Scuba DK weblog
Kategori :: Vragdyk
Kr. Himmelfartsdag var vi ude at sejle med det gode skib Hydrofobia http://www.hydrofobia.dk/. Først gik turen til Hven prammen, hvor sigten var moderate 2-3 meter og en let strøm stod henover vraget. Masser af flotte sønelliker og en del eremitkrebs på bunden. Under vraget sås en del små torskefisk, vistnok hvillinger. Jeg havde lånt en Shearwater Predator af Christian fra Soleq http://www.soleq.com/, som blev testet for alle funktioner.
Andet dyk gik til Indfødsretten, hvor bundloddet stod lige ved siden af en af de små kanoner. Et spændende vrag, som dog er meget splittet ad. Jeg havde ikke fået sat min krave korrekt, så allerede under nedstigningen, kunne jeg mærke Øresunds klamme, kolde fingre krybe ned over bryst og mave. Efter 20 minutter var det nok og jeg kom i overfladen med klaprende tænder.
I søndags var det for vådt til at slå græs, så i stedet tog vi med eleverne til Munkholmbroen, for at lave lidt øvelser. "Ophentning af forestilt besvidstløs dykker" blev gennemført i fin stil, hvorefter vi tog turen under broen. Der var usædvanligt mange fiskere på broen, så vi hold os tæt til bropillerne og fik kigget på et mylder af liv. Masser af søpunge, små sønelliker, nøgensnegle og et par pænt store søanemoner. Hvis jeg var havbiolog med interesse for invertebrater (hvirvelløse), så ville jeg bruge lang tid her.
Fandt lige dette sjove link: http://www.jlab.dk/2008/skattejagt/ om skattejagt. Et par gode historier fra skattejagt under overfladen. Jeg sejlede flere gange på togt i Kattegat med Dynamit-åge og Ternen i midten af 80'erne.
Jaja, jeg ved det godt. Bloggen har stået stille for længe, men det er fordi jeg har haft for meget andet at se til.
Jeg var en tur i Dahab,Rødehavet sammen med Klaus Hamkens og Flemming Holm, hvor vi kørte et kombineret B1 og B2-kursus. Meget effektivt og lærerigt, men også nogle lange arbejdsdage. Henrik Dohlmann har lavet et fotoalbum: http://picasaweb.google.dk/henrik.dohlmann/BKursusDahab# .
I slutningen af Marts startede vi i åbent vand med klubbens CMAS */** elever. Første tur gik til Amagerstrandparks dykkerbane, hvor vi bl.a. fandt et par hundrede golfkugler spredt udover bunden.
I lørdags var jeg sammen med Goplerne og Hydrofobia en tur på Øresund og lave Advanced Nitrox eksamen. En fornøjelig dag, selv om nordenvinden gav en del dønninger ned gennem sundet og "nogen" måtte ofre til Poseidon. Jeg fik dog set kanonerne på Indfødsretten, som jeg ikke har dykket på tidligere.
I går Søndag var det igen klubbens CMAS */** elever der skulle en tur til Trykkerdammen og kigge på fisk. Vi havde fat i mindst 8 flade på 25 minutter, men kun en var stor nok til stegepanden.
På Søndag skal vi til DSF's Reppræsentantskabsmøde 2010 i Middelfart og vejret vil som sædvanligt være perfekt til dykning. Jeg synes stadig, at vi burde flytte mødet til primo Marts.
Søndag var vi en tur på Cimbria. Jakob ville ud og prøve sin nye computer og fik overtalt Lars, Karsten, Nicolaj og your truely til et dyk i Øresund.
Vejret var koldt , men vinden svag, så sejlturen var hurtig og behagelig. Vi slog vraget på loddet indenfor et minut og kort efter kunne vi sende vores reckon-team afsted. De kom op efter 30 minutter og kunne fortælle at ankeret stod midt i vraget, men at der ikke var meget at kigge på. Jakob og jeg hoppede i vandet og var hurtigt nede på vraget. Sigten var 5-6 meter og strømmen ganske svag. Temperaturen på bunden var lun, 6-7 grader.
Cimbria er næsten helt tilsandet og kun maskinen i midten rager 1-2 meter op over sandbunden på 17 meters dybde. Grunden til at vi kunne slå noget opå ekkoloddet, er et 4 meter dybt strømhul langs nordvestsiden af vraget. Man kan tydeligt fornemme vragets størrelse, når man følger bagbordside hele vejen fra stævn til agter. Det ene skovlhjul, formentlig styrbord, står stadig halvt op af bunden, men der skal kun et enkelt trawltræk til at flå det i stykker. Enkelte steder omkring maskinen og i agten, kan man kigge ind og flere steder ligger dæksspant og rester af dækket lige under sandet. Det kunne være et spændende projekt at tage på Cimbria med en sandsuger.
