Igen måtte jeg rode i bunken og finde et andet 2.trin og montere det.

Således opmuntret mødtes jeg med de andre og vi kørte til Trykkerdammen, hvor isen nok så nydeligt var pakket sammen i store flager et par hundrede meter ud fra kysten. Vi kiggede lidt på hinanden og isen og blev så enige om at køre til Hornbæk plantage. Her var der dejligt isfrit og næsten vindstille.

Dykket forløb aldeles problemløst. Vi brugte ca 40 minutter i det 0,5 grader varme vand, hvor sigten var 4-6 meter. Henrik henledte vores opmærksomhed på nogle små orangerøde polyp-blomst-dimmere, som jeg ikke tidligere har set. Efter dykket diskuterede vi om det muligvis var små brandgopler in spe.

På vejen hjem måtte jeg lige ind til Chris i Oceandive på Sdr Fasanvej og aflevere min udmattede computer og videre til Roskilde og aflevere min regulator hos Scansub. Sammenlagt kan jeg nok se frem til at skulle lange et 4-cifret kronebeløb over disken hos diverse udstyrspushere, når regningen for årets første dyk skal gøres op.

Dagens lærdom:

• Hvis din computer har wet-touch kontakter, sÃ¥ tag den op, tør den af og læg den et tørt sted efter hvert dyk.
• FÃ¥ din regulator serviceret jævnligt og skriv det i din logbog.
• Vælg en computer med batterier du selv kan skifte.
• Stol ikke pÃ¥ lystfiskere.

DSF's hjemmeside er efterhånden ved at være på plads, men det har været en meget lang process. Senest er butikken kommet på plads i nyt layout. Biologiudvalget http://www.sportsdykker.dk/page.php?id=35 og fotoudvalget http://www.sportsdykker.dk/page.php?id=36 har taget det nye design til sig og lavet flot integrerede udvalgssider.

Copenhagen diveshow 2010 var det største nogensinde. Til forskel fra tidligere år, hvor det meste var set på en times tid, var der i år udstillere og deltager nok til at man kunne få en hel dag til at gå. Personligt var jeg der ved 11 tiden og startede med at deltage i IANTD's instruktør møde. Derefter gik jeg ned på DSF's stand og fik en kop kaffe og en snak med Ingelise og Marianne. De havde haft en stille fredag, men nu var der ved at ske noget. Videre derfra , til Morten og kigge på Santi dragter bl.a. den nye Elite, som lignede noget jeg godt kunne bruge.

Hos ScanSub fik jeg en aftale om at prøve deres megalodeon rebreather. Min tidligere erfaring med rebreather begrænser sig til et Dolhin SCR kursus i slutningen af forrige århundrede, så det var med stor iver jeg hoppede i poolen sammen med Anja. Meg-maskinen virkede ganske fint og min eneste anke var, at de monterede modlunger var lidt for små, så jeg kunne tømme dem uden at fylde lungerne helt. Efter turen i poolen brugte jeg resten af dagen på at rende rundt til diverse udbydere og pille-rode-rave i deres rebreathere. Specielt JJ-CCR så ud til at være et enkelt, men meget raffineret og gennemtænkt produkt.

Forleden var jeg til det DSF's instruktør seminar. Omkring 150 instruktører var mødt op og i år gik tematet specielt på CMAS *** uddannelsen, også kaldet P3. Det kan være lidt svært at rose et seminar, når man selv har været på podiet og leveret indlæg, men jeg vil nu alligevel sige tak til Teknisk Udvalg for et godt program. Undervejs var der en der spurgte hvorfor vi kalder det for "P3". Notationen stammer fra fransk hvor P=plongeur(Dykker) og M=moniteur(Instruktør). P3 er således en 3-stjernet dykker og en M1 er en 1-stjernet instruktør.

Jeg har været lidt irriteret over, at jeg skal dehydrere efter 60-90 minutter i vandet. Jeg har undersøgt lidt om dykning og væskebalance og her er resultatet: http://www.scuba.dk/index.php/dykning/artikler-om-dykning/112-vaeskebalance-dykning-anp-adh.html

Hvordan kan jeg forklare for min elskede hustru, at det er nødvendigt at sætte 40.000 - 50.000 af på budgettet til en rebreather ?

Lige før jul fik jeg leveret den nye 3-stjerne lærebog "Avansert apparatdykking" fra NDF. Her er en anmeldelse: http://www.scuba.dk/index.php/boghylde/110-avansert-apparatdykking.html

Jeg skrev tidligre om mit gamle stamsted dk.fritid.dykning og hvordan de web-baserede fora har ovetaget rollen som det primære vandingshul for net-dykkerne. Lige nu kan man se hvorfor Usenet alligevel er overlegen på visse områder: Når man prøver at komme på www.dykker-forum.dk ser man "Account suspended". Dette er de web-baserede fora's achilleshæl: afhængigheden af et betalt og vedligeholdt domæne. Jeg har prøvet at kontakte Ole, for at få at vide hvorfor dykker-forum er nede, men endnu uden resultat. I mellemtiden er www.dsf-forum.dk endnu åbent og dk.fritid.dykning ligger hvor det altid har ligget.

Søndag var vi lige en tur i vandet. Jakob havde egentlig planlagt en vragtur med Valentina, men vejret og vejforholdene taget i betragtning fik vi overtalt ham til et lille stranddyk. Vi kørte til Tisvilde og tog et lille 45 minutters dyk, hvor vi kiggede på fisk og planter. En stor mørk fladfisk, muligvis en slethvarre, en lille pighvarre og en pænt stor ulk, som var blind på venstre øje. Derudover enorme mængder af yngel og larver, så meget at vandet visse steder virkede direkte tåget.

Teknisk udvalg har udsendt en præcisering af de gældende regler for dykkerknive. Personligt synes jeg at politiets fortolkning af reglerne er stærkt problematiske, idet det betyder, at det faktisk ikke er tilladt at tanke benzin eller gøre andre ophold mellem hjemmet og dykkerstedet. Se reglerne her: http://www.scuba.dk/index.php/filarkiv/dsf-filer/109-regler-lovgivning-dykkerkniv.html

Forleden skrev jeg om Korallipaternes nye hjemmeside, som også er blevet en præsentation af Bio-udvalget i DSF. UV-Rugby udvalget har også lavet en meget informativ hjemmeside på www.uv-bold.dk i et nyt spændende layout med både videosekvenser og interaktivt klubkort baseret på google maps. (Må dog lige i parantesbemærke at der er nogle grove fejl i kluboplysningerne på vore klub RF som er registreret som Fjordbisserne). Jakob kalder det for "Rogue sites", de iøvrigt definition af rogue

Pr. dags dato giver ordet "Korallipat" ingen hits i Google, men på langt sigt vil det nok blive et nyt ord i Nudansk ordbog. (Måske i sammenhæng med korallophili)
Se mere her: Korallipaterne

Norges dykkeforbund (NDF) har fået nyt hjemmeside design. Prøv at se hvor elegant og indbydende siderne er lagt op. http://www.ndf.no . Navigationen er konsistent og ensartet i et afstemt layoút og det er nemt og logisk at finde diverse oplysninger.
Ifølge NDF har det kostet ca. 18.000 NOK at lave design og opstart. Godt gået.
NDF har 8500 medlemmer i 160 klubber, faktisk nøjagtigt det samme som Dansk Sportsdykker Forbund.

Jeg har købt en ny shorty til svømmehallen.Jeg havde bogstaveligt talt arbejdet røven ud af min gamle shorty. Efter undervisning forrige torsdag, var der flere der gjorde opmæksom på, at der vist var et hul i min dragt. Jeg havde tidligere konstateret en lille 1 cm revne på ryggen ved enden af lynlåsen, så jeg slog det hen, indtil en af af deltagerne foreslog at jeg lige mærkede efter. Få sekunder senere måtte jeg erkende, at jeg vistnok var på grænsen af god tone, da jeg mærkede en 20 cm lang revne på den intime side af venstre balle. Det var vel egentlig også på tide med en udskiftning, den har holdt i 8 år.

