Scuba DK weblog

Søndag var vi en tur på Cimbria. Jakob ville ud og prøve sin nye computer og fik overtalt Lars, Karsten, Nicolaj og your truely til et dyk i Øresund.

Vejret var koldt , men vinden svag, så sejlturen var hurtig og behagelig. Vi slog vraget på loddet indenfor et minut og kort efter kunne vi sende vores reckon-team afsted. De kom op efter 30 minutter og kunne fortælle at ankeret stod midt i vraget, men at der ikke var meget at kigge på. Jakob og jeg hoppede i vandet og var hurtigt nede på vraget. Sigten var 5-6 meter og strømmen ganske svag. Temperaturen på bunden var lun,  6-7 grader. 

Cimbria er næsten helt tilsandet og kun maskinen i midten rager 1-2 meter op over sandbunden på 17 meters dybde. Grunden til at vi kunne slå noget opå ekkoloddet, er et 4 meter dybt strømhul langs nordvestsiden af vraget. Man kan tydeligt fornemme vragets størrelse, når man følger bagbordside hele vejen fra stævn til agter. Det ene skovlhjul, formentlig styrbord, står stadig halvt op af bunden, men der skal kun et enkelt trawltræk til at flå det i stykker. Enkelte steder omkring maskinen og i agten, kan man kigge ind og flere steder ligger dæksspant og rester af dækket lige under sandet. Det kunne være et spændende projekt at tage på Cimbria med en sandsuger.

Vraget vrimlede med liv, masser af eremitkrebs, strandkrapper og en enkelt taskekrabbe. På et dæksspant lå en buskhoved og en del småfisk svømmede omkring. Jeg så måske halen af en torsk, der forsvandt ind i et hul. Efter 35 minutter havde vi set nok og vendte snuden opad. Ved 10 meter mødte vi det kolde overfladevand og vi var glade for at vi ikke skulle bruge længere tid på stop.

Allan Jensens beskrivelse af Cimbria

Jeg har læst og anmeldt Joachim Steenstrups bog "Alene under overfladen": http://www.scuba.dk/index.php/boghylde/andre-boeger/136-alene-under-overfladen-solodykning.html

Isen har ligget tungt over de danske vande og jeg gider ikke isdykke. En bidende nordøstenvind har holdt mig i svømmehallen de sidste 2 måneder. I går var det tøvejr og en kollega havde været ude at fiske og fortalte at der var isfrit ved Trykkerdammen. Følgelig lokkede jeg Henrik og Rene med ud på en ekspedition.

Dagen startede fint med, at min Aladin Air 2 Nitrox bigshot fancypants trådløse computer var løbet tør for strøm.  Jeg fiskede et analog manometer frem af bunken med antikviteter og monterede det på min ATX-200 og konstaterede at det virkede fint. Samtidig konstaterede jeg at mit 2.trin ligesom ikke rigtig ville holde op med at give luft, når det blev overladt til sig selv. Det var underligt, jeg mente bestemt, at jeg havde fået det serviceret for nyligt. Ved hovedregning kom jeg frem til, at det nok ikke var mere end 3 år siden og jeg havde ihvertfald skyllet det i ferskvand 3-4 gange siden. Igen måtte jeg rode i bunken og finde et andet 2.trin og montere det.

Således opmuntret mødtes jeg med de andre og vi kørte til Trykkerdammen, hvor isen nok så nydeligt var pakket sammen i store flager et par hundrede meter ud fra kysten. Vi kiggede lidt på hinanden og isen og blev så enige om at køre til Hornbæk plantage. Her var der dejligt isfrit og næsten vindstille.

Dykket forløb aldeles problemløst. Vi brugte ca 40 minutter i det 0,5 grader varme vand, hvor sigten var 4-6 meter. Henrik henledte vores opmærksomhed på nogle små orangerøde polyp-blomst-dimmere, som jeg ikke tidligere har set. Efter dykket diskuterede vi om det muligvis var små brandgopler in spe.

På vejen hjem måtte jeg lige ind til Chris i Oceandive på Sdr Fasanvej og aflevere min udmattede computer og videre til Roskilde og aflevere min regulator hos Scansub. Sammenlagt kan jeg nok se frem til at skulle lange et 4-cifret kronebeløb over disken hos diverse udstyrspushere, når regningen for årets første dyk skal gøres op.

Dagens lærdom:

• Hvis din computer har wet-touch kontakter, sÃ¥ tag den op, tør den af og læg den et tørt sted efter hvert dyk.
• FÃ¥ din regulator serviceret jævnligt og skriv det i din logbog.
• Vælg en computer med batterier du selv kan skifte.
• Stol ikke pÃ¥ lystfiskere.

DSF's hjemmeside er efterhånden ved at være på plads, men det har været en meget lang process. Senest er butikken kommet på plads i nyt layout. Biologiudvalget http://www.sportsdykker.dk/page.php?id=35 og fotoudvalget http://www.sportsdykker.dk/page.php?id=36 har taget det nye design til sig og lavet flot integrerede udvalgssider.

Copenhagen diveshow 2010 var det største nogensinde. Til forskel fra tidligere år, hvor det meste var set på en times tid, var der i år udstillere og deltager nok til at man kunne få en hel dag til at gå. Personligt var jeg der ved 11 tiden og startede med at deltage i IANTD's instruktør møde. Derefter gik jeg ned på DSF's stand og fik en kop kaffe og en snak med Ingelise og Marianne. De havde haft en stille fredag, men nu var der ved at ske noget. Videre derfra , til Morten og kigge på Santi dragter bl.a. den nye Elite, som lignede noget jeg godt kunne bruge.

Hos ScanSub fik jeg en aftale om at prøve deres megalodeon rebreather. Min tidligere erfaring med rebreather begrænser sig til et Dolhin SCR kursus i slutningen af forrige århundrede, så det var med stor iver jeg hoppede i poolen sammen med Anja. Meg-maskinen virkede ganske fint og min eneste anke var, at de monterede modlunger var lidt for små, så jeg kunne tømme dem uden at fylde lungerne helt. Efter turen i poolen brugte jeg resten af dagen på at rende rundt til diverse udbydere og pille-rode-rave i deres rebreathere. Specielt JJ-CCR så ud til at være et enkelt, men meget raffineret og gennemtænkt produkt.

Forleden var jeg til det DSF's instruktør seminar. Omkring 150 instruktører var mødt op og i år gik tematet specielt på CMAS *** uddannelsen, også kaldet P3. Det kan være lidt svært at rose et seminar, når man selv har været på podiet og leveret indlæg, men jeg vil nu alligevel sige tak til Teknisk Udvalg for et godt program. Undervejs var der en der spurgte hvorfor vi kalder det for "P3". Notationen stammer fra fransk hvor P=plongeur(Dykker) og M=moniteur(Instruktør). P3 er således en 3-stjernet dykker og en M1 er en 1-stjernet instruktør.

Jeg har været lidt irriteret over, at jeg skal dehydrere efter 60-90 minutter i vandet. Jeg har undersøgt lidt om dykning og væskebalance og her er resultatet: http://www.scuba.dk/index.php/dykning/artikler-om-dykning/112-vaeskebalance-dykning-anp-adh.html

Hvordan kan jeg forklare for min elskede hustru, at det er nødvendigt at sætte 40.000 - 50.000 af på budgettet til en rebreather ?

Lige før jul fik jeg leveret den nye 3-stjerne lærebog "Avansert apparatdykking" fra NDF. Her er en anmeldelse: http://www.scuba.dk/index.php/boghylde/110-avansert-apparatdykking.html

Jeg skrev tidligre om mit gamle stamsted dk.fritid.dykning og hvordan de web-baserede fora har ovetaget rollen som det primære vandingshul for net-dykkerne. Lige nu kan man se hvorfor Usenet alligevel er overlegen på visse områder: Når man prøver at komme på www.dykker-forum.dk ser man "Account suspended". Dette er de web-baserede fora's achilleshæl: afhængigheden af et betalt og vedligeholdt domæne. Jeg har prøvet at kontakte Ole, for at få at vide hvorfor dykker-forum er nede, men endnu uden resultat. I mellemtiden er www.dsf-forum.dk endnu åbent og dk.fritid.dykning ligger hvor det altid har ligget.

