Scuba DK weblog

Druknedøden ved trylledammen

Fyraftensdyk ved trykkerdammen i går. Vinden var nærmest vestlig og det var dejlig lunt. Jeg mødtes med Lars, Panser-madsen og Nicolai ved stejlepaldsen og hurtigt fik vi klædt om. Vi tog en tur ud forbi Twin, som er faldet endnu mere sammen og svømmede lidt længere ud til 13-14 m. Sigten var rimelig 3-4 meter på bunden og lidt mere ved overfladen.

Lige ved bagenden af vraget, så vi en lille havslange, 10-12 cm, brun sort med hvide bånd. Den lignede nærmest en lille ålekvabbe, men virkede mere fleksibel og hurtig. Vi svømmede tilbage på 6-8 meter og fandt en krabbe, som vi fodrede med muslinger. Strømmen var let nordgående omkring en 1/4 knob. Vi svømmede lidt rundt på må og få og prikkede til flere fladfisk, som var kommet ud af vintersløvheden. Ihvertfald forsvandt de i en rasende fart når de blev dunket på ryggen (eller er det siden ?).

Vi mødte det andet hold og viste hvordan vi fodrede krabber i håb om at Panser-madsen ville tage nogle billeder eller video, men han så bare lidt træt ud. Efter 45 minutter var vi tilbage på stranden og fik forklaringen. Madsens kamera var afgået ved døden, efter at det var druknet 4 minutter inde i dykket.
Idag er der ingen billeder


< Tilbage

Skriv en kommentar..

Titel:
Navn:
Email:

(Vises ikke)

Website:
Kommentar:
23+77=:


Valid XHTML & CSS | Template Design Mod 68 | Copyright © 2009 by Søren Arnvig