Søndag stod der Dekoworkshop på programmet. Vi (RF) er ved at udvikle et samlet modul til undervisning i dekompression på CMAS *** niveau. Jakob og jeg havde brygget en powerpoint præsentation sammen og havde fået tre af klubbens erfarne dykkere til at sidde på skolebænken og komme med feedback. Man har altid en masse tanker og ord i hovedet, når man laver en præsentation, men det er ikke altid, at man får dem ud til modtageren. Derfor er det som regel en god ide at få nogle uvildige erfarne øjne og ører til at være testpublikum. Tak til Niversen, Henrik 2M og Peter Michael for god rådgivning.

Små 5 timer senere havde vi brug for at skylle ørene og da tiden var fremskreden, valgte vi at tage chancen ved Munkholm. Det viste sig at være et godt valg. Sigten var op til 10 m og det myldrede med liv. Søanemoner, skrubber, ålekvabber, kutlinger, strandkrabber, søpunge, nøgensnegle, tusindvis af søstjerner og en lille småfed ulk. Solens skrå efterårslys stod fint ned i vandet og gav hele dykket en ekstra dimension.

Find fem fejl i oplysningerne på dette sted og kom på listen over topspotters: http://www.laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=11892

Fin præmie til den der finder flest inden nytår.

Jeg har været til livredderprøve. Umiddelbart tror man at det bare er et spørgsmål om at hive folk op ad vandet og give dem kunstigt åndedræt, men det er mere i det end det. Som svømmehalslivredder skal man også kunne afvikle en evakuering i forbindelse med et klorudslip og hele alarmeringsdelen med efterfølgende opsamling og rapportering omfatter en del viden. Derudover er der de praktiske prøver i at få folk op af vandet med de rigtige greb. Jeg var makker med Mari og var meget imponeret over, at det lykkedes hende at hive mit 110+ kg legeme ud af vandet. Lad mig ikke trække spændingen ud længere: Vi bestod begge.

Forleden var der en diskussion på dykker-forum om bagplade/vingesystemer. Det slog mig at de tre store OMS, DiveRite og Halcyon sidder rigtig tungt på markedet og/eller i folk bevidsthed. Der findes en række alternativer fra  Apeks : Ursuk : OxyCheq : NAS: IST: som vi knap kender til.
Kommer der ikke snart en test så vi kan se om de er noget værd ?

Der er nogen der går meget op i hvor mange dyk man har om året.  Personligt når jeg typisk ca. 50, og det er som regel meget alsidig dykning. Jeg bruger rigtig mange dyk på undervisning. Indenfor de sidste par år har jeg undervist alle niveauer af sportsdykkere fra ungdomsskole unger til erfarne instruktører.

Samtidig har jeg nået at se tre (for mig) nye vrag og dykket på en del gamle. Desuden er jeg selv blevet undervist og fået fire nye certifikater som advanced recreational trimix dykker, advanced nitrox instruktør, trimix/nitrox gasblender instruktør og instruktør træner.

Mine sidste 5 dyk har været til 26m, 24m, 31m ,31m og 12m og varet mellem 35 og 50 minutter. Ca. halvdelen af mine dyk er til max 12 m. De fleste af mine dyk sker omkring sjælland, men det sidste års tid har jeg også dykket i Egypten, Kroatien og Sverige.
Jeg rundede dyk nr 500 d. 3 juni på vraget af Johannes L. og jeg opdagede det først 4-5 dyk senere, da jeg igen var kommet bagud med at føre logbog. Godt det samme, får vi holdt bevisuddeling i klubben samme dag og jeg var nok blevet punket for et par omgange hvis det var blevet kendt.

Er der en pointe i det her ? Næææ, egentlig ikke, men nu ved du det til en anden gang.

Jeg var lige forbi mit gamle stamsted: dk.fritid.dykning. Fra midten af 90'erne og ca. 10 år frem var det her man diskuterede dykning i Danmark. Så kom de webbaserede fora og i løbet af forholdsvis kort tid døede aktiviteten på usenet ud. Der havde været flere tiltag til at lave dykker fora, men det var dykker-forum.dk som for alvor fik flyttet brugerne væk fra usenet. Hvordan kunne det gå så galt spørger nogen. Nyhedsgrupper er da langt bedre til diskussion. Er NNTP eller HTTP bedst til udveksling af ideer og erfaringer ? Er Betamax bedre end VHS ? Udviklingen i teknologi overhaler diskussionen. De vigtigste er, at vi dykkere udveksler ideer og erfaringer og det vil vi blive ved med, uanset hvilken protokol der er fremherskende. Er der nogen de kan huske FidoNet ?

Jeg sad og surfede gennem dykkerudstyrssider, da jeg fandt IST som ikke er noget specielt kendt mærke i DK. De ser dog ud til at have en ganske pæn produkt palette, så det kan være vi kommer til at se mere til dem.
Det der fangede mit øje var deres computer GP-3000, som jeg mente jeg havde set før. Ganske rigtigt, så ligner den til forveksling Apeks Quantum og Diverite Nitek. Cressi Archimedes II ligner det samme og jeg får en msitanke om, at det muligvis er samme indmad.

Check det selv:

Apeks: Quantum
Diverite : Nitek duo
IST GP-3000:IST GP-3000
Cressi :Archimedes II

Det interessante spørgsmål for mig er nu: Hvem har lavet indmaden ?
Stillede spørgsmålet i www.dykker-forum.dk og fik straks svaret: Seiko

Teknisk komite i CMAS har udsendt et nyhedsbrev. Mest interessant er at CMAS TC nu aktivt går ud og søger internationale instruktører, som kan deltage i opbygningen af de mange nye , specielt tekniske, uddannelser hos de forbund som ikke selv har ekspertisen.

CMAS TC Nyhedsbrev 2009 

Fik lige genlæst mit log entry fra i går. Geeesuz, med stavefejl ! Overvejede at rette det, men det må blive stående som et udtryk for at alle kan have en off day.

Hvis der er nogen der ikke kan fide det gamle filarkiv på www.sportsdykning.dk, så fortvivl ikke. Det findes stadig her: http://www.sportsdykker.dk/index.php?pid=12

 Jeg har ikke været i vandet siden Lysekil i August. Måtte aflyse sidste tur pga. et overanstrengt løber knæ. På Søndag SKAL jeg i vandet.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at opdatere layouttet på scuba.dk. Jeg hentede nogle gratis templates til Joomla, som er det gratis Open Source CMS jeg bruger. Det tog en times tid at tilrette farverne og endnu en time at flytte lidt rundt på de forskellige moduler. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Forbundet har brugt 100.000 kr på at flytte fra et CMS til et andet og stadig har et statisk layout baseret på imagemaps.

Sensommer klubtur til lysekil igen i år, efter et års pause. For mit vedkommende blev det til 3 meget fine dyk. Jeg havde lidt travlt på arbejde og kunne først slippe fra Danmark ved 14 tiden Fredag eftermiddag. Min yngste, Sicha på 10, tog med for hyggens skyld.

Turen var det sædvanlige ræs gennem Sverige og myldretidstrafik ved Göteborg. Vi ankom dog til Sivik camping ved 18 tiden og kunne springe lige til aftensmaden, efter at have hilst på de fleste. Mange fra klubbe var allerede kommet torsdag aften og fredag morgen og havde allerede været i vandet.