Søndag var vi lige en tur i vandet. Jakob havde egentlig planlagt en vragtur med Valentina, men vejret og vejforholdene taget i betragtning fik vi overtalt ham til et lille stranddyk. Vi kørte til Tisvilde og tog et lille 45 minutters dyk, hvor vi kiggede på fisk og planter. En stor mørk fladfisk, muligvis en slethvarre, en lille pighvarre og en pænt stor ulk, som var blind på venstre øje. Derudover enorme mængder af yngel og larver, så meget at vandet visse steder virkede direkte tåget.

Teknisk udvalg har udsendt en præcisering af de gældende regler for dykkerknive. Personligt synes jeg at politiets fortolkning af reglerne er stærkt problematiske, idet det betyder, at det faktisk ikke er tilladt at tanke benzin eller gøre andre ophold mellem hjemmet og dykkerstedet. Se reglerne her: http://www.scuba.dk/index.php/filarkiv/dsf-filer/109-regler-lovgivning-dykkerkniv.html

Forleden skrev jeg om Korallipaternes nye hjemmeside, som også er blevet en præsentation af Bio-udvalget i DSF. UV-Rugby udvalget har også lavet en meget informativ hjemmeside på www.uv-bold.dk i et nyt spændende layout med både videosekvenser og interaktivt klubkort baseret på google maps. (Må dog lige i parantesbemærke at der er nogle grove fejl i kluboplysningerne på vore klub RF som er registreret som Fjordbisserne). Jakob kalder det for "Rogue sites", de iøvrigt definition af rogue

Pr. dags dato giver ordet "Korallipat" ingen hits i Google, men på langt sigt vil det nok blive et nyt ord i Nudansk ordbog. (Måske i sammenhæng med korallophili)
Se mere her: Korallipaterne

Norges dykkeforbund (NDF) har fået nyt hjemmeside design. Prøv at se hvor elegant og indbydende siderne er lagt op. http://www.ndf.no . Navigationen er konsistent og ensartet i et afstemt layoút og det er nemt og logisk at finde diverse oplysninger.
Ifølge NDF har det kostet ca. 18.000 NOK at lave design og opstart. Godt gået.
NDF har 8500 medlemmer i 160 klubber, faktisk nøjagtigt det samme som Dansk Sportsdykker Forbund.

Jeg har købt en ny shorty til svømmehallen.Jeg havde bogstaveligt talt arbejdet røven ud af min gamle shorty. Efter undervisning forrige torsdag, var der flere der gjorde opmæksom på, at der vist var et hul i min dragt. Jeg havde tidligere konstateret en lille 1 cm revne på ryggen ved enden af lynlåsen, så jeg slog det hen, indtil en af af deltagerne foreslog at jeg lige mærkede efter. Få sekunder senere måtte jeg erkende, at jeg vistnok var på grænsen af god tone, da jeg mærkede en 20 cm lang revne på den intime side af venstre balle. Det var vel egentlig også på tide med en udskiftning, den har holdt i 8 år.

Søndag stod der Dekoworkshop på programmet. Vi (RF) er ved at udvikle et samlet modul til undervisning i dekompression på CMAS *** niveau. Jakob og jeg havde brygget en powerpoint præsentation sammen og havde fået tre af klubbens erfarne dykkere til at sidde på skolebænken og komme med feedback. Man har altid en masse tanker og ord i hovedet, når man laver en præsentation, men det er ikke altid, at man får dem ud til modtageren. Derfor er det som regel en god ide at få nogle uvildige erfarne øjne og ører til at være testpublikum. Tak til Niversen, Henrik 2M og Peter Michael for god rådgivning.

Små 5 timer senere havde vi brug for at skylle ørene og da tiden var fremskreden, valgte vi at tage chancen ved Munkholm. Det viste sig at være et godt valg. Sigten var op til 10 m og det myldrede med liv. Søanemoner, skrubber, ålekvabber, kutlinger, strandkrabber, søpunge, nøgensnegle, tusindvis af søstjerner og en lille småfed ulk. Solens skrå efterårslys stod fint ned i vandet og gav hele dykket en ekstra dimension.

Find fem fejl i oplysningerne på dette sted og kom på listen over topspotters: http://www.laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=11892

Fin præmie til den der finder flest inden nytår.

Jeg har været til livredderprøve. Umiddelbart tror man at det bare er et spørgsmål om at hive folk op ad vandet og give dem kunstigt åndedræt, men det er mere i det end det. Som svømmehalslivredder skal man også kunne afvikle en evakuering i forbindelse med et klorudslip og hele alarmeringsdelen med efterfølgende opsamling og rapportering omfatter en del viden. Derudover er der de praktiske prøver i at få folk op af vandet med de rigtige greb. Jeg var makker med Mari og var meget imponeret over, at det lykkedes hende at hive mit 110+ kg legeme ud af vandet. Lad mig ikke trække spændingen ud længere: Vi bestod begge.

Forleden var der en diskussion på dykker-forum om bagplade/vingesystemer. Det slog mig at de tre store OMS, DiveRite og Halcyon sidder rigtig tungt på markedet og/eller i folk bevidsthed. Der findes en række alternativer fra  Apeks : Ursuk : OxyCheq : NAS: IST: som vi knap kender til.
Kommer der ikke snart en test så vi kan se om de er noget værd ?

Der er nogen der går meget op i hvor mange dyk man har om året.  Personligt når jeg typisk ca. 50, og det er som regel meget alsidig dykning. Jeg bruger rigtig mange dyk på undervisning. Indenfor de sidste par år har jeg undervist alle niveauer af sportsdykkere fra ungdomsskole unger til erfarne instruktører.

Samtidig har jeg nået at se tre (for mig) nye vrag og dykket på en del gamle. Desuden er jeg selv blevet undervist og fået fire nye certifikater som advanced recreational trimix dykker, advanced nitrox instruktør, trimix/nitrox gasblender instruktør og instruktør træner.

Mine sidste 5 dyk har været til 26m, 24m, 31m ,31m og 12m og varet mellem 35 og 50 minutter. Ca. halvdelen af mine dyk er til max 12 m. De fleste af mine dyk sker omkring sjælland, men det sidste års tid har jeg også dykket i Egypten, Kroatien og Sverige.
Jeg rundede dyk nr 500 d. 3 juni på vraget af Johannes L. og jeg opdagede det først 4-5 dyk senere, da jeg igen var kommet bagud med at føre logbog. Godt det samme, får vi holdt bevisuddeling i klubben samme dag og jeg var nok blevet punket for et par omgange hvis det var blevet kendt.

Er der en pointe i det her ? Næææ, egentlig ikke, men nu ved du det til en anden gang.

Jeg var lige forbi mit gamle stamsted: dk.fritid.dykning. Fra midten af 90'erne og ca. 10 år frem var det her man diskuterede dykning i Danmark. Så kom de webbaserede fora og i løbet af forholdsvis kort tid døede aktiviteten på usenet ud. Der havde været flere tiltag til at lave dykker fora, men det var dykker-forum.dk som for alvor fik flyttet brugerne væk fra usenet. Hvordan kunne det gå så galt spørger nogen. Nyhedsgrupper er da langt bedre til diskussion. Er NNTP eller HTTP bedst til udveksling af ideer og erfaringer ? Er Betamax bedre end VHS ? Udviklingen i teknologi overhaler diskussionen. De vigtigste er, at vi dykkere udveksler ideer og erfaringer og det vil vi blive ved med, uanset hvilken protokol der er fremherskende. Er der nogen de kan huske FidoNet ?

Jeg sad og surfede gennem dykkerudstyrssider, da jeg fandt IST som ikke er noget specielt kendt mærke i DK. De ser dog ud til at have en ganske pæn produkt palette, så det kan være vi kommer til at se mere til dem.
Det der fangede mit øje var deres computer GP-3000, som jeg mente jeg havde set før. Ganske rigtigt, så ligner den til forveksling Apeks Quantum og Diverite Nitek. Cressi Archimedes II ligner det samme og jeg får en msitanke om, at det muligvis er samme indmad.

Check det selv:

Apeks: Quantum
Diverite : Nitek duo
IST GP-3000:IST GP-3000
Cressi :Archimedes II

Det interessante spørgsmål for mig er nu: Hvem har lavet indmaden ?
Stillede spørgsmålet i www.dykker-forum.dk og fik straks svaret: Seiko

Teknisk komite i CMAS har udsendt et nyhedsbrev. Mest interessant er at CMAS TC nu aktivt går ud og søger internationale instruktører, som kan deltage i opbygningen af de mange nye , specielt tekniske, uddannelser hos de forbund som ikke selv har ekspertisen.