Vraget vrimlede med liv, masser af eremitkrebs, strandkrapper og en enkelt taskekrabbe. På et dæksspant lå en buskhoved og en del småfisk svømmede omkring. Jeg så måske halen af en torsk, der forsvandt ind i et hul. Efter 35 minutter havde vi set nok og vendte snuden opad. Ved 10 meter mødte vi det kolde overfladevand og vi var glade for at vi ikke skulle bruge længere tid på stop.
Næstsidste dag i ferien og det blev til en aftentur til Anders Martin. Vi mødtes i Hundested havn ved femtiden og fik hurtigt sat båden i vandet og klædt om. Jeg må have været miljøskadet af den meget våddragtsdykning i Kroatien, for det var lykkedes mig at glemme min underdragt. Heldigvis var der hjælp at hente og uden at fornærme mine klubkammerater, kan jeg godt skrive, at jeg lignede en luksus dykkerbums, da jeg kravlede i dragten. Iført mit eget svedtransportrende HH undertøj, Renes flonelsskjorte og Claus 3/4 lange bomuldsshorts i alt andet end matchende farver, kunne jeg se at der var flere der kiggede efter en tiggerhat at smide penge i. Vi fik læsset udstyret og sejlede fra Hundested lidt efter kl 18 og med Pu-pu's sædvanlige sikre hånd, tog det kun omkring 20 minutter ud til vraget.
Rene og jeg dykkede først og svømmede hurtigt ned igennem det lune, men noget grumsede overfladevand. Der lå et springlag i 12-14 meter og under det var vandet dejligt koldt og klart. Vi kom ned til et rigtigt flot vrag, fuldstændigt dækket af sønelliker og dødningehånd og med masser af fiskeliv. Stimer af små hvillinger stod i den svage strøm henover vraget, mens brandmænd i varierende størrelser drev forbi. Store søpindsvin og søstjerner var drysset med løs hånd henover siderne og en enkelt maskeringskrabbe sad i lasten med to små anemoner på ryggen. vi tog turen rundt om vraget og henover på kryds og tværs og sluttede med et kig ned til ror og skrue. Efter 30 minutter var jeg ved at være kold i mit improviserede undertøj og det var rart at komme op i varmen. Efterfølgende tog PU-pu, Erik og Alvin et lidt længere dyk og var lige så begejstede som Rene og jeg, da de kom op. Det behøver ikke at være et jomfruvrag på 50 m for at være en god oplevelse. På hjemturen prøvede Pu-Pu igen at slå Valentinas hastighedrekord og samtidig ruinere benzinbudgettet. Vi var i havn lidt over 21:00 og mens vi gik og pakkede grej, spillede et jazz-blues orkester sprøde toner på Halsnæsbryggeri i den lune sommeraftenbrise.
Fyraftensdyk ved trykkerdammen i går. Vinden var nærmest vestlig og det var dejlig lunt. Jeg mødtes med Lars, Panser-madsen og Nicolai ved stejlepaldsen og hurtigt fik vi klædt om. Vi tog en tur ud forbi Twin, som er faldet endnu mere sammen og svømmede lidt længere ud til 13-14 m. Sigten var rimelig 3-4 meter på bunden og lidt mere ved overfladen.
Lige ved bagenden af vraget, så vi en lille havslange, 10-12 cm, brun sort med hvide bånd. Den lignede nærmest en lille ålekvabbe, men virkede mere fleksibel og hurtig. Vi svømmede tilbage på 6-8 meter og fandt en krabbe, som vi fodrede med muslinger. Strømmen var let nordgående omkring en 1/4 knob. Vi svømmede lidt rundt på må og få og prikkede til flere fladfisk, som var kommet ud af vintersløvheden. Ihvertfald forsvandt de i en rasende fart når de blev dunket på ryggen (eller er det siden ?).
Vi mødte det andet hold og viste hvordan vi fodrede krabber i håb om at Panser-madsen ville tage nogle billeder eller video, men han så bare lidt træt ud. Efter 45 minutter var vi tilbage på stranden og fik forklaringen. Madsens kamera var afgået ved døden, efter at det var druknet 4 minutter inde i dykket.
Idag er der ingen billeder
Lørdag var der bevisuddeling. Traditionelt startede vi med et vragdyk. Vi satsede på Kalle, da dybden er god til nyuddanende CMAS *. Desværre var strømmen så kraftig, at første hold knap kunne svømme imod den (det var godt nok kun Jakob og Lars, men alligevel). Strømmen var i hele vandsøjlen, så det ville ikke være den store fornøjelse og vi valgte at flytte os til Johannes L., hvor der ikke var nogen strøm. Vi lå fint i læ for den svage nordøsten vind og Johannes lignede sig selv. Efter dykket tog vi hjem i klubben og forberedte eleverne på den sidste og afgørende prøve. Samarbejdsøvelse, fotografering, kompasgang og svømmeprøve skulle gennemføres rutineret, ubesværet og overbevisende iført nye hjemmelavede tørdragter. Alle gennemførte i fin stil, dog måtte Pia udgå undervejs pga. af en skade (som 6-8 mennesker gerne ville behandle samtidig). Efterfølgende var der grillmad, fadøl ad libitum og sjove konkurrencer, hvor flere nyuddannede kom de hårdprøvede instruktører til hjælp. "Pu-pu" havde lovet at gramse på alle og nåede det næsten. Billederne taler for sig selv.