Det officielle program startede med det kendte natdyk "Slägöen rundt". Jeg var makker med Karsten og vores mål var at få et godt billede af en troldhummer. Vi startede fra vest-molen og tog turen med klippen på venstre hånd. Allerede under nedstigningen kunne vi se at dette ville blive specielt. Der var fyldt med liv alle steder. Troldhummere puttede sig i alle sprækker og allerede indenfor 5 minutter havde vi mødt de første hummere i fri dressur henover klipperne. Omkring 16 m blev det koldere og klarere. Mylderet fortsatte, masser af torskefisk, (måske sej eller hvillinger, jeg kan ikke kende forskel) og taskekrabber i alle størrelser. Under en sten lå to sortvels og puttede sig, indtil vi fik kildet dem nok på maven til, at de gad svømme ud. Vi fortsatte ned og fladede ud på 22 m, hvor jeg prøvede at finde et sted med klart vand og en fotogen troldhummer. Karsten var meget tålmodig og agerede lysmester med begge vore lygter, mens jeg prøvede at finde en god vinkel. Mit gamle Canon A60 er ikke just state of the art, men det lykkedes da at få et enkelt billede med et dyr, som de fleste nok kan identificere som en troldhummer. Vi fortsatte rundt mens vi lyste ind i alle sprækker. Karsten mente bestemt, at han i en sprække så en ålelignende fisk, som var mindst en meter, uden at det dog var muligt at fastslå nøjagtig. Jeg brugte lidt tid på at tage billeder af en ulkelignende fisk, som lå helt stille og dekorativt på toppen af en sten. Det meste af den aftale tid var gået og vi bevægede os nu langsomt op mod 4-5 meter, hvor vi brugte de sidste minutter med at drive henover sandet, inden vi kom op 30 m fra stigen ved badeanstalten. Hurtigt var vi ude at vandet, men brugte efterfølgende en rum tid på at finde en udgang fra badeanstalten, til stor moro for de folk der på den anden side af plankeværket, kunne se vores flakkende lygter og høre vores diskussion om mulige udgange.

Næstsidste dag i ferien og det blev til en aftentur til Anders Martin. Vi mødtes i Hundested havn ved femtiden og fik hurtigt sat båden i vandet og klædt om. Jeg må have været miljøskadet af den meget våddragtsdykning i Kroatien, for det var lykkedes mig at glemme min underdragt. Heldigvis var der hjælp at hente og uden at fornærme mine klubkammerater, kan jeg godt skrive, at jeg lignede en luksus dykkerbums, da jeg kravlede i dragten. Iført mit eget svedtransportrende HH undertøj, Renes flonelsskjorte og Claus 3/4 lange bomuldsshorts i alt andet end matchende farver, kunne jeg se at der var flere der kiggede efter en tiggerhat at smide penge i. Vi fik læsset udstyret og sejlede fra Hundested lidt efter kl 18 og med Pu-pu's sædvanlige sikre hånd, tog det kun omkring 20 minutter ud til vraget.

Rene og jeg dykkede først og svømmede hurtigt ned igennem det lune, men noget grumsede overfladevand. Der lå et springlag i 12-14 meter og under det var vandet dejligt koldt og klart. Vi kom ned til et rigtigt flot vrag, fuldstændigt dækket af sønelliker og dødningehånd og med masser af fiskeliv. Stimer af små hvillinger stod i den svage strøm henover vraget, mens brandmænd i varierende størrelser drev forbi. Store søpindsvin og søstjerner var drysset med løs hånd henover siderne og en enkelt maskeringskrabbe sad i lasten med to små anemoner på ryggen. vi tog turen rundt om vraget og henover på kryds og tværs og sluttede med et kig ned til ror og skrue. Efter 30 minutter var jeg ved at være kold i mit improviserede undertøj og det var rart at komme op i varmen. Efterfølgende tog PU-pu, Erik og Alvin et lidt længere dyk og var lige så begejstede som Rene og jeg, da de kom op. Det behøver ikke at være et jomfruvrag på 50 m for at være en god oplevelse. På hjemturen prøvede Pu-Pu igen at slå Valentinas hastighedrekord og samtidig ruinere benzinbudgettet. Vi var i havn lidt over 21:00 og mens vi gik og pakkede grej, spillede et jazz-blues orkester sprøde toner på Halsnæsbryggeri i den lune sommeraftenbrise.

Fyraftensdyk ved trykkerdammen i går. Vinden var nærmest vestlig og det var dejlig lunt. Jeg mødtes med Lars, Panser-madsen og Nicolai ved stejlepaldsen og hurtigt fik vi klædt om. Vi tog en tur ud forbi Twin, som er faldet endnu mere sammen og svømmede lidt længere ud til 13-14 m. Sigten var rimelig 3-4 meter på bunden og lidt mere ved overfladen.

Lige ved bagenden af vraget, så vi en lille havslange, 10-12 cm, brun sort med hvide bånd. Den lignede nærmest en lille ålekvabbe, men virkede mere fleksibel og hurtig. Vi svømmede tilbage på 6-8 meter og fandt en krabbe, som vi fodrede med muslinger. Strømmen var let nordgående omkring en 1/4 knob. Vi svømmede lidt rundt på må og få og prikkede til flere fladfisk, som var kommet ud af vintersløvheden. Ihvertfald forsvandt de i en rasende fart når de blev dunket på ryggen (eller er det siden ?).

Vi mødte det andet hold og viste hvordan vi fodrede krabber i håb om at Panser-madsen ville tage nogle billeder eller video, men han så bare lidt træt ud. Efter 45 minutter var vi tilbage på stranden og fik forklaringen. Madsens kamera var afgået ved døden, efter at det var druknet 4 minutter inde i dykket.
Idag er der ingen billeder

Første erfaringer:

• Stol pÃ¥ limen, det føles mÃ¥ske underligt, men det skal nok holde.
• Stol pÃ¥ vejledningen hvor der stÃ¥r: Some men may need to trim back the hair at the base of the penis.  Yeeees Sir ! Dem er jeg sÃ¥ en af.

1. Skærebrædt når man renser fladfisk
2. Flaskeunderlag på klipper og sten
3. Sammenfoldelig dørstopper
4. Numseklasker i SM-kælderen
5. Holder til franske hotdog
   

Lørdag var der bevisuddeling. Traditionelt startede vi med et vragdyk. Vi satsede på Kalle, da dybden er god til nyuddanende CMAS *. Desværre var strømmen så kraftig, at første hold knap kunne svømme imod den (det var godt nok kun Jakob og Lars, men alligevel). Strømmen var i hele vandsøjlen, så det ville ikke være den store fornøjelse og vi valgte at flytte os til Johannes L., hvor der ikke var nogen strøm. Vi lå fint i læ for den svage nordøsten vind og Johannes lignede sig selv. Efter dykket tog vi hjem i klubben og forberedte eleverne på den sidste og afgørende prøve. Samarbejdsøvelse, fotografering, kompasgang og svømmeprøve skulle gennemføres rutineret, ubesværet og overbevisende iført nye hjemmelavede tørdragter. Alle gennemførte i fin stil, dog måtte Pia udgå undervejs pga. af en skade (som 6-8 mennesker gerne ville behandle samtidig). Efterfølgende var der grillmad, fadøl ad libitum og sjove konkurrencer, hvor flere nyuddannede kom de hårdprøvede instruktører til hjælp. "Pu-pu" havde lovet at gramse på alle og nåede det næsten. Billederne taler for sig selv.

Dekompression i praksis svarer til at måle op med en mikrometerskrue og dele med en økse.

Søndag sejlede vi fra Gilleleje til Paradishamn, Kullen. CMAS ** eleverne skulle have lidt dybde og dyreliv og der er Kullen meget fin. Et væld af dyreliv fra torsk til søpindsvin befolker spidsen. Lars og jeg tog turen fra den lille kanal på 2-3 meter og ned til 18 meter. Det var lidt overskyet og temmelig grumset i vandet under springlaget, så det var halvmørkt på bunden. Vi drejede mod vest og fulgte klipperne op til ca 12 m og svømmede lidt op og ned på de lodrette vægge. Lars fotograferede søpindsvin og legede med en snippe. Pludselig blev jeg ramt af svimmelhed. Alternobaric vertigo forårsaget af forskelligt tryk i ørene. Jeg har prøvet det før, specielt på kullen hvor man har tendens til ofte at skifte dybde mellem 5 og 15 m. Denne gang var det dog kraftigere end normalt, sansynligvis forstærket af det uklare vand lige i overgangen mellem det kolde under springlaget og det varme over. Jeg greb fat i klippen for ikke at vælte, trykudlignede og klipperne stod igen stille, men jeg var stadig lidt ør. Jeg gav tegn til Lars, at jeg var svimmel og vi søgte længere op til 6-8 m og svimmelheden fortog sig langsomt. Vi sluttede dykket med at forsøge at få en ulk til at lægge sig dekorativt på en sten til "foto-op", men den insisterede på at ligge nede mellem klipperne og have en dusk tang over øjnene.