CMAS TC Nyhedsbrev 2009 

Fik lige genlæst mit log entry fra i går. Geeesuz, med stavefejl ! Overvejede at rette det, men det må blive stående som et udtryk for at alle kan have en off day.

Hvis der er nogen der ikke kan fide det gamle filarkiv på www.sportsdykning.dk, så fortvivl ikke. Det findes stadig her: http://www.sportsdykker.dk/index.php?pid=12

 Jeg har ikke været i vandet siden Lysekil i August. Måtte aflyse sidste tur pga. et overanstrengt løber knæ. På Søndag SKAL jeg i vandet.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at opdatere layouttet på scuba.dk. Jeg hentede nogle gratis templates til Joomla, som er det gratis Open Source CMS jeg bruger. Det tog en times tid at tilrette farverne og endnu en time at flytte lidt rundt på de forskellige moduler. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Forbundet har brugt 100.000 kr på at flytte fra et CMS til et andet og stadig har et statisk layout baseret på imagemaps.

Sensommer klubtur til lysekil igen i år, efter et års pause. For mit vedkommende blev det til 3 meget fine dyk. Jeg havde lidt travlt på arbejde og kunne først slippe fra Danmark ved 14 tiden Fredag eftermiddag. Min yngste, Sicha på 10, tog med for hyggens skyld.

Turen var det sædvanlige ræs gennem Sverige og myldretidstrafik ved Göteborg. Vi ankom dog til Sivik camping ved 18 tiden og kunne springe lige til aftensmaden, efter at have hilst på de fleste. Mange fra klubbe var allerede kommet torsdag aften og fredag morgen og havde allerede været i vandet.

Det officielle program startede med det kendte natdyk "Slägöen rundt". Jeg var makker med Karsten og vores mål var at få et godt billede af en troldhummer. Vi startede fra vest-molen og tog turen med klippen på venstre hånd. Allerede under nedstigningen kunne vi se at dette ville blive specielt. Der var fyldt med liv alle steder. Troldhummere puttede sig i alle sprækker og allerede indenfor 5 minutter havde vi mødt de første hummere i fri dressur henover klipperne. Omkring 16 m blev det koldere og klarere. Mylderet fortsatte, masser af torskefisk, (måske sej eller hvillinger, jeg kan ikke kende forskel) og taskekrabber i alle størrelser. Under en sten lå to sortvels og puttede sig, indtil vi fik kildet dem nok på maven til, at de gad svømme ud. Vi fortsatte ned og fladede ud på 22 m, hvor jeg prøvede at finde et sted med klart vand og en fotogen troldhummer. Karsten var meget tålmodig og agerede lysmester med begge vore lygter, mens jeg prøvede at finde en god vinkel. Mit gamle Canon A60 er ikke just state of the art, men det lykkedes da at få et enkelt billede med et dyr, som de fleste nok kan identificere som en troldhummer. Vi fortsatte rundt mens vi lyste ind i alle sprækker. Karsten mente bestemt, at han i en sprække så en ålelignende fisk, som var mindst en meter, uden at det dog var muligt at fastslå nøjagtig. Jeg brugte lidt tid på at tage billeder af en ulkelignende fisk, som lå helt stille og dekorativt på toppen af en sten. Det meste af den aftale tid var gået og vi bevægede os nu langsomt op mod 4-5 meter, hvor vi brugte de sidste minutter med at drive henover sandet, inden vi kom op 30 m fra stigen ved badeanstalten. Hurtigt var vi ude at vandet, men brugte efterfølgende en rum tid på at finde en udgang fra badeanstalten, til stor moro for de folk der på den anden side af plankeværket, kunne se vores flakkende lygter og høre vores diskussion om mulige udgange.

Næstsidste dag i ferien og det blev til en aftentur til Anders Martin. Vi mødtes i Hundested havn ved femtiden og fik hurtigt sat båden i vandet og klædt om. Jeg må have været miljøskadet af den meget våddragtsdykning i Kroatien, for det var lykkedes mig at glemme min underdragt. Heldigvis var der hjælp at hente og uden at fornærme mine klubkammerater, kan jeg godt skrive, at jeg lignede en luksus dykkerbums, da jeg kravlede i dragten. Iført mit eget svedtransportrende HH undertøj, Renes flonelsskjorte og Claus 3/4 lange bomuldsshorts i alt andet end matchende farver, kunne jeg se at der var flere der kiggede efter en tiggerhat at smide penge i. Vi fik læsset udstyret og sejlede fra Hundested lidt efter kl 18 og med Pu-pu's sædvanlige sikre hånd, tog det kun omkring 20 minutter ud til vraget.

Rene og jeg dykkede først og svømmede hurtigt ned igennem det lune, men noget grumsede overfladevand. Der lå et springlag i 12-14 meter og under det var vandet dejligt koldt og klart. Vi kom ned til et rigtigt flot vrag, fuldstændigt dækket af sønelliker og dødningehånd og med masser af fiskeliv. Stimer af små hvillinger stod i den svage strøm henover vraget, mens brandmænd i varierende størrelser drev forbi. Store søpindsvin og søstjerner var drysset med løs hånd henover siderne og en enkelt maskeringskrabbe sad i lasten med to små anemoner på ryggen. vi tog turen rundt om vraget og henover på kryds og tværs og sluttede med et kig ned til ror og skrue. Efter 30 minutter var jeg ved at være kold i mit improviserede undertøj og det var rart at komme op i varmen. Efterfølgende tog PU-pu, Erik og Alvin et lidt længere dyk og var lige så begejstede som Rene og jeg, da de kom op. Det behøver ikke at være et jomfruvrag på 50 m for at være en god oplevelse. På hjemturen prøvede Pu-Pu igen at slå Valentinas hastighedrekord og samtidig ruinere benzinbudgettet. Vi var i havn lidt over 21:00 og mens vi gik og pakkede grej, spillede et jazz-blues orkester sprøde toner på Halsnæsbryggeri i den lune sommeraftenbrise.

Fyraftensdyk ved trykkerdammen i går. Vinden var nærmest vestlig og det var dejlig lunt. Jeg mødtes med Lars, Panser-madsen og Nicolai ved stejlepaldsen og hurtigt fik vi klædt om. Vi tog en tur ud forbi Twin, som er faldet endnu mere sammen og svømmede lidt længere ud til 13-14 m. Sigten var rimelig 3-4 meter på bunden og lidt mere ved overfladen.

Lige ved bagenden af vraget, så vi en lille havslange, 10-12 cm, brun sort med hvide bånd. Den lignede nærmest en lille ålekvabbe, men virkede mere fleksibel og hurtig. Vi svømmede tilbage på 6-8 meter og fandt en krabbe, som vi fodrede med muslinger. Strømmen var let nordgående omkring en 1/4 knob. Vi svømmede lidt rundt på må og få og prikkede til flere fladfisk, som var kommet ud af vintersløvheden. Ihvertfald forsvandt de i en rasende fart når de blev dunket på ryggen (eller er det siden ?).

Vi mødte det andet hold og viste hvordan vi fodrede krabber i håb om at Panser-madsen ville tage nogle billeder eller video, men han så bare lidt træt ud. Efter 45 minutter var vi tilbage på stranden og fik forklaringen. Madsens kamera var afgået ved døden, efter at det var druknet 4 minutter inde i dykket.
Idag er der ingen billeder

Første erfaringer:

• Stol pÃ¥ limen, det føles mÃ¥ske underligt, men det skal nok holde.
• Stol pÃ¥ vejledningen hvor der stÃ¥r: Some men may need to trim back the hair at the base of the penis.  Yeeees Sir ! Dem er jeg sÃ¥ en af.