Idag var vi lige en tur ved Hven. Vejrmanden sagde svag vind fra SØ, så vi blev enige om at forsøge med Hven Prammen. Lund, Peter, Bambi, Mari, Niversen og undertegnede drog afsted mod Rungsted. STor tilfredshed med at nogen havde lavet bådtraileren og sat nye beslag til lastremmene på rammen. På havnen i Rungsted hilste vi lige på 4 havb*sser inden vi drønede ud mod Hven.
Vi var lidt tvivlende på den position vi havde på Hven pramen. Det var den gamle ed50 position fra Vraguiden.dk og det skulle vise sig at den var lidt unøjagtig. Ihvertfald søgte vi i 20-25 minutter på positionen uden at finde noget. Skidt pyt, vi blev enige om at tage på muslinegbankerne nord for Hven. Lund og jeg var først i vandet, vi skulle nå to dyk og lave nogle Adv. ENx prøver, så vi startede med at suse ned på 30 m og lå der og rodede rund i 1,5 m sigt på en jævnt kedelig bud. Undervejs støtte vi på et bundgarn, som stod hen over bunden og fangede ingenting. Gætter på at der vare tale om et tabt garn. Derefter en "teknisk" opstigning med gasskifte og hele svineriet.
Derefter røg Peter og Niversen i baljen og forsvandt mod syd. I mellemtiden fik vi besøg af de 4 samme Havb*sser vi havde mødt på havnen og de kunne fortælle os at vi ikke lå ovenpå Hven Prammen. Samtidig var de flinke nok til at give os WGS84 positionen til en anden gang. Det viste sig, at vi havde søgt omkring 100m for langt mod Vest. Peter og Niversen kom i overfladen og kunne berette at de havde fuldt nettet flere hundrede meter uden at se fisk i det. Lund og jeg hoppede i vandet igen, tæt fuldt af Mari og Bambi. Endnu en tur ned i suppen, hvor vi bla. mødte en hvidgul kæmpe mutant søstjerne og en ditto konksnegl på æg. Måtte lige checke om vi havde taget deko-mixen for dybt, men den var god nok, hvad Peters billeder også kan bekræfte.
På vejen hjem checkede vi lige vores nye position på Hven Prammen og den var god nok. Tak til Havb*sserne, så er det vel ok, at de banker os i rugby.
Vi havde egentlig planlagt et dyk i Kattegat, Frederiksholm eller Martina eller noget, men de havde lovet kraftig vind fra Vest, så vi kørste til Rungsted og snuppede et vrag i Øresund. Der var lidt diskussion om hvilket vrag, nogen ville gerne se Sinne Nordfisk og andre havde ligsom set det mere end en gang. Til sidst blev vi enige om Ceylon. Sundet var dejligt fladt på udturen og vi slog vraget i første hug, så vi kunne dykke med det samme. Vi tog 40 minutters dykkertid og med ca 15 minutters overlap på holdene. Claus og Jeg havde lige brugt lidt tid på at snakke om stageflaske brug og placering, og havde hovedet fuldt af rutiner, så da vi afbalancerede os et par meter over vraget, kunne vi konstatere, at vi begge havde glemt at få en lygte med. Flot, Flot. Sigten var kun 2-3 m på bunden og da vi ikke var første hold og strømmen kun moderat, måtte vi holde tæt sammen. Ceylon er temmelig splattet ud. Stævnen og agten rager stadig pænt op, men imellem yderpunkterne er det næsten fladt med bunden. Overalt på vraget stikker der kraftige kobbernagler ud og konksnegle lægger æg i hobetal. Et sted var 10-12 konksnegle igang på en kæmpe bunke æg, så stor som en pomelo. Vi brugte de første 15 minutter til at kigge på vraget og derefter lidt tid på at træne af og påmontering af stageflaske. Vi tog endnu en tur rundt på vraget, inden det begyndte at blive koldt og vi enedes om at gå op. Mens vi lå på 4.5 meter og ventede på at en suunto komputer ville med op, mødte vi Jakob og Henrik 2m på vej ned. Sigten i overfladen var mindt 8m, så vi kunne følge dem indtil de forsvandt i suppen. På overfladen var det begyndt at blæse op, som DMI havde lovet, Så da sidste hold kom op små 35 minutter senere, var vi klar til at ræse mod Rungsted. Det tog lidt længere end udturen, dels fordi vi havde vind og bølger lige imod, men måske også fordi Claus har sin helt egen måde at navigere på. Ikke dårligere eller bedre end andre, bare anderledes, meget anderledes.