Lars Enna har taget nogle meget fine billeder.

Glemte helt at skrive, at vi så den sorte teletubby "Pu-Pu" ved Tisvilde i søndags

Idag var vi en tur ved Tisvilde, så eleverne kunne demonstrere makkerredning. Igen var vejrmanden med os og selv om det var list overskyet da vi kørte fra Roskilde, var solen brudt igennem da vi kom til Tisvildeleje strand. Vinden var i ryggen og Kattegat lå fladt. Hurtigt fik vi lagt en plan og sat båden i vandt. Først øvelser på 8m og derefter dyk ind til stranden. Øvelserne gik fint, selv om nogle måtte vise mere end en gang. Vandet var klart med en sigt på 6-8 m og masser af liv. Strandkrabberne var kommet frem og pilede rundt over det hele. Flere fladfisk lod sig modstræbende undersøge og en enkelt tobis pilede af i horisonten. På vej ind over sandrevlen så vi en knivmusling som stod halvt op af sandet. Da jeg prikkede til den prøvede den at trække sig ned i sandet, men det lykkedes dog at få den løftet op, så vi kunne se foden. Muslingen gik straks i gang med at strække sig ned mod sandet og da jeg satte den tilbage, begyndte den straks at grave sig ned igen. Se også Lasses billeder og video.

Søndag og Morsdag. Mor skulle have lidt fred og ro, så jeg tog ud at dykke med eleverne. Jeg havde kigget lidt på området ud for Mosede Fort. Jeg har aldrig dykket der og var lidt nysgerrig, så vi kørte derned for at kigge. Desværre var det næsten umuligt at finde et praktisk sted at komme i vandet og et par lokale dykkere sagde, at vi ikke kunne forvente andet en sand og ingen dybde, så vi valgte at køre længere sydpå til Paradise Beach, Rødvig. Et glimrende valg. Vinden var i ryggen og der var kun enkelte krusninger på vandet. Sigten var 10-12 meter og det vrimlede med liv i alle størrelser. Rødspætter, skrubber, slethvarre, ålekvabbe, kutlinger, havkarusse og ulk var blandt de observerede arter. Bundvender mente bestemt, at han havde set en havtaske, men det var nu bare en bredmundet ulk. Jeg havde en ny hjemmeinstalleret p-ventil i dragten og den viste sig at være vandtæt. Vi nåede 2-3 dyk til hver, inden vi susede forbi ismanden og videre hjem til garagen. Alt i alt en perfekt dykkerdag.

Top 5 dykkerløgne

1. "Tør"dragt
2. "Rustfrit"stål
3. Jeg er hjemme senest kl. 2
4. P * V = k
5. Det er kun dyrt at starte

Søndag var vi en tur i fjorden. Det var 14 dage siden jeg sidst var i vandet, så selv Roskilde Fjord var et attraktivt dyk. Vores CMAS */** elever skulle ud og vise hvad de duer til med et kompas. Vi laver altid kompasprøve i fjorden, for hvis man kan navigere der, så kan man navigere alle steder. Roskilde fjord viste sig også fra sin bedste side. Næsten ingen vind og sigten var flere steder næsten 2 meter, ihvertfald for første hold. Jeg svømmede sammen med sidste hold og det var et drømmedyk, hvis man er biolog med speciale i mudderbund. Det er jeg så ikke. Til gengæld er jeg stolt af vores elevhold, da alle viste meget fin navigation og alle bestod prøven. En af eleverne fik samtidig sit kaldenavn i klubben og skal herefter og altid fremefter være kendt som "Bundvender", for hans meget nære forhold til mudderbund, som vi nok må arbejde lidt med.

På rep.mødet i DSF i søndags blev der fremsat et ønske om et forum hvor klubberne kan mødes, debatere og udveksle erfaringer. På forsøgs basis har min gode makker, Jakob og jeg lavet et forum, som kan opfylde netop det. Der er mulighed for at bestyrelse og udvalg kan kommentere og svare på spørgsmål.

Forummet ligger her DSF-Forum

Hvis det bliver en succes, vil vi flytte det til sportsdykning.dk, så snart det er muligt.

SÃ¥ fik vi sportsdykning.dk 3.0, (eller er det kun 2.5 ?).
Hårdt presset for at vise resultater valgte webgruppen at sætte den nye hjemmeside i produktion en time for repræsentantskabsmødet i går, søndag.
Siden var oprindeligt planlagt til 1. April, men er blevet forsinket pga. problemer med at portere butikken til den nye platform. Indtil videre er der kun tale om en frontend, så man kan danne sig et indtryk af det endelige layout. Der vil komme ny funktionalitet senere, hvor der bla.vil være online-certifikat bestilling og funtionaliteten fra DSF-teori vil blive fuldstændig integreret. Web gruppen er også ved at kigge på muligheden for at etablere et medlemsforum, hvor klubber og enkelt personer kan debatere og udveksle ideer og praktisk information.
Hvis det skulle give problemer med den nye side, så er den gamle stadig her: http://www.sportsdykker.dk/index.php

Top 5 tegn på at du dykker for meget.

1. Du har en tandbørste i RIB'en
2. Du ånder ud når du går op af en trappe
3. Der er p-ventil i dit jakkesæt
4. De lyse striber i håret er havsalt
5. Frisk luft smager underligt

Idag var vi lige en tur ved Hven. Vejrmanden sagde svag vind fra SØ, så vi blev enige om at forsøge med Hven Prammen. Lund, Peter, Bambi, Mari, Niversen og undertegnede drog afsted mod Rungsted. STor tilfredshed med at nogen havde lavet bådtraileren og sat nye beslag til lastremmene på rammen. På havnen i Rungsted hilste vi lige på 4 havb*sser inden vi drønede ud mod Hven.
Vi var lidt tvivlende på den position vi havde på Hven pramen. Det var den gamle ed50 position fra Vraguiden.dk og det skulle vise sig at den var lidt unøjagtig. Ihvertfald søgte vi i 20-25 minutter på positionen uden at finde noget. Skidt pyt, vi blev enige om at tage på muslinegbankerne nord for Hven. Lund og jeg var først i vandet, vi skulle nå to dyk og lave nogle Adv. ENx prøver, så vi startede med at suse ned på 30 m og lå der og rodede rund i 1,5 m sigt på en jævnt kedelig bud. Undervejs støtte vi på et bundgarn, som stod hen over bunden og fangede ingenting. Gætter på at der vare tale om et tabt garn. Derefter en "teknisk" opstigning med gasskifte og hele svineriet.
Derefter røg Peter og Niversen i baljen og forsvandt mod syd. I mellemtiden fik vi besøg af de 4 samme Havb*sser vi havde mødt på havnen og de kunne fortælle os at vi ikke lå ovenpå Hven Prammen. Samtidig var de flinke nok til at give os WGS84 positionen til en anden gang. Det viste sig, at vi havde søgt omkring 100m for langt mod Vest. Peter og Niversen kom i overfladen og kunne berette at de havde fuldt nettet flere hundrede meter uden at se fisk i det. Lund og jeg hoppede i vandet igen, tæt fuldt af Mari og Bambi. Endnu en tur ned i suppen, hvor vi bla. mødte en hvidgul kæmpe mutant søstjerne og en ditto konksnegl på æg. Måtte lige checke om vi havde taget deko-mixen for dybt, men den var god nok, hvad Peters billeder også kan bekræfte.

På vejen hjem checkede vi lige vores nye position på Hven Prammen og den var god nok. Tak til Havb*sserne, så er det vel ok, at de banker os i rugby.