1. Skærebrædt når man renser fladfisk
2. Flaskeunderlag på klipper og sten
3. Sammenfoldelig dørstopper
4. Numseklasker i SM-kælderen
5. Holder til franske hotdog
   

Lørdag var der bevisuddeling. Traditionelt startede vi med et vragdyk. Vi satsede på Kalle, da dybden er god til nyuddanende CMAS *. Desværre var strømmen så kraftig, at første hold knap kunne svømme imod den (det var godt nok kun Jakob og Lars, men alligevel). Strømmen var i hele vandsøjlen, så det ville ikke være den store fornøjelse og vi valgte at flytte os til Johannes L., hvor der ikke var nogen strøm. Vi lå fint i læ for den svage nordøsten vind og Johannes lignede sig selv. Efter dykket tog vi hjem i klubben og forberedte eleverne på den sidste og afgørende prøve. Samarbejdsøvelse, fotografering, kompasgang og svømmeprøve skulle gennemføres rutineret, ubesværet og overbevisende iført nye hjemmelavede tørdragter. Alle gennemførte i fin stil, dog måtte Pia udgå undervejs pga. af en skade (som 6-8 mennesker gerne ville behandle samtidig). Efterfølgende var der grillmad, fadøl ad libitum og sjove konkurrencer, hvor flere nyuddannede kom de hårdprøvede instruktører til hjælp. "Pu-pu" havde lovet at gramse på alle og nåede det næsten. Billederne taler for sig selv.

Dekompression i praksis svarer til at måle op med en mikrometerskrue og dele med en økse.

Søndag sejlede vi fra Gilleleje til Paradishamn, Kullen. CMAS ** eleverne skulle have lidt dybde og dyreliv og der er Kullen meget fin. Et væld af dyreliv fra torsk til søpindsvin befolker spidsen. Lars og jeg tog turen fra den lille kanal på 2-3 meter og ned til 18 meter. Det var lidt overskyet og temmelig grumset i vandet under springlaget, så det var halvmørkt på bunden. Vi drejede mod vest og fulgte klipperne op til ca 12 m og svømmede lidt op og ned på de lodrette vægge. Lars fotograferede søpindsvin og legede med en snippe. Pludselig blev jeg ramt af svimmelhed. Alternobaric vertigo forårsaget af forskelligt tryk i ørene. Jeg har prøvet det før, specielt på kullen hvor man har tendens til ofte at skifte dybde mellem 5 og 15 m. Denne gang var det dog kraftigere end normalt, sansynligvis forstærket af det uklare vand lige i overgangen mellem det kolde under springlaget og det varme over. Jeg greb fat i klippen for ikke at vælte, trykudlignede og klipperne stod igen stille, men jeg var stadig lidt ør. Jeg gav tegn til Lars, at jeg var svimmel og vi søgte længere op til 6-8 m og svimmelheden fortog sig langsomt. Vi sluttede dykket med at forsøge at få en ulk til at lægge sig dekorativt på en sten til "foto-op", men den insisterede på at ligge nede mellem klipperne og have en dusk tang over øjnene.

Lars Enna har taget nogle meget fine billeder.

Glemte helt at skrive, at vi så den sorte teletubby "Pu-Pu" ved Tisvilde i søndags

Idag var vi en tur ved Tisvilde, så eleverne kunne demonstrere makkerredning. Igen var vejrmanden med os og selv om det var list overskyet da vi kørte fra Roskilde, var solen brudt igennem da vi kom til Tisvildeleje strand. Vinden var i ryggen og Kattegat lå fladt. Hurtigt fik vi lagt en plan og sat båden i vandt. Først øvelser på 8m og derefter dyk ind til stranden. Øvelserne gik fint, selv om nogle måtte vise mere end en gang. Vandet var klart med en sigt på 6-8 m og masser af liv. Strandkrabberne var kommet frem og pilede rundt over det hele. Flere fladfisk lod sig modstræbende undersøge og en enkelt tobis pilede af i horisonten. På vej ind over sandrevlen så vi en knivmusling som stod halvt op af sandet. Da jeg prikkede til den prøvede den at trække sig ned i sandet, men det lykkedes dog at få den løftet op, så vi kunne se foden. Muslingen gik straks i gang med at strække sig ned mod sandet og da jeg satte den tilbage, begyndte den straks at grave sig ned igen. Se også Lasses billeder og video.

Søndag og Morsdag. Mor skulle have lidt fred og ro, så jeg tog ud at dykke med eleverne. Jeg havde kigget lidt på området ud for Mosede Fort. Jeg har aldrig dykket der og var lidt nysgerrig, så vi kørte derned for at kigge. Desværre var det næsten umuligt at finde et praktisk sted at komme i vandet og et par lokale dykkere sagde, at vi ikke kunne forvente andet en sand og ingen dybde, så vi valgte at køre længere sydpå til Paradise Beach, Rødvig. Et glimrende valg. Vinden var i ryggen og der var kun enkelte krusninger på vandet. Sigten var 10-12 meter og det vrimlede med liv i alle størrelser. Rødspætter, skrubber, slethvarre, ålekvabbe, kutlinger, havkarusse og ulk var blandt de observerede arter. Bundvender mente bestemt, at han havde set en havtaske, men det var nu bare en bredmundet ulk. Jeg havde en ny hjemmeinstalleret p-ventil i dragten og den viste sig at være vandtæt. Vi nåede 2-3 dyk til hver, inden vi susede forbi ismanden og videre hjem til garagen. Alt i alt en perfekt dykkerdag.

Top 5 dykkerløgne

1. "Tør"dragt
2. "Rustfrit"stål
3. Jeg er hjemme senest kl. 2
4. P * V = k
5. Det er kun dyrt at starte

Søndag var vi en tur i fjorden. Det var 14 dage siden jeg sidst var i vandet, så selv Roskilde Fjord var et attraktivt dyk. Vores CMAS */** elever skulle ud og vise hvad de duer til med et kompas. Vi laver altid kompasprøve i fjorden, for hvis man kan navigere der, så kan man navigere alle steder. Roskilde fjord viste sig også fra sin bedste side. Næsten ingen vind og sigten var flere steder næsten 2 meter, ihvertfald for første hold. Jeg svømmede sammen med sidste hold og det var et drømmedyk, hvis man er biolog med speciale i mudderbund. Det er jeg så ikke. Til gengæld er jeg stolt af vores elevhold, da alle viste meget fin navigation og alle bestod prøven. En af eleverne fik samtidig sit kaldenavn i klubben og skal herefter og altid fremefter være kendt som "Bundvender", for hans meget nære forhold til mudderbund, som vi nok må arbejde lidt med.

På rep.mødet i DSF i søndags blev der fremsat et ønske om et forum hvor klubberne kan mødes, debatere og udveksle erfaringer. På forsøgs basis har min gode makker, Jakob og jeg lavet et forum, som kan opfylde netop det. Der er mulighed for at bestyrelse og udvalg kan kommentere og svare på spørgsmål.

Forummet ligger her DSF-Forum

Hvis det bliver en succes, vil vi flytte det til sportsdykning.dk, så snart det er muligt.

SÃ¥ fik vi sportsdykning.dk 3.0, (eller er det kun 2.5 ?).
Hårdt presset for at vise resultater valgte webgruppen at sætte den nye hjemmeside i produktion en time for repræsentantskabsmødet i går, søndag.
Siden var oprindeligt planlagt til 1. April, men er blevet forsinket pga. problemer med at portere butikken til den nye platform. Indtil videre er der kun tale om en frontend, så man kan danne sig et indtryk af det endelige layout. Der vil komme ny funktionalitet senere, hvor der bla.vil være online-certifikat bestilling og funtionaliteten fra DSF-teori vil blive fuldstændig integreret. Web gruppen er også ved at kigge på muligheden for at etablere et medlemsforum, hvor klubber og enkelt personer kan debatere og udveksle ideer og praktisk information.
Hvis det skulle give problemer med den nye side, så er den gamle stadig her: http://www.sportsdykker.dk/index.php

Top 5 tegn på at du dykker for meget.

