Scuba DK weblog
Slushice dykning
I søndags var RF en tur på Øresund. Vi havde planlagt at tage på Cimbria og vejret indikerede at det skulle blive den perfekte tur. Vores nye 6.5 m XS RIB var pudset, tanket og klar og slæbestedet i Helsingør var rimeligt isfrit.
På vej ud af havnen opstod der nogen diskussion. Jakob havde plottet Cimria ind, men ifølge andre var kursen ikke korrekt. I bedste RF stil var der 3-4 kaptajner og en forvirret styrmand, men efter at have trykket på et par knapper, kunne vi konstatere at Cimbria åbenbart var flyttet lige op bag Helsingør bådudlejning. Vi valgte dog at søge længere sydover og forsøge os på Ceylon. Her var strømmen dog så stærk at de 2 første hold blev smidt af vraget og vi valgte i stedet at gå i strømlæ af Hven og tage en "netsafari".
Vi gik på skrænterne mellem 15 og 30 meter, hvor sigten var moderat og temperaturen omkring de 4 grader. Henrik 2m og jeg holdt os i nærheden af båden og fotograferede alt hvad der rørte sig. Jeg havde i forvejen testet min blitz opsætning, som havde drillet mig sidste vi var afsted og det så ud til at det virkede rimeligt, dog var der ikke meget liv at fotografere. Nogle af de sædvanlige nord-for-Hvem-gigant-mutant søstjerner og lidt konksnegle på æg var det vildeste vi oplevede. Vandet i overfladen var -0,7 grad og 3 minutters sikkerhedsstop var pludselig lang tid, inden vi kunne gå op i 10 cm slushice. Henrik havde fået en eller anden form for funktionsfejl på sine hænder, i hvertfald måtte han have hjælp til at få udstyret af og han lavede nogle mærkelige lyde og ansigter, da han igen fik gang i blodomløbet.
1 Kommentarer - Skriv en kommentar
< Tilbage
Skriv en kommentar..

Sjældent...
... har man set en mand fryse SÅ meget og Så højlyd om sine små fingre. Men efter lydniveauet gjorde det PÆNT naller :-(