Tisvildeleje strand lå stille hen i den svage morgenbrise. Mennesketom udover en enkelt lystfisker, som forgæves forsøgte at fravriste havet et kummerligt udbytte. På parkeringspladsen holdt en mørk stationcar, hvori en enkelt person sad lysvågen og stirrede udover havet. For en tilfældig tilskuer kunne det ligne enhver anden person, som nød solestrålernes første spil over det blidt vuggende hav. Men Nicolai, for ham var det, havde ikke øje for solens skønhed denne morgen. Hans tanker var allerede under overfladen og det kommende begivenhed. Endnu en gang skulle han mærke adrenalinet banke igennem kroppen og gennemsyre hver en fiber i hans trænede legeme. Han var godt nok holdt op med at ryge for noget tid siden og vægten bekræftede også det faktum, at træningen måske skulle intensiveres yderligere, men det måtte vente indtil videre.

Pludselig hørte han en fjern rumlen og en stor rød 4x4 af ubestemmelig herkomst, krydsede ind over pladsen uden hensyn til anvisniger og afmærkninger. En tonstung person, blandt venner kaldet "Fnug", kastede sit korpus ud af den aldrende 4-hjulstrækker og skuede udover plads, mens han nikkede til Nicolai. "Hvor fa'en er slagteren" brølede han, mens han gik igang med at hive en rusten dykkerflaske ud af et ikke mindre rusten bagagerum. Nicolai smilede overbærende, mens han selv gik igang med at samle sit udstyr.

Få minutter senere sneg en Ford Ka sig henover pladsen som en ræv på rov. Slagteren svingede bilen ind ved siden af de andre med en elegant bevægelse. Næsten dovent steg han ud og hilste på de andre. Få minuter senere blev de sidste vandtætte lynlåse lukket og selskabet bevægede sig ned mod vandkanten.

Samtalen var sparsom, alle vidste vad der skulle ske. Hurtigt fik de finner på og bevægede sig igennem brændingen med kurs mod stenrevet. Automatisk dannede de en trekant med Nicolai i spidsen og hans øjne begyndte at afsøge havbunden på 6 meters dybde. Pludselig gibbede det i hans krop. Målet for måneders planlægning og træning lå lige foran ham. Langsomt og afmålt rakte hans hånd ned mod benet og fandt knivskæftet. Fnug og Slagteren så bevægelsen og nærmede sig umærkeligt fra siderne, mens de facinerede betragtede optrinnet. Nicolai vendte kniven i hånden og gled med tilbageholdt åndedrag ned mod bunden. En hurtig bevægelse og det hele var overstået. 6 tommer skarpslebent rustfrit stål gled ubesværet gennem den spinkle krop, en krampetrækning og så stilhed. Slagteren var tilfreds, han havde fået det hele på video.

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg er blevet utålmodig. Hver eneste morgen i den sidste uge har jeg været inde og checke Sportsdykning.dk. Nu må forbundets nye hjemmeside være kommet på, men nej, ak og ve, det er det samme som før. Den var ellers lovet klar til 1. april. Jeg snakkede med Web-gruppen, som fortalte, at de var blevet lidt forsinkede pga. problemer med online-butikken, men de forvetede at den kom på 3 måske 4 april. Anyways, jeg checker igen i morgen.

Idag var vi en tur ved trykkerdammen og dykke med eleverne. Det var på tide at de fik lidt dybde, så vi skulle lige ud at runde "Twin". Den kan da stadig findes., men der er snart ikke mere tilbage. Jeg havde fornøjelsen af at dykke med Line og vi havde et fint dyk. Sigten var små 8 meter og en let nordgående strøm gjorde at vandet var klart, på trods af en del dykkere i vandet. Dejligt at se at alle havde bøjer med, det gør det lidt sikrere at sejle med gummibåden.

Så er CMAS Tekniske Komite (TC) er barslet med nye CMAS nitrox standarder.

Kan findes på CMAS hjemmeside under Technical Comite -> Standards ->Technical Committee / Nitrox All / Standard Version 2009_00

Det ser ikke ud til at der er de store kontroversielle ændringer. Det er positivt at Basic Nitrox nu kan tages som en del af CMAS * (1. stjernet). Desuden er der sket en præcisering af reglerne omkring advanced nitrox instruktør og Nitrox instruktør træner. Kravene til Advanced Nitrox er skærpet, Der skal nu dykkes mindst 3 dyk og der skal demonstreres opsendelse af DSMB efter CMAS regler.
Jeg tror kendskabet til "CMAS DELAYED SURFACE MARKER BUOY COLOUR CODE SYSTEM" er meget begrænset, men mon ikke det bliver mere udbredt nu ?

Reglerne kan ses på CMAS hjemmeside under TC -> Standards -> Technical Committee / DSMB / Standards Version 2006/00 

Peter og jeg var lige ude på en aftentur under Munkholmbroen. Vi troede at vi skulle have det for os selv, men Hobæk dykkerklub havde valgt at lave deres første åbentvandsdyk for eleverne, på exact samme tidspunkt. Sigten i vandet var fin, måske 8-10 m til at starte med, men med 10 dykkere i vandet på et begrænset område, kom der hurtigt en del skyer. Heldigvis var der en moderat strøm, der fjernede det meste, så vi kunne komme til at tage nogle billeder. Jeg havde lige sat nyopladede batterier i kameraet, men alligevel lukkede det ned efter 3 knips. Det ærgrede mig lidt, for få minutter senere så vi en fisk, jeg ikke umiddelbart kendte. Den gemte sig under en af de mange karroseridele der ligger på bunden og lignede en forvokset ålekvabbe, blå-grøn på ryggen og hvidlig på bugen. Er der nogen der tør gætte på hvad det er for en fisk ?

Hej Redaktion

Jeg vil gerne rose April nummeret af Sportsdykkeren. Jeg synes, I har fået lavet et godt blad, specielt Erik Bjurströms artikel om s.s. Emmy Haase var godt skrevet og med en god historie. Hele bladet er godt disponeret med varierede artikler og fint at se, at I vil tage hjemmebyg af oxygenanalysator med, selv om det kan give anledning til diskussion om ansvar. Jeg ser frem til næste blad.

Jeg har fået mit erhvervsdykkerbevis. Jeg fik en aftale med Mandal Dykkerskole om at undervise i Nitrox, men for at kunne gøre dette, så skal man i Norge have et erhvervsdykkerbevis klasse S. For at få det skal man være certificeret som CMAS *** eller tilsvarende f.eks. PADI DM. Jeg skrev til dykkerskolen i Bergen med den nødvendige formular og 2 stk pasbilleder. Jeg regnede med at jeg ville ryge ned i alle mulige bureaukratiske sorte huller, men næ nej. Jeg har modtaget mit norske erhvervsdykkerbevis klasse S med posten, samt et girokort på 400,- NRK. Så kan det da ikke være nemmere. Efter at have dykket i 500 dyk siden 1981 og undervist dykkerinstruktører de sidste 5 år, spekulerer jeg på hvorfor jeg her i Danmark skal have 20 dages kursus for at måtte tage en vandprøve eller fotografere kommercielt under vandet.

Søndag (i går) var der elevdyk. Allerede fra morgenstunden stod det klart at vejrmanden var glad. Det var næsten vindstille, da jeg kørte forbi klubben og toppede mine flasker ved 7 tiden. Egenrådigt havde jeg valgt, at vi skulle til Rødvig, den svage vind var i nordvest og skulle det blæse op, så ville vi være godt beskyttet. Ved Rødvig var forholdene noget nær ideelle. Østersøen lå helt fladt og man kunne næsten se ned til Vapper. Målet for dagens dykning var at komme på 6 m og undervejs bruge kompasset til at navigere efter. Det første viste sig at være noget nemmere end det andet.
Når man forklarer brugen af kompasset, så virker det hele meget nemt og ligetil, men når man først er under vandet er det lidt vanskeligere, når man kun kan se 2-3 meter frem. To fejl viser sig igen og igen, de første gange man svømmer efter kompas. Kompasset bliver ikke hold vandret, så nålen kan bevæge sig frit og man svømme ikke den kurs, man peger med kompasset. Begge dele kan afhjælpes ved at holde kompasset løst i hånden, istedet for at have det på armen eller i en konsol. Dagen forløb ganske fint, alle eleverne havde en god tur og fik lært noget om kompassvømning. Solen fortsatte med at skinne hele dagen og vinden blev aldrig mere end en stille brise, så det føltes næsten som sommer på Paradise beach, Rødvig.
Da vi kom hjem til klubben var der kage, som Kenneth og Claus havde sponseret i fællesskab. Kenneth fordi han overskred dykkertiden med 5 minutter og Claus fordi han brugte klubbens påhængsmotor til at finde store sten.