1. Du har en tandbørste i RIB'en
2. Du ånder ud når du går op af en trappe
3. Der er p-ventil i dit jakkesæt
4. De lyse striber i håret er havsalt
5. Frisk luft smager underligt

Idag var vi lige en tur ved Hven. Vejrmanden sagde svag vind fra SØ, så vi blev enige om at forsøge med Hven Prammen. Lund, Peter, Bambi, Mari, Niversen og undertegnede drog afsted mod Rungsted. STor tilfredshed med at nogen havde lavet bådtraileren og sat nye beslag til lastremmene på rammen. På havnen i Rungsted hilste vi lige på 4 havb*sser inden vi drønede ud mod Hven.
Vi var lidt tvivlende på den position vi havde på Hven pramen. Det var den gamle ed50 position fra Vraguiden.dk og det skulle vise sig at den var lidt unøjagtig. Ihvertfald søgte vi i 20-25 minutter på positionen uden at finde noget. Skidt pyt, vi blev enige om at tage på muslinegbankerne nord for Hven. Lund og jeg var først i vandet, vi skulle nå to dyk og lave nogle Adv. ENx prøver, så vi startede med at suse ned på 30 m og lå der og rodede rund i 1,5 m sigt på en jævnt kedelig bud. Undervejs støtte vi på et bundgarn, som stod hen over bunden og fangede ingenting. Gætter på at der vare tale om et tabt garn. Derefter en "teknisk" opstigning med gasskifte og hele svineriet.
Derefter røg Peter og Niversen i baljen og forsvandt mod syd. I mellemtiden fik vi besøg af de 4 samme Havb*sser vi havde mødt på havnen og de kunne fortælle os at vi ikke lå ovenpå Hven Prammen. Samtidig var de flinke nok til at give os WGS84 positionen til en anden gang. Det viste sig, at vi havde søgt omkring 100m for langt mod Vest. Peter og Niversen kom i overfladen og kunne berette at de havde fuldt nettet flere hundrede meter uden at se fisk i det. Lund og jeg hoppede i vandet igen, tæt fuldt af Mari og Bambi. Endnu en tur ned i suppen, hvor vi bla. mødte en hvidgul kæmpe mutant søstjerne og en ditto konksnegl på æg. Måtte lige checke om vi havde taget deko-mixen for dybt, men den var god nok, hvad Peters billeder også kan bekræfte.

På vejen hjem checkede vi lige vores nye position på Hven Prammen og den var god nok. Tak til Havb*sserne, så er det vel ok, at de banker os i rugby.

Tisvildeleje strand lå stille hen i den svage morgenbrise. Mennesketom udover en enkelt lystfisker, som forgæves forsøgte at fravriste havet et kummerligt udbytte. På parkeringspladsen holdt en mørk stationcar, hvori en enkelt person sad lysvågen og stirrede udover havet. For en tilfældig tilskuer kunne det ligne enhver anden person, som nød solestrålernes første spil over det blidt vuggende hav. Men Nicolai, for ham var det, havde ikke øje for solens skønhed denne morgen. Hans tanker var allerede under overfladen og det kommende begivenhed. Endnu en gang skulle han mærke adrenalinet banke igennem kroppen og gennemsyre hver en fiber i hans trænede legeme. Han var godt nok holdt op med at ryge for noget tid siden og vægten bekræftede også det faktum, at træningen måske skulle intensiveres yderligere, men det måtte vente indtil videre.

Pludselig hørte han en fjern rumlen og en stor rød 4x4 af ubestemmelig herkomst, krydsede ind over pladsen uden hensyn til anvisniger og afmærkninger. En tonstung person, blandt venner kaldet "Fnug", kastede sit korpus ud af den aldrende 4-hjulstrækker og skuede udover plads, mens han nikkede til Nicolai. "Hvor fa'en er slagteren" brølede han, mens han gik igang med at hive en rusten dykkerflaske ud af et ikke mindre rusten bagagerum. Nicolai smilede overbærende, mens han selv gik igang med at samle sit udstyr.

Få minutter senere sneg en Ford Ka sig henover pladsen som en ræv på rov. Slagteren svingede bilen ind ved siden af de andre med en elegant bevægelse. Næsten dovent steg han ud og hilste på de andre. Få minuter senere blev de sidste vandtætte lynlåse lukket og selskabet bevægede sig ned mod vandkanten.

Samtalen var sparsom, alle vidste vad der skulle ske. Hurtigt fik de finner på og bevægede sig igennem brændingen med kurs mod stenrevet. Automatisk dannede de en trekant med Nicolai i spidsen og hans øjne begyndte at afsøge havbunden på 6 meters dybde. Pludselig gibbede det i hans krop. Målet for måneders planlægning og træning lå lige foran ham. Langsomt og afmålt rakte hans hånd ned mod benet og fandt knivskæftet. Fnug og Slagteren så bevægelsen og nærmede sig umærkeligt fra siderne, mens de facinerede betragtede optrinnet. Nicolai vendte kniven i hånden og gled med tilbageholdt åndedrag ned mod bunden. En hurtig bevægelse og det hele var overstået. 6 tommer skarpslebent rustfrit stål gled ubesværet gennem den spinkle krop, en krampetrækning og så stilhed. Slagteren var tilfreds, han havde fået det hele på video.

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg er blevet utålmodig. Hver eneste morgen i den sidste uge har jeg været inde og checke Sportsdykning.dk. Nu må forbundets nye hjemmeside være kommet på, men nej, ak og ve, det er det samme som før. Den var ellers lovet klar til 1. april. Jeg snakkede med Web-gruppen, som fortalte, at de var blevet lidt forsinkede pga. problemer med online-butikken, men de forvetede at den kom på 3 måske 4 april. Anyways, jeg checker igen i morgen.

Idag var vi en tur ved trykkerdammen og dykke med eleverne. Det var på tide at de fik lidt dybde, så vi skulle lige ud at runde "Twin". Den kan da stadig findes., men der er snart ikke mere tilbage. Jeg havde fornøjelsen af at dykke med Line og vi havde et fint dyk. Sigten var små 8 meter og en let nordgående strøm gjorde at vandet var klart, på trods af en del dykkere i vandet. Dejligt at se at alle havde bøjer med, det gør det lidt sikrere at sejle med gummibåden.

Så er CMAS Tekniske Komite (TC) er barslet med nye CMAS nitrox standarder.

Kan findes på CMAS hjemmeside under Technical Comite -> Standards ->Technical Committee / Nitrox All / Standard Version 2009_00

Det ser ikke ud til at der er de store kontroversielle ændringer. Det er positivt at Basic Nitrox nu kan tages som en del af CMAS * (1. stjernet). Desuden er der sket en præcisering af reglerne omkring advanced nitrox instruktør og Nitrox instruktør træner. Kravene til Advanced Nitrox er skærpet, Der skal nu dykkes mindst 3 dyk og der skal demonstreres opsendelse af DSMB efter CMAS regler.
Jeg tror kendskabet til "CMAS DELAYED SURFACE MARKER BUOY COLOUR CODE SYSTEM" er meget begrænset, men mon ikke det bliver mere udbredt nu ?

Reglerne kan ses på CMAS hjemmeside under TC -> Standards -> Technical Committee / DSMB / Standards Version 2006/00 

Peter og jeg var lige ude på en aftentur under Munkholmbroen. Vi troede at vi skulle have det for os selv, men Hobæk dykkerklub havde valgt at lave deres første åbentvandsdyk for eleverne, på exact samme tidspunkt. Sigten i vandet var fin, måske 8-10 m til at starte med, men med 10 dykkere i vandet på et begrænset område, kom der hurtigt en del skyer. Heldigvis var der en moderat strøm, der fjernede det meste, så vi kunne komme til at tage nogle billeder. Jeg havde lige sat nyopladede batterier i kameraet, men alligevel lukkede det ned efter 3 knips. Det ærgrede mig lidt, for få minutter senere så vi en fisk, jeg ikke umiddelbart kendte. Den gemte sig under en af de mange karroseridele der ligger på bunden og lignede en forvokset ålekvabbe, blå-grøn på ryggen og hvidlig på bugen. Er der nogen der tør gætte på hvad det er for en fisk ?

Hej Redaktion

Jeg vil gerne rose April nummeret af Sportsdykkeren. Jeg synes, I har fået lavet et godt blad, specielt Erik Bjurströms artikel om s.s. Emmy Haase var godt skrevet og med en god historie. Hele bladet er godt disponeret med varierede artikler og fint at se, at I vil tage hjemmebyg af oxygenanalysator med, selv om det kan give anledning til diskussion om ansvar. Jeg ser frem til næste blad.

Jeg har fået mit erhvervsdykkerbevis. Jeg fik en aftale med Mandal Dykkerskole om at undervise i Nitrox, men for at kunne gøre dette, så skal man i Norge have et erhvervsdykkerbevis klasse S. For at få det skal man være certificeret som CMAS *** eller tilsvarende f.eks. PADI DM. Jeg skrev til dykkerskolen i Bergen med den nødvendige formular og 2 stk pasbilleder. Jeg regnede med at jeg ville ryge ned i alle mulige bureaukratiske sorte huller, men næ nej. Jeg har modtaget mit norske erhvervsdykkerbevis klasse S med posten, samt et girokort på 400,- NRK. Så kan det da ikke være nemmere. Efter at have dykket i 500 dyk siden 1981 og undervist dykkerinstruktører de sidste 5 år, spekulerer jeg på hvorfor jeg her i Danmark skal have 20 dages kursus for at måtte tage en vandprøve eller fotografere kommercielt under vandet.

