Scuba DK weblog

Kirsten på dykker-forum havde et sjovt udtryk: Plastikdykker. Den type dykker som tager et kursus for at få plastikkortet, men egentlig ikke har behov eller interesse i den dykning som certifikatet giver. Jeg har selv haft det sådan med et enkelt kursus, som jeg dog aldrig fik taget (mest fordi udbyderen aldrig vendte tilbage), nemlig SDI Solo diver. Jeg er ikke specielt interesseret i solodykning, men jeg har heller ikke noget imod det, hvis folk ellers kender deres grænser. Jeg har selv dykket solo af og til, men det sjove er, at jeg overvejede at tage kurset alene for at få "pappet". Jeg vidste jo godt hvad der skulle til for at dykke alene, jeg regnede ikke med at lære noget nyt, jeg synes bare det kunne være blæret at flashe et Solo Diver bevis. Er det samme motivation, når man ser folk flashe 10-15 certificeringer eller er der bare for mange kurser og specialer på markedet. Da jeg startede med at dykke var der to niveauer: Nordisk Sportsdykker og 1.klasses Nordisk Sportsdykker og så kunne man det hele så langt og så dybt som tabellen rakte. Hvis man ville fotografere, natdykke, have tørdragt eller kravle ind i vrag, så prøvede man sig frem og fik lidt gode råd af nogen der havde prøvet det. Når man ser det hav af specialer der udbydes og købes idag, så kan det være fordi folk efterhånden tror, at de ikke må tage et billede eller svømme mod strømmen, uden at være certificeret til det.