Dansk Sportsdykker Forbund har udsendt beretning for 2008 og jeg hæfter mig ved to ting:

Formanden beretter, at antallet af medlemmer og klubber er stadig stigende
TU's beretter, at antallet af deltagere på instruktørkurserne er faldende og hvis tendensen fortsætter formoder de at der vil blive mangel på DSF-Instruktører.
Hvis man sammenholder de to oplysninger, må det være indlysende at den traditionelle klubinstruktør er på vej til at uddø.
Min spådom: Hvis ikke klubberne gør noget aktivt for at vende denne trend, så er der om 10 år, ved udgangen af 2019, ikke længere nogen CMAS uddannelse i Danmark.

Søndag var vi i vandet med eleverne, på deres første dyk, så der var lagt vægt på at gøre det ekstra sikkert og trygt. Vejrmanden havde lovet kraftig vind fra nordvest, så valget faldt på stranden nord for Humlebæk havn. Den hedder faktisk "Babylone strand", hvilket jeg ikke anede i forvejen. Det er et godt sted at lave første dyk, der er god læ for vinden, bord-bænk sæt på stranden, en god revle at tage finner på, sjældent noget strøm og dybden bliver ikke mere end 3-4 meter, selv 300 m fra kysten. Et ekstra plus er at alle de gamle kan tage med og få et sæsonstartdyk på "Sjælland". Udover elever og instruktører, var der mødt 6 hjælpere, så dagen gik som en leg og alle var tilfredse. Vi havde helt fladt vand og sigten var 5-6 meter. Udover at lave de sædvanlige øvelser med masketømning og regulator genfinding, må der gerne være noget spektakulært, der gør, at man husker sit første dyk, så det var med stor fornøjelse, at jeg kunne stikke en skrubbe i hånden på Pia efter 7 minutter. Lidt senere dykkede jeg med Karsten og igen lykkedes det at fange en flad til nærmere artsbestemmelse. Jeg måtte dog stoppe efter 2 dyk og 40 minutter i vandet. Jeg havde ikke fået sat min halsmanchet rigtigt og kunne mærke hvordan vandet bredte sig ned over kroppen. Det var ret koldt til sidst og da jeg tog dragten af, kunne jeg hænge både den og inderdragten til dryptørring. Jeg tror ikke på de dykkere der påstår, at deres inderdragter isolerer, selvom de er gennemblødte. Det strider både mod fornuft og erfaring.

1 måned til repræsentantskabsmødet i Dansk Sportsdykker Forbund, og vi har ikke endnu ikke set et forslag omkring den lovede strategi og struktur.

Jeg var i klubben for at rense dykkerflasker. Normalt anvender vi en kombination af keramiske trekanter og stålsand, til at tage den værste rust. For at speede processen følger jeg efter med phosforsyre, som tager det sidste rust og giver en pæn grå overflade. Jeg var lidt distræt den aften, for jeg snuppede lige en almindelig kaffekop til at måle syren op og hælde den på flasken. Efter syrebadet, skyllede jeg flasken grundigt og satte den til at tørre med trykluft. Efter 10 minutter var flasken desværre ikke rigtigt tør og der var dannet lidt flash rust, der hvor flasken var fugtig. Jeg bandede indvendigt, mens jeg hældte en kop kaffe op. Få sekunder senere bandede jeg højlydt, da det stod brændende klart, at det var syreafmålingskoppen jeg havde skænket kaffe i.

Lørdag var Lund og jeg nede og lave øvelser til Advanced Nitrox. Jeg synes godt, at man kan kalde sig selv "tough enough", når man svømmer rundt i havet i 63 minutter og computeren siger 1.2 grad celcius. Specielt når man også svømmer rundt uden maske i noget af tiden. Men indrømmet: Det var da småkoldt tilsidst og det tog 40 minutter og en herresize Texasburger på den lokale grillbar, at få varmen i kroppen. Bagefter tog vi en tur mere, dog kun 47 minutter, hvor vi legede med stageflasker. Vandet var ikke blevet varmere.

Vi havde egentlig planlagt et dyk i Kattegat, Frederiksholm eller Martina eller noget, men de havde lovet kraftig vind fra Vest, så vi kørste til Rungsted og snuppede et vrag i Øresund. Der var lidt diskussion om hvilket vrag, nogen ville gerne se Sinne Nordfisk og andre havde ligsom set det mere end en gang. Til sidst blev vi enige om Ceylon. Sundet var dejligt fladt på udturen og vi slog vraget i første hug, så vi kunne dykke med det samme. Vi tog 40 minutters dykkertid og med ca 15 minutters overlap på holdene. Claus og Jeg havde lige brugt lidt tid på at snakke om stageflaske brug og placering, og havde hovedet fuldt af rutiner, så da vi afbalancerede os et par meter over vraget, kunne vi konstatere, at vi begge havde glemt at få en lygte med. Flot, Flot. Sigten var kun 2-3 m på bunden og da vi ikke var første hold og strømmen kun moderat, måtte vi holde tæt sammen. Ceylon er temmelig splattet ud. Stævnen og agten rager stadig pænt op, men imellem yderpunkterne er det næsten fladt med bunden. Overalt på vraget stikker der kraftige kobbernagler ud og konksnegle lægger æg i hobetal. Et sted var 10-12 konksnegle igang på en kæmpe bunke æg, så stor som en pomelo. Vi brugte de første 15 minutter til at kigge på vraget og derefter lidt tid på at træne af og påmontering af stageflaske. Vi tog endnu en tur rundt på vraget, inden det begyndte at blive koldt og vi enedes om at gå op. Mens vi lå på 4.5 meter og ventede på at en suunto komputer ville med op, mødte vi Jakob og Henrik 2m på vej ned. Sigten i overfladen var mindt 8m, så vi kunne følge dem indtil de forsvandt i suppen. På overfladen var det begyndt at blæse op, som DMI havde lovet, Så da sidste hold kom op små 35 minutter senere, var vi klar til at ræse mod Rungsted. Det tog lidt længere end udturen, dels fordi vi havde vind og bølger lige imod, men måske også fordi Claus har sin helt egen måde at navigere på. Ikke dårligere eller bedre end andre, bare anderledes, meget anderledes.

Så skal vi igen til det årlige flaskeeftersyn og jeg har lige konstateret at alle mine flasker, undtagen min 2x15, skal til trykprøvning. Rart at der er nogen i klubben der gider at tage sig af det, men surt, at jeg nu skal dykke i svømmehal og stranddyk med 2x15. Anyways, jeg kan altid sige, at jeg dykker DIR og altid er med samme konfiguration, uanset gas, dybde og tid. Eneste problem er at man ikke må bruge 2x15. Det er ikke nemt at være dykker idag.

• medlemstallet i DSF er atter i fremgang
• der kommer snart en ny hjemmeside med integrerede instruktør funktioner
• der kommer x-over mulighed for allerede uddannede instruktører

Så lykkedes det endelig at få fremsendt "Tao of survival" fra IANTD.UK. Geeezus, de har været 3 mdr om det og jeg har rykket mindst 3 gange, men nu ligger den på natbordet og det første indtryk er, at det var dog en seriøs gang spin for Tom Mount & Co. Ved nærmere eftersyn er der dog en del interessante guldkorn, som lige skal nærstuderes, anmeldelse kommer på boghylden senere. Og så så man lige RF få bank af Havb*sserne i UV-Rugby i går aftes og så med Manley på mål....