Søndag (i går) var der elevdyk. Allerede fra morgenstunden stod det klart at vejrmanden var glad. Det var næsten vindstille, da jeg kørte forbi klubben og toppede mine flasker ved 7 tiden. Egenrådigt havde jeg valgt, at vi skulle til Rødvig, den svage vind var i nordvest og skulle det blæse op, så ville vi være godt beskyttet. Ved Rødvig var forholdene noget nær ideelle. Østersøen lå helt fladt og man kunne næsten se ned til Vapper. Målet for dagens dykning var at komme på 6 m og undervejs bruge kompasset til at navigere efter. Det første viste sig at være noget nemmere end det andet.
Når man forklarer brugen af kompasset, så virker det hele meget nemt og ligetil, men når man først er under vandet er det lidt vanskeligere, når man kun kan se 2-3 meter frem. To fejl viser sig igen og igen, de første gange man svømmer efter kompas. Kompasset bliver ikke hold vandret, så nålen kan bevæge sig frit og man svømme ikke den kurs, man peger med kompasset. Begge dele kan afhjælpes ved at holde kompasset løst i hånden, istedet for at have det på armen eller i en konsol. Dagen forløb ganske fint, alle eleverne havde en god tur og fik lært noget om kompassvømning. Solen fortsatte med at skinne hele dagen og vinden blev aldrig mere end en stille brise, så det føltes næsten som sommer på Paradise beach, Rødvig.
Da vi kom hjem til klubben var der kage, som Kenneth og Claus havde sponseret i fællesskab. Kenneth fordi han overskred dykkertiden med 5 minutter og Claus fordi han brugte klubbens påhængsmotor til at finde store sten.

Dansk Sportsdykker Forbund har udsendt beretning for 2008 og jeg hæfter mig ved to ting:

Formanden beretter, at antallet af medlemmer og klubber er stadig stigende
TU's beretter, at antallet af deltagere på instruktørkurserne er faldende og hvis tendensen fortsætter formoder de at der vil blive mangel på DSF-Instruktører.
Hvis man sammenholder de to oplysninger, må det være indlysende at den traditionelle klubinstruktør er på vej til at uddø.
Min spådom: Hvis ikke klubberne gør noget aktivt for at vende denne trend, så er der om 10 år, ved udgangen af 2019, ikke længere nogen CMAS uddannelse i Danmark.

Søndag var vi i vandet med eleverne, på deres første dyk, så der var lagt vægt på at gøre det ekstra sikkert og trygt. Vejrmanden havde lovet kraftig vind fra nordvest, så valget faldt på stranden nord for Humlebæk havn. Den hedder faktisk "Babylone strand", hvilket jeg ikke anede i forvejen. Det er et godt sted at lave første dyk, der er god læ for vinden, bord-bænk sæt på stranden, en god revle at tage finner på, sjældent noget strøm og dybden bliver ikke mere end 3-4 meter, selv 300 m fra kysten. Et ekstra plus er at alle de gamle kan tage med og få et sæsonstartdyk på "Sjælland". Udover elever og instruktører, var der mødt 6 hjælpere, så dagen gik som en leg og alle var tilfredse. Vi havde helt fladt vand og sigten var 5-6 meter. Udover at lave de sædvanlige øvelser med masketømning og regulator genfinding, må der gerne være noget spektakulært, der gør, at man husker sit første dyk, så det var med stor fornøjelse, at jeg kunne stikke en skrubbe i hånden på Pia efter 7 minutter. Lidt senere dykkede jeg med Karsten og igen lykkedes det at fange en flad til nærmere artsbestemmelse. Jeg måtte dog stoppe efter 2 dyk og 40 minutter i vandet. Jeg havde ikke fået sat min halsmanchet rigtigt og kunne mærke hvordan vandet bredte sig ned over kroppen. Det var ret koldt til sidst og da jeg tog dragten af, kunne jeg hænge både den og inderdragten til dryptørring. Jeg tror ikke på de dykkere der påstår, at deres inderdragter isolerer, selvom de er gennemblødte. Det strider både mod fornuft og erfaring.

1 måned til repræsentantskabsmødet i Dansk Sportsdykker Forbund, og vi har ikke endnu ikke set et forslag omkring den lovede strategi og struktur.

Jeg var i klubben for at rense dykkerflasker. Normalt anvender vi en kombination af keramiske trekanter og stålsand, til at tage den værste rust. For at speede processen følger jeg efter med phosforsyre, som tager det sidste rust og giver en pæn grå overflade. Jeg var lidt distræt den aften, for jeg snuppede lige en almindelig kaffekop til at måle syren op og hælde den på flasken. Efter syrebadet, skyllede jeg flasken grundigt og satte den til at tørre med trykluft. Efter 10 minutter var flasken desværre ikke rigtigt tør og der var dannet lidt flash rust, der hvor flasken var fugtig. Jeg bandede indvendigt, mens jeg hældte en kop kaffe op. Få sekunder senere bandede jeg højlydt, da det stod brændende klart, at det var syreafmålingskoppen jeg havde skænket kaffe i.

Lørdag var Lund og jeg nede og lave øvelser til Advanced Nitrox. Jeg synes godt, at man kan kalde sig selv "tough enough", når man svømmer rundt i havet i 63 minutter og computeren siger 1.2 grad celcius. Specielt når man også svømmer rundt uden maske i noget af tiden. Men indrømmet: Det var da småkoldt tilsidst og det tog 40 minutter og en herresize Texasburger på den lokale grillbar, at få varmen i kroppen. Bagefter tog vi en tur mere, dog kun 47 minutter, hvor vi legede med stageflasker. Vandet var ikke blevet varmere.

Vi havde egentlig planlagt et dyk i Kattegat, Frederiksholm eller Martina eller noget, men de havde lovet kraftig vind fra Vest, så vi kørste til Rungsted og snuppede et vrag i Øresund. Der var lidt diskussion om hvilket vrag, nogen ville gerne se Sinne Nordfisk og andre havde ligsom set det mere end en gang. Til sidst blev vi enige om Ceylon. Sundet var dejligt fladt på udturen og vi slog vraget i første hug, så vi kunne dykke med det samme. Vi tog 40 minutters dykkertid og med ca 15 minutters overlap på holdene. Claus og Jeg havde lige brugt lidt tid på at snakke om stageflaske brug og placering, og havde hovedet fuldt af rutiner, så da vi afbalancerede os et par meter over vraget, kunne vi konstatere, at vi begge havde glemt at få en lygte med. Flot, Flot. Sigten var kun 2-3 m på bunden og da vi ikke var første hold og strømmen kun moderat, måtte vi holde tæt sammen. Ceylon er temmelig splattet ud. Stævnen og agten rager stadig pænt op, men imellem yderpunkterne er det næsten fladt med bunden. Overalt på vraget stikker der kraftige kobbernagler ud og konksnegle lægger æg i hobetal. Et sted var 10-12 konksnegle igang på en kæmpe bunke æg, så stor som en pomelo. Vi brugte de første 15 minutter til at kigge på vraget og derefter lidt tid på at træne af og påmontering af stageflaske. Vi tog endnu en tur rundt på vraget, inden det begyndte at blive koldt og vi enedes om at gå op. Mens vi lå på 4.5 meter og ventede på at en suunto komputer ville med op, mødte vi Jakob og Henrik 2m på vej ned. Sigten i overfladen var mindt 8m, så vi kunne følge dem indtil de forsvandt i suppen. På overfladen var det begyndt at blæse op, som DMI havde lovet, Så da sidste hold kom op små 35 minutter senere, var vi klar til at ræse mod Rungsted. Det tog lidt længere end udturen, dels fordi vi havde vind og bølger lige imod, men måske også fordi Claus har sin helt egen måde at navigere på. Ikke dårligere eller bedre end andre, bare anderledes, meget anderledes.

