John S. Haldane bliver normalt anset for den moderne deko-teoris far. Haldane arbejdede med flere forskellige emner og et af dem var problemet med "bends" eller dykkersyge. Han eksperimenterede udfra den teori, at en åndingsgas bliver optaget i legemet i forhold til det omgivende tryk, jvf. Henrys Lov og at efterfølgende trykfald vil få gassen til at frigives og danne bobler. Haldane mente også at vævet kunne tåle en vis overmætning, hvor gassen diffunderede ud af vævet uden at danne bobler.

Modellen baserer sig på den antagelse at når et givet væv udsættes for et tryk fra en gasart, vil gassen blive optaget i vævet. Hastigheden hvormed gassen optages er en funktion af blodgennemstrømningen for vævet og måles i halveringstid. Halveringstiden er den tid det tager for en vævstype at blive 50% mættet i forhold til det omgivende tryk. I praksis betyder det at et væv med halveringstiden 10 minutter, som bringes fra overfladen (1 bar) til 10 meters dybde (2 Bar), vil have et tryk på 1,5 bar efter 10 minutter , 1,75 bar efter 20 minutter og så fremdeles. I praksis regner man med at vævet er fuldstændig mættet (> 98%) efter 6 halveringstider. Når trykket mindskes sker det efter samme model, idet vævet bliver 50% afgasset for hver halverings tid og vævet anses for at være helt afgasset efter 6 halveringstider. Bühlmann opstillede flere forskellige modeller , med forskellige antal væv og halveringstider, men den mest anvendte og anerkendte ZHL-16 arbejder med 16 vævstyper, med halveringstider fra 4 til 640 minutter. Nitrogen og Helium mættes og afgasses ikke i samme tempo, Bühlmann regnede med at Heliums halveringstider er 2,65 gange hurtigere end Nitrogen.

Selve mætning og afgasning kan opstilles med en standardformel baseret på vævets halveringstid.

P_væv = P_før + (P_gas - P_før) * (1 - 2^{-(t / Th)})

P_væv = trykket i vævet
P_før = start trykket i vævet
P_gas = Trykket af åndingsgassen , det omgivende tryk
t = tiden der er gået
Th = halveringstiden for det pågældende væv

Som en sidebemærkning kan det nævnes at man generelt er gået over til at kalde vævene for compartments i overenstemmelse med den generelle multi compartment model, da der ikke var tale om fysiske væv, men snarere en matematisk model.

Et praktisk eksempel:

Vi kigger nærmere på to væv med en halveringstid på henholsvis 8 minutter(V₈) og 27 minutter(V₂₇).
og interesserer os kun for kvælstoftrykket (P_N2) og regner med at dykke med luft hvor N2 udgør 79%.
Vi starter i overfladen (1 Bar, P_N2 = 0,79 Bar) og dykker ned til 40 meter (5 Bar) hvor vi bliver i 15 Minutter.
Herefter er trykket i V₈ = 0,79 Bar + ((5 Bar * 0,79)- 0,79) * (1 -2^-(15/8)) =  3,09 Bar
og i V₂₇ = 0,79 Bar + ((5 Bar * 0,79)- 0,79) * (1 -2^-(15/27)) =  1,80 Bar
P_N2 er på 40 meter = 5 bar * 0.79 = 3,95 og vi kan se at V₈ er 78,2% mættet (3,09/3,95), mens V₂₇ er 45,6% mættet (1,80/3,95)

Opgaven for Bühlmann var at opstille en model, hvor hver vævstype havde sin egen overmætningsgrænse, M-Værdi. Ud fra eksperimenter viste det sig, at hurtige vævstyper med stor blodgennemstrømning, kunne tåle en forholdsvis høj overmætning uden at danne bobler, mens de langsommere væv kun tålte væsentligt mindre M-værdier. Løsningen var at opstille en generel formel for hvilket trykfald et givet væv kan tolerere , baseret på vævets tryk og to konstanter a og b for hver vævstype.

Således:  P_tol = (P_væv-a) * b

Rent matematisk er det jo temmelig simpelt, vi ser straks, at formlen kan udtrykkes som en ret linie i et koordinatsystem.

Bühlmann arbejde med at finde de korrekte a og b værdier og det første sæt, i daglig tale kaldet ZHL-16A, ser således ud

Hvis vi fortsætter med foregående eksempel vil vi kunne beregne at det mindst tolererede tryk for V₈ er

P_tol = (3,09 Bar -1) * 0,6514 = 1,36 Bar, hvilket svarer til 3,6 meters dybde

ligeledes kan vi beregne det mindst tolererede tryk for V₂₇ er

P_tol = (1,8 Bar -0,6667) * 0,8125 = 0,92 Bar,

hvilket er mindre end overflade trykket på 1 bar.

Efter 15 minutter på 40 m, vil 27 minutters vævet ikke være mere mættet end at vi kan gå direkte op, mens 8 minutters vævet kræver at vi standser i mindst 3,6 meters dybde.
i det givne eksempel er vi nødt til at vente i 3,6 meters dybde i 4 minut, før P_tol for V₈ er mindre end overflade trykket.
Vi siger, at det væv det har den laveste tolerance, er det kontrollerende væv, i dette tilfælde er det V₈.

Modellen fortæller ikke noget om hvilke dekostop dybder vi skal anvende, kun hvilken dybde vi mindst skal holde for at undgå bobler.