Copenhagen Diveshow igen. Jeg ville gerne høre John Bantin, da jeg tidligere har deltaget i en af hans udstyrstests og kender ham som en interessant fortæller, med en god portion tør engelsk humor og selvironi. Han holdt et fint foredrag om hvordan man kommer til at arbejde med dykning på de mest eksotiske steder og prøve alt det nyeste udstyr. Hans konklusion er, at man skal være rigtig god til noget og så bruge det dykkermæssigt. Jeg fik også lige hilst på dverse stande bl.a. DYK, Dansk Sportsdykker Forbund og Continox, inden min datter fik hevet mig over og lege med krabber i det åbne bassin.

Jeg har kigget i DSF nyeste udgivelse og lavet en anmeldelse af "Dykker steder i Danmark".

Damn', jeg er øm i overarmene idag. Prøvede lige kræfter med IANTD instruktør svømmeprøven i søndags og synes egentlig det gik ok. Jeg var faktisk lidt forbavset over, at jeg ikke var mere flad søndag og mandag, og gik og klappede mig selv på skulderen, lige indtil i morges da jeg skulle vaske hår. Av av øm øm. Jeg lavede iøvrigt 99 ud af 100 mulige point. Jeg måtte smide 1 point på fri svømning og i søndags ville jeg gerne skyde skylden på, at jeg enten svømmede for mange baner fordi jeg talte forkert eller at jeg svømmede i shorty og dermed hæmmede min autodidakte crawlstil, men faktum er nok, at det er mange, mange, mange år siden jeg sidst har skullet svømme mere end 100 m uden finner.

Kom lige til at tænke på fiskeriforbudet i Øresund. Det er faktisk ikke forbud mod fiskeri, kun forbud mod anvendelse af "stangende redskaber, herunder undervandsjagt med håndredskaber". Det er jo ikke rimeligt !    Se mere her:  Fiskeri forbud i Øresund 

I forlængelse af debatten omkring mangel på instruktører i klubberne, faldt jeg over følgende artikel fra Jobindex: Hvem gider arbejde gratis :

Konklusionen er meget interessant:
"Man kan i hvert fald konstatere, at der i den danske befolkning er en meget bred villighed til at yde en frivillig indsats, hvis man oplever, at der er brug for det - og især hvis man bliver opfordret til det."

Så måske kan vi komme langt med de der enten er instruktører eller kunne tænkes at blive det:

Vi skal huske at sige to ting:

1. Der er brug for din hjælp
2. Tak

Så var Jakob og jeg lige en tur omme ved Hundested, hvor Scansub har "Hundested Dive Resort", hvilket primært består af nogle gamle færgelejer og en ståltrappe ned i vandet. I dagens anledning havde Karlsen, Karlsen og Karlsen udlagt et antal flasker med sydenlandsk skum, som skulle findes og bjærges, med andre ord en traditionel SAR (Search and Recover) mission. Vi havde 40 minutters dykkertid og nåede at finde adskillige flasker, men var ikke helt tilfreds med udvalget. Vi ville gå efter en spansk cava, men endte med en italiensk Asti, som er lidt sød, men dog glimrende til kransekage. Desuden måtte 3 pænt store fladfisk med op til nærmere artsbestemmelse. Det viste sig at være 2 rødspætter og en skrubbe og blev passende tilberedt.

Opskrift på Færgelejefladfisk:
Fiskene fileteres og fileterne lægges i et oliesmurtfad i et tyndt lag. Stænkes let med olivenolie og drysses med salt, peber og dild. Steges derefter i ovn i ca 25 minutter.
Rejesovs laves af en opbagt sovs, som spædes med hvidvin, fløde og citron og lige inden servering kommes 1-2 håndfulde rejer i sovsen.
Desuden kogte jasmin ris og lidt grøn f.eks. agurke og tomat både.

Jakob sendte en SMS, at han havde været vågen hele natten med børn og Nicolai svarede med en tåget stemme, at han vist ikke lige skulle ud at dykke, da jeg ringede til ham 8:35. Så vi blev kun Lund, Slagteren, 2m og undertegnede, hvilket jo er meget passende for en tur på Kattegat. Målet var Malene Slotø ca 12 sømil nordøst for Hundested. Vejret var fint, let vind fra nordøst og kun små bølger. RIB'en spise de små bølger uden problemer, men når der samtidig er nogle lidt længere dønninger, så kommer der et pænt hug i båden hvert 10-20 sekund og så bliver man lidt træt i armene efter 30 minutters sejlads. Det var min første tur til Malene, så jeg var ivrig efter at komme i vandet og da Lund var lidt søsyg, kom vi hurtigt i vandet. Sigten var fin i overfladen og ned til ca. 18m, men under det var der kun 1m sigt. Ankeret havde ikke ramt præcist ved vraget, så vi lagde en line fra ankeret og søgte hen til vraget 30m væk. Det lyder ikke af meget, men det er det, når man kun kan se 1m frem. Malene ligger på bagbords side og vi ramte midt på kølen og kunne svømme op over vraget. Toppen af vraget lå i det klare vand og vi fastgjorde linen til næste hold, så de ikke skulle svømme rundt i suppen. Vi er bare så betænksomme. Vraget var ganske fint bevokset med anemoner, men de fleste havde trukket sig sammen. Måske skyldes det det mere kolde overfladevand. Turen gik først bagud til styrehuset, hvor det meste lå nede i suppen, men man kunne dog klart se ræling, mast og skorsten. Der var masser af åbne døre og luger, så vraget indbyder til penetrering, men vi valgte dog at holde det meste af kroppen på ydersiden. Videre rundet om hækken og ned til roret og skrueakslen, hvor skruen mangler. Tilbage henover skroget og ned til styrhuset, hvor nogle mellemstore taskekrabber sad og skuttede sig i diverse huller. Vi rodede lidt rundt i nogle ledninger og andet bras, men sigten blev om muligt endnu værre, så vi bevægede os hen langs lastrummene mod stævnen. Endnu en mast dukkede frem af tågen og de store spil i stævnen stod med kæder og krabber. Det blev også til et kig ind i rummene under bakken, inden vi fulgte linen tilbage til ankeret og returnerede til overfladen. I båden ventede Lund og jeg på det andet hold med hver sine sysler. Jeg spiste en sandwich og Lund ofrede en til Poseidon. Sic transit..

Instruktørseminar 2008 ved Teknisk Udvalg i Dansk Sportsdykker Forbund.

Set ud fra et "networking"-perspektiv  var det en fin dag. Jeg fik snakket med mange af instruktørerne og flere af bestyrelsesmedlemmerne. Der blev selvfølgelig snakket noget om Vision-08, men ellers synes det største problem i øjeblikket, at det er svært at skaffe ressourcer til CMAS *** (P3) uddannelserne ude i klubberne.

Indholdet i selve instruktør seminaret var noget tyndt, Jan Pinndahl holdt en fint og entusiatisk indlæg om træner krav til juniordykning, som meget snart bliver introduceret bredt i forbundet. Lars Norup gav en opdateret oversigt over standarder og krav til de tekniske uddannelser. Basic Nitrox er fremover et rent teoretisk kursus, så vi kan snart ikke regne nitrox for teknisk dykning mere.
Trimix bliver endelig en realitet i 2009 med 2 planlagte kurser, foreløbig på forbundsniveau for udvalgte pilot-kursister.

Vi deltager i instruktørseminaret med det formål at vedligeholde vores instruktørviden, men jeg må være ærlig og sige at der ikke var meget indhold til vedligeholdelsen. Måske kan man sige, at jeg er hæmmet af viden, ved at have deltaget i instruktørtrænerseminaret tidligere i år og iøvrigt have jævnlig kommunikation med TU i dagligdagen, men jeg talte med flere andre instruktører på forskellige niveauer og der var en generel enighed om at programmet var for tyndt til at berettige til en hel dags seminar.