Så skal vi igen til det årlige flaskeeftersyn og jeg har lige konstateret at alle mine flasker, undtagen min 2x15, skal til trykprøvning. Rart at der er nogen i klubben der gider at tage sig af det, men surt, at jeg nu skal dykke i svømmehal og stranddyk med 2x15. Anyways, jeg kan altid sige, at jeg dykker DIR og altid er med samme konfiguration, uanset gas, dybde og tid. Eneste problem er at man ikke må bruge 2x15. Det er ikke nemt at være dykker idag.

• medlemstallet i DSF er atter i fremgang
• der kommer snart en ny hjemmeside med integrerede instruktør funktioner
• der kommer x-over mulighed for allerede uddannede instruktører

Så lykkedes det endelig at få fremsendt "Tao of survival" fra IANTD.UK. Geeezus, de har været 3 mdr om det og jeg har rykket mindst 3 gange, men nu ligger den på natbordet og det første indtryk er, at det var dog en seriøs gang spin for Tom Mount & Co. Ved nærmere eftersyn er der dog en del interessante guldkorn, som lige skal nærstuderes, anmeldelse kommer på boghylden senere. Og så så man lige RF få bank af Havb*sserne i UV-Rugby i går aftes og så med Manley på mål....

Copenhagen Diveshow igen. Jeg ville gerne høre John Bantin, da jeg tidligere har deltaget i en af hans udstyrstests og kender ham som en interessant fortæller, med en god portion tør engelsk humor og selvironi. Han holdt et fint foredrag om hvordan man kommer til at arbejde med dykning på de mest eksotiske steder og prøve alt det nyeste udstyr. Hans konklusion er, at man skal være rigtig god til noget og så bruge det dykkermæssigt. Jeg fik også lige hilst på dverse stande bl.a. DYK, Dansk Sportsdykker Forbund og Continox, inden min datter fik hevet mig over og lege med krabber i det åbne bassin.

Jeg har kigget i DSF nyeste udgivelse og lavet en anmeldelse af "Dykker steder i Danmark".

Damn', jeg er øm i overarmene idag. Prøvede lige kræfter med IANTD instruktør svømmeprøven i søndags og synes egentlig det gik ok. Jeg var faktisk lidt forbavset over, at jeg ikke var mere flad søndag og mandag, og gik og klappede mig selv på skulderen, lige indtil i morges da jeg skulle vaske hår. Av av øm øm. Jeg lavede iøvrigt 99 ud af 100 mulige point. Jeg måtte smide 1 point på fri svømning og i søndags ville jeg gerne skyde skylden på, at jeg enten svømmede for mange baner fordi jeg talte forkert eller at jeg svømmede i shorty og dermed hæmmede min autodidakte crawlstil, men faktum er nok, at det er mange, mange, mange år siden jeg sidst har skullet svømme mere end 100 m uden finner.

Kom lige til at tænke på fiskeriforbudet i Øresund. Det er faktisk ikke forbud mod fiskeri, kun forbud mod anvendelse af "stangende redskaber, herunder undervandsjagt med håndredskaber". Det er jo ikke rimeligt !    Se mere her:  Fiskeri forbud i Øresund 

I forlængelse af debatten omkring mangel på instruktører i klubberne, faldt jeg over følgende artikel fra Jobindex: Hvem gider arbejde gratis :

Konklusionen er meget interessant:
"Man kan i hvert fald konstatere, at der i den danske befolkning er en meget bred villighed til at yde en frivillig indsats, hvis man oplever, at der er brug for det - og især hvis man bliver opfordret til det."

Så måske kan vi komme langt med de der enten er instruktører eller kunne tænkes at blive det:

Vi skal huske at sige to ting:

1. Der er brug for din hjælp
2. Tak

Så var Jakob og jeg lige en tur omme ved Hundested, hvor Scansub har "Hundested Dive Resort", hvilket primært består af nogle gamle færgelejer og en ståltrappe ned i vandet. I dagens anledning havde Karlsen, Karlsen og Karlsen udlagt et antal flasker med sydenlandsk skum, som skulle findes og bjærges, med andre ord en traditionel SAR (Search and Recover) mission. Vi havde 40 minutters dykkertid og nåede at finde adskillige flasker, men var ikke helt tilfreds med udvalget. Vi ville gå efter en spansk cava, men endte med en italiensk Asti, som er lidt sød, men dog glimrende til kransekage. Desuden måtte 3 pænt store fladfisk med op til nærmere artsbestemmelse. Det viste sig at være 2 rødspætter og en skrubbe og blev passende tilberedt.

Opskrift på Færgelejefladfisk:
Fiskene fileteres og fileterne lægges i et oliesmurtfad i et tyndt lag. Stænkes let med olivenolie og drysses med salt, peber og dild. Steges derefter i ovn i ca 25 minutter.
Rejesovs laves af en opbagt sovs, som spædes med hvidvin, fløde og citron og lige inden servering kommes 1-2 håndfulde rejer i sovsen.
Desuden kogte jasmin ris og lidt grøn f.eks. agurke og tomat både.

Jakob sendte en SMS, at han havde været vågen hele natten med børn og Nicolai svarede med en tåget stemme, at han vist ikke lige skulle ud at dykke, da jeg ringede til ham 8:35. Så vi blev kun Lund, Slagteren, 2m og undertegnede, hvilket jo er meget passende for en tur på Kattegat. Målet var Malene Slotø ca 12 sømil nordøst for Hundested. Vejret var fint, let vind fra nordøst og kun små bølger. RIB'en spise de små bølger uden problemer, men når der samtidig er nogle lidt længere dønninger, så kommer der et pænt hug i båden hvert 10-20 sekund og så bliver man lidt træt i armene efter 30 minutters sejlads. Det var min første tur til Malene, så jeg var ivrig efter at komme i vandet og da Lund var lidt søsyg, kom vi hurtigt i vandet. Sigten var fin i overfladen og ned til ca. 18m, men under det var der kun 1m sigt. Ankeret havde ikke ramt præcist ved vraget, så vi lagde en line fra ankeret og søgte hen til vraget 30m væk. Det lyder ikke af meget, men det er det, når man kun kan se 1m frem. Malene ligger på bagbords side og vi ramte midt på kølen og kunne svømme op over vraget. Toppen af vraget lå i det klare vand og vi fastgjorde linen til næste hold, så de ikke skulle svømme rundt i suppen. Vi er bare så betænksomme. Vraget var ganske fint bevokset med anemoner, men de fleste havde trukket sig sammen. Måske skyldes det det mere kolde overfladevand. Turen gik først bagud til styrehuset, hvor det meste lå nede i suppen, men man kunne dog klart se ræling, mast og skorsten. Der var masser af åbne døre og luger, så vraget indbyder til penetrering, men vi valgte dog at holde det meste af kroppen på ydersiden. Videre rundet om hækken og ned til roret og skrueakslen, hvor skruen mangler. Tilbage henover skroget og ned til styrhuset, hvor nogle mellemstore taskekrabber sad og skuttede sig i diverse huller. Vi rodede lidt rundt i nogle ledninger og andet bras, men sigten blev om muligt endnu værre, så vi bevægede os hen langs lastrummene mod stævnen. Endnu en mast dukkede frem af tågen og de store spil i stævnen stod med kæder og krabber. Det blev også til et kig ind i rummene under bakken, inden vi fulgte linen tilbage til ankeret og returnerede til overfladen. I båden ventede Lund og jeg på det andet hold med hver sine sysler. Jeg spiste en sandwich og Lund ofrede en til Poseidon. Sic transit..

Instruktørseminar 2008 ved Teknisk Udvalg i Dansk Sportsdykker Forbund.

Set ud fra et "networking"-perspektiv  var det en fin dag. Jeg fik snakket med mange af instruktørerne og flere af bestyrelsesmedlemmerne. Der blev selvfølgelig snakket noget om Vision-08, men ellers synes det største problem i øjeblikket, at det er svært at skaffe ressourcer til CMAS *** (P3) uddannelserne ude i klubberne.

Indholdet i selve instruktør seminaret var noget tyndt, Jan Pinndahl holdt en fint og entusiatisk indlæg om træner krav til juniordykning, som meget snart bliver introduceret bredt i forbundet. Lars Norup gav en opdateret oversigt over standarder og krav til de tekniske uddannelser. Basic Nitrox er fremover et rent teoretisk kursus, så vi kan snart ikke regne nitrox for teknisk dykning mere.
Trimix bliver endelig en realitet i 2009 med 2 planlagte kurser, foreløbig på forbundsniveau for udvalgte pilot-kursister.