Læs også Jürgens kommentar

Der kom en post på dk.fritid.dykning fra en gut i Norge, som søgte efter en CMAS nitroxinstruktør. Umiddelbart havde jeg ingen planer om at undervise i Norge, men spurgte alligevel Flemming Holm fra CMAS-TC om hvad der skal til for at det kan lade sig gøre. Umiddelbart er CMAS instruktørcertifikaterne ikke internationale, hvilket egentlig overraskede mig lidt. For at kunne undervise i et givet land, skal man først godkendes af det lokale forbund, i dette tilfælde NDF. Jeg synes alligevel, at det kunne være interessant at prøve, så jeg kontaktede fyren i Norge og vi blev enige om at prøve at søge autorisation ved det norske forbund. Sendte papirene forleden og nu venter vi spændt på hvad der sker.

Søndag morgen og vinden 10-12 m/s fra sydøst, Nordkysten burde være fin, men vi gad ikke køre så langt, så det blev Munkholmbroen igen.  Henrik 2m og kæresten var kommet for sent op og ville hellere på julegaveindkøb, så det var kun Claus, Peter slagter og undertegnede til dykket. Vandet så fint ud, men da vi kom ud til sejlrenden tænkte vi "Det er løgn", sigten i overfladen var under 1 meter, så det blev nok et kort dyk. Men Poseidons veje er uransagelige og da vi kom ned under 2 meters dybde var der ganske fin sigt, op mod 8 meter ved bunden.

Vi tog den sædvanlige rundtur for at se, om der skulle være nye spændende effekter. Som bekendt er broen det foretrukne dumpningssted for alle effekter, som lyssky elementer gerne vil have forsvinder for en tid og ganske rigtigt fandt vi denne gang en pengeboks i god kvalitet. Den var dog åbnet og hvis man skal dømme ud fra bevoksning og de par kutlinger der have taget den til bolig, havde den ligget der en rum tid. Vi svømmede videre rundt og jeg fandt noget der umidddelbart lignede en stor kalksten, men viste sig at være en østers i overstørrelse, faktisk overmegastørrrelse, vi snakker 4x normal størrelse. Følgelig måtte den med op til nærmere artbestemmelse. Vi daskede lidt rundt under bropillerne, men det var ikke rigtigt mere sjov, bortset fra en ålekvabbe der var så fyldt med rogn/unger, at det så ud som om den havde slugt en mindre appelsin.  Efter 40 minutter var det nok og man kunne faktisk godt mærke at vandet kun var 4 grader, så tilbage på land og få pakket sammen.

Den fænomenale østers måtte vi lige vise til Sven kromand på Langtved færgekro. Sven er altid god for en snak om dykning og hvad der rører sig under broen. Vi lånte en østerskniv og fik åbnet delikatessen , som ganske rigtigt viste sig at indeholde kød nok til tre pæne smagsprøver i almindelig østers størrelse. Smagen var dog den sædvanlige af havvand og skumsprøjt. Claus der smagte østers for første gang, så lidt skuffet ud. "Smagte den godt?" spurgte han. Jeg gloede på ham. "Jeg mener, skal den smage sådan ?" spurgte han. Jo, den var god nok, sådan smager østers, men næste gang skal vi nok huske lidt citron.

Artbestemmelsen viste at det drejede sig om en Stillehavs Østers (Crassostrea gigas)

Mere om østers

Så var jeg lige et smut forbi dykkerlægen til det hverandenårlige check.
Fint helbred og en lunge vitalkapacitet på 6,2 liter. Hvis vi regner med med en residualvolumen på 1 L og et skadeligt rum på 0,5 L , betyder det en maksimal fridykningsdybde på 41,3 m. Desværre tager det nok mindst 2 minutter at komme ned og op. Jeg er skæbnebestemt til at være flaskedykker.

Lidt mere respirationsteori

Svømmehallen i går aftes. Meget fremmelige elever, som skulle have lidt udfordring og super master blærerøvs instruktørtræner Arnvig skulle lige vise en ABC-Prøve. Det gik sådan set meget godt indtil jeg have fået finner på og skulle have fat i masken. Slog lige et kækt slag med højre ben for at hold mig på dybden, hvorefter læggen kramper.
Man er jo en helt, så jeg ignorerede smerten og forsøgte at bukke vristen, mens jeg tog masken på og tømte den. Men krampen lod sig ikke sådan afvise og bed sig godt fast, så på vej op prøvede jeg at hive i finnen med den ene hånd, mens jeg proppede snorklen i munden med den anden. Det hele endte med et blive en særdeles uskøn affære, til stor moro for det omgivende publikum. Eleverne havde heldivis fattet pointen og viste gode takter med øvelsen, mens jeg lavede en ny ABC-Prøve, bare for at vise at jeg godt kunne rigtigt.
Idag humper jeg så rundt på et meget ømt højreben. Anyways, jeg vil nok skyde skylden på Kent og Kenneth, som slæbte mig med ud på en 5 km løbetur før svømmehallen. 

Søndag var vi lige omme ved Trykkerdammen.  Henrik 2 meter og undertegnede lå en lille times tid og fotograferede fisk på PADI-vraget. Inden da havde vi været standby for 2 andre makkerpar og for en gangs skyld havde vi ikke taget båden med. Det blæste og regnede og de lovede op til 15 m/s, så vi regnede ikke med at der var andre der gad være på vandet. Desværre var der 4 ungersvende med fiskestænger som havde lejet sig en jolle med piskeris i bådudlejningen. Hvis vi skal starte med rosen, så havde alle 4 redningsveste på, til gengæld havde de nul respekt overfor 4 gule bøjer, heraf 2 med signalflag A og et kæmpe strandflag. De krydsede rundt mellem bøjerne på mindre end 10 meters afstand og det så ikke ud som om de overhovedet havde set bøjerne. Hvad hjælper det så, at vi har markeret området efter alle regler? Murphys lov gælder stadig, den dag du ikke har båd med, er den dag du har brug for den.

Hvad sker der lige for DMI ? Ved de ikke hvor meget vi bruger deres oplysninger til at planlægge dyk. På 3 dage er vind prognosen for Søndag skiftet fra 10 m/S til 15 m/s tilbage til 7 m/s. På den måde kan alle da være meterologer. Stram op !

Klubben havde prøvedyk i Maglegårdsbadet i Lørdags. Vi var 3 instruktører der havde ialt 12 personer med i vandet og hver gang slår det mig de store smil folk kommer op med. "Det er jo bare vildt fedt" er en af de mere hyppige kommentarer. Jo , det ved vi da godt, men pas på, det er frygtelig vanedannende og det første fix er gratis. Iøvrigt der det ud til, at der kommer flere og flere kvinder,piger,tøser,damer,hunkøn (vælg selv det mest passende) i dykning og det er jo glædeligt, at dykning ikke længere i samme grad har et skær af he-man og frømandskorps. Bevares, udstyret er stadig p*sse irriterende tungt at slæbe rundt på.

Aaaargh, hvad har de nu fundet på ? Touristic diver en ny CMAS standard: "The CMAS Introduction to diving course is considered as a resort diving course and provides a short and easy way to introduce people with underwater world and receive their first CMAS diving certificate.". Så nu kan man få et CMAS certifikat på 4 timer og med 1 dyk. Eneste lyspunkt er at sigten skal være mindst 5 m, så det bliver nok ikke mange certifikater der bliver udstedt i Danmark.

Lørdag var vi på Sinne med Nitrox elever. Ankeret stod lige i styrehuset, hvilket vil sige at vi kom ned midt i nettene, og skulle så finde ud af hvad der var stævn og hæk i <2m sigt. Er Øresundsdyk ikke bare herligt ? Anyways, vi fandt da rundt og kunne også høste et lille bytte i form af lystfiskerpirke for en mindre formue. Strømhullet under stævnen var iøvrigt 24,3 m den dag.