Vi deltager i instruktørseminaret med det formål at vedligeholde vores instruktørviden, men jeg må være ærlig og sige at der ikke var meget indhold til vedligeholdelsen. Måske kan man sige, at jeg er hæmmet af viden, ved at have deltaget i instruktørtrænerseminaret tidligere i år og iøvrigt have jævnlig kommunikation med TU i dagligdagen, men jeg talte med flere andre instruktører på forskellige niveauer og der var en generel enighed om at programmet var for tyndt til at berettige til en hel dags seminar.

Læs også Jürgens kommentar

Der kom en post på dk.fritid.dykning fra en gut i Norge, som søgte efter en CMAS nitroxinstruktør. Umiddelbart havde jeg ingen planer om at undervise i Norge, men spurgte alligevel Flemming Holm fra CMAS-TC om hvad der skal til for at det kan lade sig gøre. Umiddelbart er CMAS instruktørcertifikaterne ikke internationale, hvilket egentlig overraskede mig lidt. For at kunne undervise i et givet land, skal man først godkendes af det lokale forbund, i dette tilfælde NDF. Jeg synes alligevel, at det kunne være interessant at prøve, så jeg kontaktede fyren i Norge og vi blev enige om at prøve at søge autorisation ved det norske forbund. Sendte papirene forleden og nu venter vi spændt på hvad der sker.

Søndag morgen og vinden 10-12 m/s fra sydøst, Nordkysten burde være fin, men vi gad ikke køre så langt, så det blev Munkholmbroen igen.  Henrik 2m og kæresten var kommet for sent op og ville hellere på julegaveindkøb, så det var kun Claus, Peter slagter og undertegnede til dykket. Vandet så fint ud, men da vi kom ud til sejlrenden tænkte vi "Det er løgn", sigten i overfladen var under 1 meter, så det blev nok et kort dyk. Men Poseidons veje er uransagelige og da vi kom ned under 2 meters dybde var der ganske fin sigt, op mod 8 meter ved bunden.

Vi tog den sædvanlige rundtur for at se, om der skulle være nye spændende effekter. Som bekendt er broen det foretrukne dumpningssted for alle effekter, som lyssky elementer gerne vil have forsvinder for en tid og ganske rigtigt fandt vi denne gang en pengeboks i god kvalitet. Den var dog åbnet og hvis man skal dømme ud fra bevoksning og de par kutlinger der have taget den til bolig, havde den ligget der en rum tid. Vi svømmede videre rundt og jeg fandt noget der umidddelbart lignede en stor kalksten, men viste sig at være en østers i overstørrelse, faktisk overmegastørrrelse, vi snakker 4x normal størrelse. Følgelig måtte den med op til nærmere artbestemmelse. Vi daskede lidt rundt under bropillerne, men det var ikke rigtigt mere sjov, bortset fra en ålekvabbe der var så fyldt med rogn/unger, at det så ud som om den havde slugt en mindre appelsin.  Efter 40 minutter var det nok og man kunne faktisk godt mærke at vandet kun var 4 grader, så tilbage på land og få pakket sammen.

Den fænomenale østers måtte vi lige vise til Sven kromand på Langtved færgekro. Sven er altid god for en snak om dykning og hvad der rører sig under broen. Vi lånte en østerskniv og fik åbnet delikatessen , som ganske rigtigt viste sig at indeholde kød nok til tre pæne smagsprøver i almindelig østers størrelse. Smagen var dog den sædvanlige af havvand og skumsprøjt. Claus der smagte østers for første gang, så lidt skuffet ud. "Smagte den godt?" spurgte han. Jeg gloede på ham. "Jeg mener, skal den smage sådan ?" spurgte han. Jo, den var god nok, sådan smager østers, men næste gang skal vi nok huske lidt citron.

Artbestemmelsen viste at det drejede sig om en Stillehavs Østers (Crassostrea gigas)

Mere om østers

Så var jeg lige et smut forbi dykkerlægen til det hverandenårlige check.
Fint helbred og en lunge vitalkapacitet på 6,2 liter. Hvis vi regner med med en residualvolumen på 1 L og et skadeligt rum på 0,5 L , betyder det en maksimal fridykningsdybde på 41,3 m. Desværre tager det nok mindst 2 minutter at komme ned og op. Jeg er skæbnebestemt til at være flaskedykker.

Lidt mere respirationsteori

Svømmehallen i går aftes. Meget fremmelige elever, som skulle have lidt udfordring og super master blærerøvs instruktørtræner Arnvig skulle lige vise en ABC-Prøve. Det gik sådan set meget godt indtil jeg have fået finner på og skulle have fat i masken. Slog lige et kækt slag med højre ben for at hold mig på dybden, hvorefter læggen kramper.
Man er jo en helt, så jeg ignorerede smerten og forsøgte at bukke vristen, mens jeg tog masken på og tømte den. Men krampen lod sig ikke sådan afvise og bed sig godt fast, så på vej op prøvede jeg at hive i finnen med den ene hånd, mens jeg proppede snorklen i munden med den anden. Det hele endte med et blive en særdeles uskøn affære, til stor moro for det omgivende publikum. Eleverne havde heldivis fattet pointen og viste gode takter med øvelsen, mens jeg lavede en ny ABC-Prøve, bare for at vise at jeg godt kunne rigtigt.
Idag humper jeg så rundt på et meget ømt højreben. Anyways, jeg vil nok skyde skylden på Kent og Kenneth, som slæbte mig med ud på en 5 km løbetur før svømmehallen. 

Søndag var vi lige omme ved Trykkerdammen.  Henrik 2 meter og undertegnede lå en lille times tid og fotograferede fisk på PADI-vraget. Inden da havde vi været standby for 2 andre makkerpar og for en gangs skyld havde vi ikke taget båden med. Det blæste og regnede og de lovede op til 15 m/s, så vi regnede ikke med at der var andre der gad være på vandet. Desværre var der 4 ungersvende med fiskestænger som havde lejet sig en jolle med piskeris i bådudlejningen. Hvis vi skal starte med rosen, så havde alle 4 redningsveste på, til gengæld havde de nul respekt overfor 4 gule bøjer, heraf 2 med signalflag A og et kæmpe strandflag. De krydsede rundt mellem bøjerne på mindre end 10 meters afstand og det så ikke ud som om de overhovedet havde set bøjerne. Hvad hjælper det så, at vi har markeret området efter alle regler? Murphys lov gælder stadig, den dag du ikke har båd med, er den dag du har brug for den.

Hvad sker der lige for DMI ? Ved de ikke hvor meget vi bruger deres oplysninger til at planlægge dyk. På 3 dage er vind prognosen for Søndag skiftet fra 10 m/S til 15 m/s tilbage til 7 m/s. På den måde kan alle da være meterologer. Stram op !

Klubben havde prøvedyk i Maglegårdsbadet i Lørdags. Vi var 3 instruktører der havde ialt 12 personer med i vandet og hver gang slår det mig de store smil folk kommer op med. "Det er jo bare vildt fedt" er en af de mere hyppige kommentarer. Jo , det ved vi da godt, men pas på, det er frygtelig vanedannende og det første fix er gratis. Iøvrigt der det ud til, at der kommer flere og flere kvinder,piger,tøser,damer,hunkøn (vælg selv det mest passende) i dykning og det er jo glædeligt, at dykning ikke længere i samme grad har et skær af he-man og frømandskorps. Bevares, udstyret er stadig p*sse irriterende tungt at slæbe rundt på.

Aaaargh, hvad har de nu fundet på ? Touristic diver en ny CMAS standard: "The CMAS Introduction to diving course is considered as a resort diving course and provides a short and easy way to introduce people with underwater world and receive their first CMAS diving certificate.". Så nu kan man få et CMAS certifikat på 4 timer og med 1 dyk. Eneste lyspunkt er at sigten skal være mindst 5 m, så det bliver nok ikke mange certifikater der bliver udstedt i Danmark.

Lørdag var vi på Sinne med Nitrox elever. Ankeret stod lige i styrehuset, hvilket vil sige at vi kom ned midt i nettene, og skulle så finde ud af hvad der var stævn og hæk i <2m sigt. Er Øresundsdyk ikke bare herligt ? Anyways, vi fandt da rundt og kunne også høste et lille bytte i form af lystfiskerpirke for en mindre formue. Strømhullet under stævnen var iøvrigt 24,3 m den dag.